Alt for mange børn og unge lider. Traditionelt er det moren, der bliver holdt ansvarlig, for de forventes at have det følelsesmæssige ansvar for opdragelsen. Men fremfor mere ansvar, kunne mødrene blive mere ustyrlige. Det ville sætte både dem selv og børnene fri.
Hvis jeg er en god mor, vil jeg i dag få mindst tre roser. En fra hver af mine sønner. Får jeg dem ikke, er jeg muligvis en dårlig og uelsket, i hvert fald uvæsentlig og overset, mor. For den gode mor, er også den elskede mor. Og elsket er hun, fordi hun altid er der for sine børn med omsorg, opmuntring og varm mad. Uden nogensinde at være omklamrende og needy.
Man skulle tro, at ovenstående ville være ment satirisk, men selv efter mere end 100 års kvindefrigørelse, gælder forventningen om denne særlige form for opofrelse ikke desto mindre stadig i vores kultur. Og derfor vil der i dag være mange mødre, der vil få et stik i hjertet, når de kigger på floden af insta-opslag med glade mødre med favnen fuld af blomster og hengivne børn, mens de selv kigger på den tomme vase, der ellers var stillet frem. For hvis nu.
Moderskabet inkarneret handler om opofrelse i kærlighedens navn, hvilket både er en smuk tanke og til dels en nødvendighed for artens overlevelse. Men moderskabet 2022 kan være så meget mere end kun kærligheden og omsorgen. Det kan også være et frisættende lederskab, der viser hvordan man kan gøre oprør mod begrænsende forventninger til, hvordan man skal tænke og handle, for at blive accepteret af det omgivende samfund. I stedet kan hun vise sit barn, hvordan man kan være i kontakt med og loyal overfor sine egne behov, stå op for dem, udtrykke dem frit og på den måde i virkeligheden bidrage med meget mere til fællesskabet, fordi det kommer et autentisk sted fra, mens man samtidig passer på sig selv.
Med de statistikker vi ser blandt børn og unge over deres mentale velbefindende, er det tydeligt, at vi som samfund har brug for en ny balance, hvor der er mere plads til det enkelte menneskes behov, fremfor dets præstation. Og her kan mødrene snildt gå forrest ved at være mere ustyrlige. Ustyrlige forstået på den måde, at de holder op med at lade sig styre af de historiske, kulturelle og samfundsmæssige begrænsende forventninger til, hvordan en god mor skal være, og i stedet lader sig styre af deres egen lyst, intuition og behov i deres måde at leve moderskabet ud. Vi har allerede set et oprør fra mødre og forfattere som Olga Ravn, Stine Pilgaard, Hanne Højgaard Viemose mfl. der tilbyder andre måder at være mor på end den klassiske, og som samtidig stiller nye krav til faderskabets nærvær og tilstedeværelse. Oprøret handler sjældent om en manglende kærlighed til børnene, men derimod om hvordan moderskabet skal performes, for at man består i omverdens øjne. Men oprøret starter i virkeligheden ikke i moderskabet; det starter i kvindeskabet. Det kvindeskab indeholder især tre områder, som kvinder gennem historien har været styret på, nemlig deres skønhed, seksualitet og socialitet, og ved at sætte sig fri af dem, lærer hun indirekte sine børn, selv at sætte sig fri af dem.
Skønhed handler traditionelt om at skulle leve op til et særligt ideal for fremtoning for at have værdi, og i dag er det lige så meget drenge og unge mænd, som piger og unge kvinder, der i en verden domineret af sociale medier, føler sig tvunget til at fremstille sig selv i positive positioner. Ustyrlig skønhed handler om noget helt andet. Det handler i stedet om at turde fremkalde sig selv, som man ønsker at fremstå, for at tage sin plads i verden, med det man selv synes er vigtigt. Det kunne hjælpe mange børn og unge til sætte sig fri at præstationsræset og i stedet være tro mod sig selv.
Seksualitet kobler vi traditionelt til fysisk begær, men psykologisk er det også nært knyttet til vores kreativitet, så når vi enten forsøger at begrænse vores seksuelle lyst eller blæser den op til at være altid-klar-altid-parat, så har det også en indirekte effekt på vores kreativitet. At være i god kontakt med sin egen lyst, giver som regel masser af energi, men at være i god kontakt med sin kreativitet, kan hjælpe samfundet til at få løst de såkaldte wicked problems, komplekse problemstillinger, som vi står overfor (fx klimakrisen og flygtningekrisen). Derfor er det så vigtigt på både individuelt og samfundsmæssigt plan at opdrage børn og unge til at være tro mod egen skaberkraft og lyst, og en mor, der tillader sig selv at være det, uanset hvad omverdenen end mener om det, skaber et godt grundlag for, at hendes børn er det samme.
Kvinder siges at være det sociale køn, hvilket ofte indebærer, at kvinden ofrer egne behov på fællesskabets alter. Men ustyrlig socialitet handler om at være i så god kontakt med egne drømme og behov, og have modet til at leve dem ud (også selvom man skuffer ”de andre”), at man tager bevidste valg, om hvornår man er klar til at sætte de andre forrest – og hvornår man ikke er. Uden at have dårlig samvittighed eller frygte at blive stemplet, som et dårligt menneske.
Et samfund med flere ustyrlige mødre, er et samfund i bedre balance, for når vi er i god kontakt med vores egne følelser, tanker, idéer og behov, og samtidig tør udtrykke og stå op for dem, uden at sætte fællesskabet over styr, er vi selv i bedre balance og har mere at bidrage med til kollektivet. Det ville også give bedre plads til kærligheden. Både til sig selv – og børnene.
Skrevet af Emilia van Hauen
Udgivet i Jyllandsposten d. 08/05 2022
