”Sex and the Citys” mantra er ”Be fabulous!”, og vi er mange kvinder, der har taget det til os. Tv-serien viser os, at lykken ikke er synonym med en mand. Men har vi udskiftet jagten på Mr. Right med en ny stræben efter at være den perfekte kvinde – Miss Fabulous? spørger kulturanalytiker og filmanmelder ved Berlingske Tidende Iben Albinus i sin nye bog ”Da Sex and the City ændrede verden”.
Kunsten at være Miss Fabulous
Allerede da jeg første gang stiftede bekendtskab med Carrie Bradshaw, var hun bogstaveligt talt larger-than-life, for jeg så hende på en plakat, der var næsten lige så høj og bred som den skyskraber, den prydede på Manhattans Upper East Side. Hun poserede uden en trevl på kroppen, som en moderne Eva efter syndefaldet, men de generte figenblade var skiftet ud med en powerbook, en lille sort laptop.
Den dag, jeg kort efter lokket af reklamen på bygningen zappede ind på HBO’s tv-serie Sex and the City, er blevet en dag, jeg husker, lidt på samme måde som mine forældre husker den første gang, de hørte The Beatles. Her var noget helt nyt.
Sex and the City inviterede os ind i et univers, hvor kvinder forkælede sig selv med sko til 3.000 kroner, diskuterede deres orgasmer over brunch og nonchalant satte mænd i bås som Mr. Big, Mr. Perfect og Mr. Pussy. Alt sammen sat i scene on location på New Yorks mest fashionable restauranter, klubber og caféer.
Det var i 2000, og jeg havde ikke set serien før, blandt andet fordi jeg dengang styrede i en stor bue uden om dét, jeg så som kvindelige klichéer og lyserødt tøsepjat.
Men der var noget ved Carrie Bradshaw på plakaten. Sex and the City havde karisma, og det mest fantastiske var, at det føltes som om, den smittede.
Serien skildrer kvinders liv og udfordringer med nuancer og med de ambivalente følelser, mange af os (inklusive mænd) har til tilværelsen. Og Carrie og hendes tre veninder, den bly romantiker Charlotte York, den kyniske advokat Miranda Hobbes og den sexglade pr-kvinde Samantha Jones repræsenterer moderne kvinder og vores mange mulige livsvalg i modernitetens højborg storbyen. Det har de til fælles med andre heltinder fra Hollywood film som hit-komedierne med Meg Ryan og Julia Roberts og tv-serier som ”Ally McBeal”. Men for første gang i populærkulturens historie skildrer ”Sex and the City” kvinden alene i storbyen som en succes. Som en vinder.
For selv om Carrie ind i mellem snubler i livet, er det karakteristisk for hvert af seriens afsnit, at hun insisterer på at se sig selv i øjnene og stå ved, hvem hun er. Med sine fire vidt forskellige heltinder og deres forskellige synspunkter og livsholdninger er ”Sex and the City” – og holdet af ambitiøse forfattere bag manuskripterne – mere optaget af at stille spørgsmål end af at besvare dem.
Når Carrie i et afsnit stiller ugens spørgsmål til sin klumme, ender det altid med et tvetydigt svar, der giver plads til forskellighed. På ét afgørende punkt er man dog aldrig i tvivl om seriens attitude. Sex and the Citys mantra til moderne kvinder er: Elsk dig selv!
Som sine veninder møder Carrie forhindringer, udfordringer og nederlag, men hendes vigtigste våben er humor og den historie, hun vælger at fortælle om sit liv. ”Sex and the City” har opfundet et nyt powertool for kvinder: Kunsten at skildre sig selv.
Selv om Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha møder kærligheden – flere gange – er det billede, der står tilbage af ”Sex and the Citys” ikoner, et billede på fire stærke, selvstændige kvinder, der nyder livet og har det sjovt. Uanset om de har en mand.
Dermed gør serien op med blandt andet de romantiske komediers tendens til at sætte lighedstegn mellem lykken og den store kærlighed. Vi leder ikke længere efter Mr. Right, men efter Mr. Right Now.
Serien stiller tankevækkende spørgsmål om sex, kærlighed, venskaber og familie og gør det i lækker indpakning med en chik stil og skarpsindig humor. Og ”Sex and the Citys” stærke kvinder, deres sunde appetit på sex og (nogle gange lidt for) store appetit på smukke sko er en hyldest til kvinder, der tør elske sig selv og de valg, de træffer her i livet.
Dermed viser Carrie og hendes veninder os, at lykken ikke ligger i at være attraktiv for mændene. Langt vigtigere er det at være attraktiv i sine egne øjne. Men der er noget, jeg ikke kan lade være med at spekulere over.
Sex and the Citys mantra er: ”Be fabulous!”, og vi er mange kvinder, der har taget det til os. Men inspireret af Carrie, der ofte funderer ”I couldn’t help but wonder …”, har jeg lyst til at spørge:
Har Sex and the City smittet os med livsglæde og en følelse af, at vi er værd at elske, som vi er?
Eller har vi bare fået endnu mere travlt med at være perfekte, så vi kan leve op til de krav, vi og mediebillederne stiller til, hvor fantastiske vi skal være? Har vi udskiftet utopien om Mr. Right med en ny utopi – kunsten at være Miss Fabulous?
”Da Sex and the City ændrede verden” udkommer fredag d. 28. maj og koster 198 kr. Læs forfatterens forord og det første kapitel på www.sabroeandsabroe.com
