Der er alt for mange dørmåttemænd i Danmark i dag – mænd der undertrykker deres egen vilje for at tækkes deres koner – og skal de befries, skal de lære noget af primalmanden, som er den nye mandetype, der træder mere og mere i karakter. Læs her min seneste kronik i Jyllandsposten – og læs evt. også artiklen Timbeeer: Primalmanden kommer! på min hjemmeside her
FRA DØRMÅTTER TIL PRIMALMÆND!
Af Emilia van Hauen, sociolog og trendrådgiver
Det var i blikket jeg så det først. Det lynhurtige bekymret-spørgende blik hen på konen, før han svarede. Tøvende. Og svævende. Så brød kvindestemmen igennem, og hans skuldre sank fem centimer. Han lignede ellers slet ikke sådan én. Høj, muskuløs, direktør for et mellemstort firma. Men han kunne åbenbart ikke tage en beslutning for sin fritid, uden at hans kone skulle involveres. Så meget, at hun bestemte.
Som iagttager til scenen fik jeg et akut mavesyreanfald. Her var endnu en af disse mænd, der ligner mænd, men som opfører sig som slidte dørmåtter. Og som ikke alene undertrykker sig selv, og den maskuline kraft i samfundet, men som også er med til at give kvinderne frit løb for en dominerende adfærd, ingen af kønnene bryder sig om, men som kan virke nødtvungent, fordi ingen ellers ender med at tage beslutningerne.
Det er godt og nødvendigt, at vi er i gang med kvindernes århundrede. Selvfølgelig! Men det har haft en overraskende negativ effekt på mændene, som i alt for stor udstrækning lider af vigende hager og tøffelsyge, og som med tiden vil forvise mandekønnet til at være en sædcelle i en petriskål. Hvis de altså ikke tager sig sammen og begynder at forsvare deres eget territorium.
Samfundet har brug for den modne mandeudgave, der forstår at kombinere de traditionelle maskuline dyder som erobring, handling, resultater, kamp, beskyttelse, styrke og strategi, med de arketypiske kvindelige dyder som omsorg, indlevelse, empati, nærhed, nærvær, følelser og hele det sociale aspekt af livet. Bare i deres egen udgave. Men mænd er mere end det.
De er også rå, vilde, ustyrlige og ren drift, og disciplinerede, systemskabende, hierarkiske og civiliserede. Denne glimrende pærevælling af egenskaber giver os fire udmærkede bud på moderne mandelivsformer, som samfundet har brug for i balancens og evolutionens tegn. Deres skyggelivsform møder vi desværre også, og de er til gengæld ikke noget at råbe hurra for!
Forsørgeren er ham, der har god kontakt til de traditionelle maskuline værdier, og som forstår at disciplinere sig selv til at indgå i samfundets strukturer. Anders Fogh Rasmussen er et godt eksempel på en forsørger, der tog lederskabet og som satte nogle klare rammer for alle andre. Det er en mand, der gerne vil være voksen, og som påtager sig et ansvar for ikke bare sig selv, men også for sin omverden. Ham skal vi have mange af, mens hans skyggeudgave – diktatoren – der elsker systemet og den rå maskuline kraft over alt, og som ser verden, som noget der skal overvindes og nedlægges, skal væk.
Familiefaren er den anden mandelivsform, som også er rundet af det disciplinerede og civiliserede, men som også dyrker de såkaldt bløde værdier. Han vil gerne være en nærværende far for sine børn, og indgår i et ligeværdigt partnerskab med sin kone, og det sociale spiller en stor rolle i hans liv. Lars Løkke Rasmussen er et godt eksempel på en familiefar, og hans arketype vil blive mere udbredt, når de yngre mænd begynder at danne familier, og indgå i co-creation organisationer. Hans skyggeform – dørmåtten – har glemt sin maskuline kraft, og forstår derfor ikke at manifestere sig selv overfor andre, og det er kontraproduktivt for begge køn. Skal han videre, skal han i kontakt med sin indre primalmand.
Primalmanden er nemlig samfundets redning fra Dørmåtte-regimet. Han ser en værdi i de traditionelle maskuline værdier, og vil nødigt begrænses af noget, men bruger al sin kraft på at komme ud over stepperne og erobre livet. Han insisterer på at være fri, og handle som han mener rigtigt i forhold til de mål og de følelser han har. I denne urkraft af en mand, findes der også et enormt potentiale for samfundet til at flytte nogle grænser, både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt, så de gamle ubrugelige strukturer bliver brudt ned, og nye og mere tidssvarende kan bygges op igen.
I lyset af den aktuelle verdenssituation med miljø- og klimaudfordringer, fødevareknaphed, et nyt globalt magtbillede med BRIK-landene som en vigtig storspiller, vil primalmanden kunne vise sit værd. Han afbalancerer de mere og mere dominerende kvindelige værdier, og frigør reelt set begge køn. Johan Olsen fra Magtens Korridorer, der ikke alene er rocksanger, men også forsker i biologi, og som har et erklæret mål om at oplyse verden, er et fint eksempel på en primalmand. Skyggeudgaven af primalmanden er en BØV, en Børne Voksen, altså en voksen mand, der ikke vil være voksen. TV-serien Klovn er bygget over denne mandetype, men ikonet er amerikanske Johnny Knoxville, værten for tv-programmet Jackass.
Kunstneren er den sidste arketype, som vi også har mødt indgående de senere år. Det er den vilde, kreative, nogle gange ustyrlige mand, der er i god kontakt med sine følelser, og som derfor kan ramme os på livet, når han udtrykker sig selv. I en moderne udgave er han ofte knyttet til spiritualitet, og han er altid god til at performe. Han er den fremtidssikrede type, da han kan være driveren i co-creation, når der skal findes nye måder at løse gamle problemer på. Christian Stadil er et godt eksempel på kunstneren, da han er innovativ, nysgerrig og åben overfor den mere sensuelle og sociale side af livet. Skygge-kunstneren er den mand, der er så meget i kontakt med sine feminine sider, at han helt lader sig opsluge af sine følelser og er i deres vold, som en anden Casanova.
Et samfund med en god fordeling af disse fire mandelivsformer vil være et evolutionært samfund, som afbalancerer de kvindelige egenskaber, og giver dermed kvinderne mulighed for at leve deres styrker ud for fuld udblæsning, uden at være bange for at tromle og dominere. Sikke en fest det giver! Og sikke et konkurrencedygtig samfund vi kunne bidrage med til verden.
