Om at slippe det moderne livs succestyranni og gøre op med de 13 punkter…
Vil jeg blive savnet?
En hospice-sygeplejerske fortalte mig engang, at det er denne sætning næsten alle siger, når de står foran døden. Og det er stadig en sætning, der giver mig gåsehud, når jeg tænker på den.
Vil jeg blive savnet når jeg dør? Vil du?
Vi ved det godt. At det vigtigste i livet er at være elsket og dermed savnet, når man ikke længere er der til at blive elsket og selv elske. Det er en hvinende banal sandhed. Især hvis man ikke står og sulter eller er hjemløs.
Men… sådan som vi har indrettet det moderne liv, får det hård konkurrence fra et væld af andre områder af livet, hvor vi synes vi skal performe. Jeg har lige udviklet et nyt foredrag om det moderne samfunds forhold til netop succes og fiasko, og derfor har jeg identificeret mindst 13 områder i livet, hvor vi helt naturligt synes, at vi skal have fuld smadder på successen. Rækkefølgen er uprioriteret:
1. En veltrænet BMI-venlig krop.
2. Være velplejet (med sunde tænder) og dyrke sit udseende/præsentation.
3. Spise sundt (og gerne god til at lave masterchef-mad).
4. Et godt parforhold.
5. Et godt sexliv (helst med den officielle partner!).
6. Gode relationer til sine børn (læs: være en god, tilgængelig og nærværende forælder).
7. Uddannelse (og gerne konstant efteruddannelse).
8. Et meningsfuldt job (helst en karriere).
9. Et aktivt og varieret socialt liv.
10. En ordentlig (velindrettet) bolig.
11. Følge med i samfundet/nyhederne.
12. Have moderat styr på den virtuelle del af verden (især de sociale medier).
13. Styr på sin økonomi, have en pension og kun attraktiv gæld (dvs. boliggæld eller lignende).
Disse 13 områder er blot de helt generelle. Oveni kommer så alle de individuelle interesser. Som fx havedyrkning. Eller ølbrygning.
Prøv lige at kigge listen igennem igen. Giver den dig åndenød? Mig gør den i hvert fald helt træt! Fordi det bliver så åbenlyst, at det er helt umulige idealer jeg (ubevidst?) forsøger at leve op til. Men på trods af det, får jeg ikke en ufravigelig lyst til at lave den totale kompleksitetsreduktion af min hverdag og pakke cyklen, flytte ud i en skov og leve i mine gummistøvler. Tværtimod tænker jeg, at det kunne gå endnu bedre, hvis bare jeg får bedre styr på mine prioriteter. Og sådan er jeg konstant bagud i mit eget liv. Og i min egen selvforståelse.
Det moderne menneskes vilkår er nemlig, at vi er afsindige gode til at planlægge os benhårdt til fiasko! På flere planer oven i købet. Helt hverdagsagtigt er størstedelen af os vant til at lægge flere opgaver, møder, sociale begivenheder mm ind i vores kalender end vi reelt set kan nå (eller gider!) at udføre, og derfor fører vi dag efter dag, uge efter uge, ting videre ind i fremtiden, som vi ”burde” have udført. Genkendeligt? Jeg var engang på et ”tidsoptimeringskursus” (ja, hvorfor mon J) og underviseren fortalte os, at vi skal lægge 40% tom tid ind i vores kalender, hvis vi gerne vil nå alt det vi har planlagt.
Der er imidlertid noget, der er værre end de daglige opgaver. Det er drømmene. Vi lever nemlig i en tid, hvor vi alle forventes at drømme stort. Og stort kan aldrig blive for stort. If you can dream it – you can do it! siges der, så i denne hyper-individualiserede tid drømmer vi derfor på livet løs! Desværre med den konsekvens, at mange føler sig gennemgribende uforløste. Sådan lidt fiaskoagtige. Ikke bare på kalenderplanet, men på identitets-planet. Og det er virkelig slemt! For samtidig har de fleste faktisk vældig gode liv. Som ikke nødvendigvis er Facebook-glamour-agtige, men som er gode, stabile, velordnede og meningsfulde liv, der gør den der lille forskel vi alle drømmer om.
Jeg synes derfor vi skal lave oprør mod det succestyranni, som alt for mange af os lever under! For det første kan vi starte med at glæde os over alt det, vi egentlig når at gøre og opleve. Og mærke taknemmeligheden over de mennesker, der fylder vores liv med kærlighed og fællesskab. Dernæst kan vi begynde at drømme mere realistisk. Vi kan jo ikke alle være Hillary Clinton, Kim Kardasian, Aung San Suu Kyi, Serena Williams eller Oprah, vel?
Så lad vær med at vente på den evige forløsning ind i et WAUW-liv med 4 milliarder likes; drøm i stedet en god drøm om dit næste job eller din næste rejse. Og nyd så, at du allerede er en super heldig kartoffel!
Klumme i Femina uge 52 2014
