Don Draper er kåret som USA’s mest indflydelsesrige mand, foran Barack Obama. Tv-serien, han er hovedperson i, er blevet et kulturelt fænomen, selv om den foregår i 1960erne. Men hvad siger Mad Men om vores tid? Hvad kan vi lære af serien?
Af Iben Albinus Sabroe
”Du er et vedhæng til din mand, og det bør du huske i enhver social sammenhæng. Som Adams ribben, der blev adskilt fra hans krop til at forme kvinden, og som nu i ånden er vendt tilbage til hans side.” Det er nøglen til et lykkeligt ægteskab og – dermed også opskriften på social succes for en kvinde i 1959.
Det fremgår af den lyserøde bestseller-håndbog The Art of Being a Well Dressed Wife, og den kunne meget vel have stået på reolen hjemme i velhaverforstaden hos Don og Betty Draper, det billedsmukke, succesrige ægtepar, der er frontfigurer i det verdensomspændende kulturelle fænomen tv-serien Mad Men.
Spillet af January Jones er Betty Draper iscenesat som en klon af Grace Kelly, og sågar stylet som hende med inspiration fra Grace Kellys foretrukne kostumedesigner Edith Head. Betty opfylder idealet på en trofæhustru, den elegante unge husmor med to nydelige børn Bobby og Sally og en fortid som model. Af samme grund har Don svært ved at forstå, hvorfor Betty er deprimeret.
”Hvem ville ikke være lykkelig med alt det, vi har?!” spørger han retorisk sin chef Roger Sterling over en formiddagssjus på reklamebureauet Sterling Cooper.
Men til trods for den klækkelige lønsum, kernefamilien og en privilegeret hverdag med Martinier til frokost og dessert hos elskerinden i Greenwich Village, er Don selv langt fra lykkelig. For hvad vil det egentlig sige at have det hele? Det er det ene store tema i Mad Men.
Et produkt af sin tid
Hvis Betty er stjernen over alle husmødre, er skuespilleren Jon Hamms Don Draper 1960’ernes svar på en rockstjerne, feteret kreativ chef og lidt af en troldmand til sit arbejde. Og det i en tid, hvor reklamebureauerne i New York oplevede hidtil usete gyldne tider i domicilerne på Madison Avenue. Adressen gav inspiration til begrebet Mad Men, der blev formuleret om disse reklameverdenens stjerner. Og som vi får at vide i seriens åbning, var det selvfølgelig dem selv, der formulerede det.
Mad Men handler om selviscenesættelse, allerede tidligt i serien står det klart, at også i denne disciplin er Don en mester.
Med et udseende som Cary Grant navigerer han stil- og selvsikkert i en verden, hvor ny velstand og en hastigt voksende middelklasse fremkalder en nærmest religiøs dyrkelse af individualismen. Men også præget af en længsel efter identitetsmæssig retning:
”Folk er så desperate efter at blive fortalt, hvad de skal gøre, at de vil lytte til hvem som helst,” siger Don, der indleder Mad Men med at iværksætte en succesrig kampagne for Lucky Strike, netop da det er kommet frem, at cigaretter er livsfarlige.
Dons sande genistreg kan han imidlertid ikke inkludere på sit ellers imponerende CV.
Hverken hans chefer eller kolleger og da slet ikke hans billedskønne hustru ved, at der på hans fødselsattest stod Dick Whitman. At han er søn af en fordrukken, fattig bondeknold og en prostitueret, der døde under hans fødsel. At han under Koreakrigen byttede identitet, helt konkret stjal hans hundetegn, med en dræbt officer ved navn Don Draper.
Kunsten at være et glansbillede
Den succesrige reklamemand er ham, der sælger budskabet om det perfekte produkt, og Don er selv det perfekt (selv)iscenesatte produkt. Den perfekte mand af sin tid.
”Hvem er jeg? Det er det mest insisterende spørgsmål i al vestlig litteratur,” har Mad Mens skaber Matthew Weiner sagt. Og det er det andet bærende tema i tv-serien.
Don er et destilleret billede på det moderne individs frisættelse og et billede på hvor langt man kan komme med selviscenesættelse.
Don og Betty Draper lever op til deres tids idealer om succes. De er som fysiske inkarnationer af det perfekte glansbillede. Men spørgsmålet i Mad Men er, hvad det gør ved os, når vi prøver at leve op til glansbilledidealer. Kender du også det?
Iben Albinus Sabroe er uddannet kulturanalytiker ved Aarhus Universitet og filmanmelder ved Dagbladet Information. Hun er aktuel med foredraget ”Mad Men som trendsætter”, der kan bestilles på hendes blog www.athinglikethat.net under Lectures/Foredrag.
