Inden du finder ud af svaret, får du først en lille opgave: Lav en liste over alle de mennesker, som du tager dig af i din hverdag.
Står dine børn og dine eller din partners forældre på listen, er du en sandwich. Står også dine børnebørn eller dine bedsteforældre på listen, er du en dobbeltsandwich!
Disse familiemæssige konstellationer har nogle særlige udfordringer, som der ikke tales meget om eller tages eksplicit hensyn til. Desværre. For det er ikke bare er en lille marginaliseret gruppe i Danmark, der kæmper med de daglige udfordringer det giver. Det er voldsomt mange. Også på trods af vores velfærdssamfund, hvor en stor del af vores sociale omsorg er udliciteret til det offentlige.
Før jeg går videre, vil jeg stille dig et spørgsmål: Skrev du dig selv på, da du lavede listen?
Hvis du ikke gjorde, og hvis situationen stresser dig, er det måske derfor. Det kan dog også skyldes, at det med at passe sine egne ældre, i flere generationer ikke har været en naturlig del af vores bevidsthed, og derfor bliver vi ekstra overraskede over, hvor krævende det er, når det ”rammer” en. Mens vi har barns første sygedag, har vi fx ikke forældres første sygedag. Mens vi har forståelse for, at man går tidligt fra arbejde, når barnet har brug for det, rynkes brynene måske, hvis man går tidligt for at tage ud og pleje sin mor, svigerfar eller tante. Når det er en tilbagevendende begivenhed. Nogle gange er kommentaren: Helt ærligt, kan kommunen ikke bare tage sig af det?!
Men hvad hvis man ikke ønsker, at kommunen tager sig af det? Hvad hvis man synes, at man gerne vil give lidt af al den omsorg, som man selv fik som barn, tilbage til sine ældre? Hvad hvis man oplever, at det er sidste chance for at nyde tiden og nærværet med den person? Så er kommunen ikke meget bevendt. Andet end til at få endnu dårligere samvittighed.
For det med samvittigheden er en af de tungestvejende dilemmaer, som mange sandwichs kommer i. I en tid, hvor normen er, at begge forældre har fuldtidsjob, er mange familier allerede i udgangspunktet presset på tiden og opmærksomheden til alle medlemmerne i den, og derfor bliver det en ekstra byrde, når man pludselig skal forbi sin egen mor eller far en eller flere gange om ugen. Hvis du vælger at tage forbi en ekstra gang hos din mor, for at vaske sengetøjet og hjælpe hende en tur udenfor, melder den dårlige samvittighed sig, når du tænker på, at du ikke når at hjælpe sønnike med danskstilen, eller ikke kommer og ser pigens fodboldkamp.
Af samme årsag når du måske ikke forbi lige så ofte, som du gerne vil, og det giver også dårlig samvittighed. Især hvis der ikke er andre til at tage over. Eller man skal ringe rundt i familien og høre, hvem der har lyst til at tage forbi den dag eller den uge. Og måske bliver mødt med afslag hele vejen rundt.
Med den dårlige samvittighed følger ofte også angsten. Angsten for, at det pludselig er forbi. Og måske lige præcis den dag, hvor man ikke fik besøgt. Øv at man ikke nåede forbi, for så var han ikke faldet, så var hun ikke sovet ind, så var døden ikke kommet. Og så bliver den dårlige samvittighed til skyld; en tung og næsten ubærlig skyld, som kan være umenneskelig at bære rundt på.
Med angsten følger næsten altid en masse tabuer. Tanken om, at det ville være bedst for alle, hvis den ældre døde. At man føler, at man spilder sin tid, for den ældre virker ligeglad. At man væmmes ved det fysiske forfald, som man måske skal tage sig af ved fx at skifte ble eller bade den ældre. At man opdager, at man slet ikke kan lide personen, når man kommer så tæt på.
At være en sandwich kan meget let blive til en ubehagelig cocktail af dårlig samvittighed, angst og tunge tabuer. Men det kan også være en af de mest livgivende oplevelser nogensinde! Endelig at få lov til at give noget tilbage og lære hinanden at kende igen, som de voksne mennesker I begge er nu. Det mest udbredte er, at man lander midt imellem begge oplevelser!
Ældre Sagen er ikke overraskende meget obs på situationen, hvorfor de har oprettet en webside, hvor man kan koordinere familiens indsatser overfor dens ældre og samtidig få praktisk information. Med stor succes bruges www.familieuniverset.dk allerede af over 4000 besøgende om måneden. Og antallet stiger for hver dag. At de har fat i den lange ende, er der ingen tvivl om, for da vi annoncerede et fælles arrangement, hvor jeg holdt foredrag om sandwichgenerationen, blev der udsolgt på ingen tid! Senere holdt jeg det samme foredrag i en helt anden sammenhæng, hvor folk kunne melde sig til mange forskellige events, og til vores alles overraskelse var salen helt fuld, da jeg gik på.
Der er altså mange, der føler sig som det klemte fyld i en generationssandwich, hvor lysten til at give kærlig omsorg til både børn og ældre, støder sammen med den dårlige samvittighed over aldrig at gøre nok og være der nok for begge parter (og læg dertil partneren og arbejdet!) og angsten for det endelig tab og de mange tabuer, som er så skamfulde at tale højt om, fordi de rykker ved de sociale normer, som vi ellers bekender os til.
At være en sandwich kan blive den største gave, du får i dit liv. Eller dit værste mareridt. Du kan selv gøre meget for et lykkeligt udfald. Første skridt er at erkende, at du er et menneske, der har begrænsede (tids)ressourcer, at du ikke kan styre, hvad du føler, at din dårlige samvittighed er et udtryk for din omsorg og ikke mindst – at du allerede med garanti gør en helt masse! Ingen er perfekte.
Derfor skal du også huske at skrive dig selv på listen over personer, som du skal give omsorg i hverdagen. Det får I alle mest ud af.
