Hverdagen venter med udfordringer som bla den norske tragedies følgevirkninger, den vestlige verdens økonomiske kollaps, mimrestaten og den truende feminisering. Hvad gør man?
En morgen hvor jeg var stået usædvanligt tidligt op – klokken var vist ni – sad jeg på den kølige terrasse, og opdagede pludselig to gamle mænd med hvidt skæg og rynkede maveskind. På det lille stykke ingenmandsland ved siden af vores hus, lagde de med knoklede fingre mad ud til de vilde katte, mens de mumlende knirkede løs om verdens og hverdagens tilskikkelser.
I dag er vi kun på julis sidste dag, og tiden er derfor stadig langstrakt; selv dem, der er begyndt at arbejde igen, kan tillade sig at smage lidt mere på sekunderne, end når hele verden er ferieretur og går i kollektiv rus over mål og resultater. Kattemændene slipper for det. Eller er fornægtet det. Afhængig af, hvilken vinkel man vælger at anlægge. Men lige om lidt må vi atter forholde os til, hvad det er, vi egentlig render og laver, og hvordan vi kan placere os selv med mening i samfundet, og den tid vi lever i. Og hvad er det så for en virkelighed, der rammer os danskere?
Den norske tragedie
Den norske tragedie gjorde os bekendt med en et u-menneske, som med sine ugerninger udløste en katastrofe af uforståelige dimensioner. Terrorist? Ja. Hægtet op på ”noget med muslimer”? Jo. Alligevel udfordres det kendte 11.9 trusselsbillede af en enearbejdende ærkenorsk højreekstremist, der ligner os selv til forveksling på overfladen og et godt stykke inde i kulturkroppen. Hvordan placerer man sig selv med en tilpas grad af ontologisk sikkerhed i sin hverdag, når alle omkring en pludselig kan udgøre en potentiel dødsrisiko? Nære mistro til enhver politimand og myndighedsperson, begynde at gå til skydning og lære at svømme med tøj på? Nej. Man går ud i verden, og gør det man skal. Hvad ellers? Alt andet tjener terroren. Frygten. Døden. Også i overført betydning.
USA”s gæld og vestlige verdens kollaps?
USA’s gæld er større end nogensinde. I maj skyldte landet 14,3 billioner dollars væk. Hvis ikke amerikanerne senest den 2. august løfter deres gældsloft, går landet i en form for betalingsstandsning, og så bliver krisen, som vi kender den, bare til en tandløs tante ift det monster, der i stedet dukker op. Altså er worst case scenario et farvelkys til det, der er blevet kaldt ”Godhedens Imperium” og ikke mindst den kultur, der har præget og drevet vores egen, og har været med til at definere vores selvforståelse, drømme og drivkraft siden 1950’erne. Skal vi da nu finde inspiration i BRIIK-landene? Kan vi overhovedet klare os globalt, når vi samtidig oplever hvordan Danmark i en rum tid er raslet nedad i OECD-målingerne. Vi er langt fra blandt de rigeste længere, og vores uddannelsesniveau er heller ikke mere noget at råbe hurra for. Når dette sammenholdes med, at over 12% af befolkningen lider af kronisk alvorlig stress, kan det være svært at følge logikken. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed resulterer stress årligt i bla. 1,5 mio ekstra fraværsdage. Dyrt. Meget dyrt! Hvis vi – som det antages – skal leve af vores kreativitet og viden, skal vi til at opgradere vores produktivitet, arbejdsindsats, uddannelsesniveau og ledelse. Og tænke pligt før rettigheder. Eller Velfærdssamfund 2.0 hvor ydelse kommer før nydelse.
Mimrestaten
I gadebilledet vil rollatorerne snart udkonkurrere Veloerne. I 2040 vil befolkningen over 65 år være steget med 72% i forhold til i dag. Til gengæld har de nye økonomier yngre befolkninger. Læs: Kommende stærk konkurrence på verdensmarkedet. Ældrebyrde kaldes denne demografiske situation, som af andre ses som en ”ældrestyrke”, der giver os muligheden for at få et nyt syn på alder og præstation. Hvornår tager vi det nødvendige opgør med pensionsalderen og forestillingen om, at man er ufleksibel, stagneret og udynamisk, fordi man er over 60?
Hannernes genkomst?
Og som et sidste lille nap i numsen kan vi tage den ”truende feminisering ”af samfundet med. Kvinderne der overtager universiteterne, jobbene, det offentlige, den værdimæssige dagsorden, og efterlader mændene klynkende ovre i ghettohjørnet, hvor de kan pille i deres tabte maskulinitet. 33.000 mænd er langtidsledige. 22.700 kvinder er det. For hver pige der får stillet diagnosen ADHD, er der fire drenge. Flere og flere kvinder får barn via en sæddoner. Hankønnet er ved at være det overflødige køn. Eller? Heldigvis træder flere og flere mænd i karakter, også på den debatskabende dagsorden, og promoverer værdier som resultatorientering, risikovillighed, størrelse (ja, hvad ellers!?) der i samklang med de klassiske feminine dyder, til sammen skaber et mere konkurrencedygtigt samfund. Ligeværd for begge køn, tak.
Kattemændene viste en omsorg, som sjældent kobles til det mandlige køn. Og slet ikke gamle spanske mænd. Til gengæld møder jer hvert år entrepreneurship hos den lokale unge kvindelige ejer af den andalusiske skønhedssalon, der hvert år har nye ting på menuen. På trods af krisen, der så sandelig også har ramt denne lille flække i det sydspanske, er der et kontant rend af kvinder i alle aldre og udformninger, som holder forretningen kørende.
Hvordan vil du placere dig i verden?
Verden og tiden er et tough sted at være en del af i disse år. Og kommer det frygtede såkaldte dobbelt-dip, går det måske helt galt. Men vi skal jo videre uanset hvad, og derfor bliver vi sgu – på godt og ondt – nødt til at udfordre os selv på de kategorier og virkeligheder, som har skabt den verden, vi normalt navigerer i. De store samfundsmæssige strukturer, kan den enkelte næppe gøre noget alvorligt ved. Men det kan vi på et mere lokalt plan. Og et sted skal det jo starte. Derfor bliver vi alle nødt til at stille os selv dette helt afgørende spørgsmål: Hvordan vil JEG placere mig selv med mening og formål i den tid og den verden jeg lever i? Hvad skal være MIT originale bidrag til menneskeheden? Uanset om du er førtidspensionist eller CEO i en stor virksomhed. Du har et par uger endnu til at beslutte dig, inden det går løs igen….
Denne kronik blev bragt i Jyllandsposten 31.7.11
