oktober 28

Ustyrlige mænd kan redde verden

Hvis mænds værdi blev opgjort i evnen til at skabe sameksistens fremfor at udøve magt overfor andre, ville verden opleve færre krige.

Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter

Jeg har i nogle år talt om hvordan ustyrlige kvinder har det sjovere, og nu er det på tide at tale om, hvordan ustyrlige mænd kan redde verden. Ustyrlige forstået som evnen til ikke at lade sig styre af de traditionelle forventninger. Mænd bliver nemlig styret på præstation, penge og magt og derfor kommer det ofte til at handle om den enkelte mands succes fremfor fællesskabets. En mand der ikke er i stand til at præstere (fx hvis han er fysisk svag), er fattig eller ingen indflydelse har, vil oftest blive anset for at være en taber. Uanset hvor kærligt, omsorgsfuldt og loyalt et menneske han end måtte være. Dette er en meget grov påstand, men bliver desværre underbygget af statistikkerne, der viser, at over 40 procent af mændene i socialgruppe 5 (de ufaglærte) ikke har børn. 

Når det går godt, kan drenge der bliver trænet til at være succesfulde ved at kunne skabe (egne) resultater, være velhavende og vigtige for mange andre end sig selv og dermed skabe gode vilkår for mange andre. Når det går skidt, kan det skade millioner. Hvor grelt det kan se ud, er verden vidne til i USA og Israel/Palæstina lige nu. I USA har Kevin McCarthy og Matt Gaetz taget Repræsentanternes Hus og USA til gidsel i en fejde, der kan komme til at lamme landet økonomisk og hvor et meget lille mindretal af republikanere, der ønsker ekstreme tiltag i regeringen, har fået stor magt. Lige nu er der helle, men en amerikansk kommentator udtalte, at der er en reel fare for, at der kan udbryde en form for borgerkrig, hvis ikke man snart finder et fælles ståsted. I Israel og Gaza-striben foregår lige nu en krig mellem Israel og Hamas, som i en tid, hvor FN findes, ikke burde kunne finde sted. Alle kan fremskrive, hvad udkommet af konflikten kommer til at betyde, nemlig massive civile tab, men der er samtidig ikke noget der tyder på, at det er muligt at undgå denne menneskelige katastrofe, fordi den virker til at være drevet mere af enkelte personers trang til magt på begge sider.

I begge situationer kunne et andet fokus – nemlig nødvendigheden af at sameksistere – skabe nogle helt andre resultater. Det er så himmelråbende indlysende, at USA kun kan fungere, hvis demokrater og republikanere arbejder sammen. Så at forsøge at tvinge sine egne ekstreme synspunkter igennem, handler om at misbruge den magt, man har fået givet i et demokrati. Det er lige så indlysende, at den eneste måde israelerne og palæstinenserne kan overleve på er ved at sameksistere, og at det kræver, at begge parter gør plads til det, og at en terrororganisation ikke tager hverken sine modstandere eller sit eget folk som gidsler. Uanset kan ingen af parterne udrydde den anden, for det vil det internationale samfund aldrig acceptere. At have magt som udgangspunkt for forhandlingerne er derfor lige så brugbart, som at slå et barn for at lære det, at det ikke må slå andre.

Måske er det tilfældigt, at det er mænd, der synligt står bag konflikterne. Måske. Men hvis mænds værdi blev opgjort i, hvor dygtige de var til at præstere fællesskab mellem konfliktende parter, og hvor klogt de brugte bruge deres magt og penge til at skabe vækst for alle, ville menneskene opleve færre krige. Der er flere eksempler på ustyrlige mænd, der har præsteret at gøre det; fx Nelson Mandela og Desmond Tutu. San folket, et oprindeligt folk fra Kalahariørkenen i Afrika, løser alle konflikter gennem lange diskussioner, hvor alle involverede bliver hørt og hvor mændene ikke opgiver forhandlingerne, før man er nået frem til en form for aftale. Naivt at tro, at det kan lade sig gøre i vores komplekse verden? Måske. Men af samme årsag også mere nødvendigt end nogensinde før. I den henseende virker det helt tegneserieagtigt komisk og samtidig skrækindjagende, at Putin nu bevæger sig rundt med sine to atombombekufferter i hælene for lige at minde verden om, at han har magten til at eksplodere os alle i stumper. Èn mand har denne magt. Derfor har vi brug for flere ustyrlige mænd, der ikke lader sig styre af, at de skal være magtfulde, rige og præsterende for at være værdifulde, men i stedet lader sig styre af, at de er i stand til at samle mennesker på tværs af modstridende synspunkter og løfte trivslen hos alle. 

Udgivet i Berlingske 28/10 2023


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}