Den nye hypede tv-serie ”The last of us” om svampenes take-over af verden minder om den effekt, som smartphonen og de sociale medier har på især de unge. Ny forskning har sat tal på den negative påvirkning.
Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter
Jeg prøvede engang at spille GTA med min søn – og inden der var gået 32 sekunder lå han og græd af grin henover joysticken. Nej, computerspil er så ikke lige mig. Det er zombie-film slet heller ikke. Så da jeg hørte om tv-serien The last of us, bygget på et computerspil om zombier, kom den absolut ikke på min (ellers omfattende) liste over tv-serier, som jeg bruger tid på.
Min kloge og unge assistent opfordrede mig dog til at starte på den, og jeg skylder hende nu en præmie, for serien er i dag på min top 5 liste, helt i tråd med IMDBs rating på svimlende høje 9,2.
Helt kort handler den om cordyceps, en svampeart, der har muteret, så den nu kan overleve i mennesker, hvilket har fået verden til at bryde sammen på blot 48 timer. Svampen overtager de smittedes hjerner, som sender den videre ved at bide andre, og nogle overlever så længe, at der vokser kæmpe svampeformationer ud af deres hjerner og krop. Ja, dét ser mærkeligt og lidt scary ud. Og nu tænker du måske: Altså, skulle denne klumme ikke handle om sociale medier?
Og jo, for de der svampe-zombie-take-overs af mennesker minder mig i skræmmende grad om den måde, som smartphones og sociale medier har overtaget en stor del af (især) de unges liv og identitetsskabelse på. Når først smartphonen er kommet i hånden, bliver den til en portal ind i en uendelig verden af relationer, viden og underholdning – og altså også en ret omfattende overtagelse af vores opmærksomhed og identitet. Hvilket kan være særligt kritisk for de unge, fordi man i den periode (normalt) er mere åben og sårbar for ydre påvirkninger, fordi man er i gang med at danne sig sin egen selvstændige identitet.
I årevis er det blevet debatteret, hvilken indflydelse sociale medier egentlig har på de unge. Nu er der så endelig kommet en amerikanske undersøgelse, der som den første påviser den kausale sammenhæng mellem unges brug af smartphone og facebook, samt hvilken indflydelse det har på de unges mistrivsel. I juli 2022 blev Social media and mental health af Luca Braghieri, Ro’ee Levy og Alexey Makarin publiceret, som viste, at brugen af Facebook på college helt isoleret set øgede de studerendes mistrivsel med hele 24 procent. Sidste år publicerede Center for Ungdomsforskning AAU en undersøgelse, der viste, at 44 procent af de unge herhjemme oplever grader af mistrivsel, så en del af forklaringen kommer nok fra skærmmulighederne.
Den amerikanske undersøgelse viser også, at det har en negativ påvirkning på de studerendes akademiske performance, så de faktisk får mindre ud af deres studier, hvilket bliver endnu mere alarmerende med udsigten til, at man her i landet vil forkorte en del af kandidatuddannelserne.
Men måske mest skræmmende viser undersøgelsen, at den nævnte kombination øger de studerendes mulighed for at indgå i usunde sociale sammenligninger. Netop den tendens er lige så giftig på et sårbart og åbent sind, som cordyceps inficering af hjernen, og risikoen for at miste sig selv er høj med store personlige omkostninger til følge. Da fordelene ved både smartphones og sociale medier også er enorme, bør vi som samfund både beholde dem, og samtidig træne vores børn og unge til at begå sig i det landskab med indsigt og viden om, hvordan man bruger dem til at styrke fremfor at nedbryde sig selv. Fx ved at undervise børn og unge i konsekvenserne af at være tilgængelig hele tiden, at sammenligninger kun virker inspirerende, hvis de er ærlige og ligestillede – og ikke mindst hvad det vil sige at være et menneske og have nære gensidigt forpligtende relationer.
Udgivet i Berlingske 4/3 2023
