Det var en sommeraften, da jeg var 13 år, at jeg begyndte at få bryster. Jeg husker stadig lugten af blomsterne fra haverne, der lå langs vejen, hvor vi børn legede ”Jeg melder krig”, og jeg husker, at solen nærmest var gået ned, men at der stadig var lige præcis lys nok til, at vi kunne se hinanden og kridtstregerne på asfalten.
Og mine bryster var endelig endelig endelig (!) begyndt at vokse!
Jeg følte mig så lykkelig og komplet, for den lille spæde hvælving, som jeg kunne mærke, når jeg kløede mig på det ene bryst, havde jeg længtes efter i mindst tre år. Tre år, hvor min bedsteveninde havde haft store og flotte bryster, som jeg havde fået lov til at gå forsigtigt på opdagelse i.
Så jeg gik helt lykkelig i seng den aften og drømte om en hvid blonde-bh.
Men der skete bare ikke så meget mere. For jeg vågnede aldrig op til en barm, som kunne fylde nogen som helst spændende bh ud, og gennem hele min ungdom følte jeg mig kun halvt forløst som kvinde. Også når jeg havde sex, for jeg skammede mig ofte over størrelsen på dem, og når manden søgte derhen, dirigerede jeg altid hans hånd et andet sted hen.
En dag da jeg var temmelig voksen, hørte jeg en kvinde fortælle, hvor vild hun var med sine små bryster, og hvordan hun elskede, at hendes elskere gav dem opmærksomhed og vidste, at de mindede dem om deres første kærester, hvilket både hun og mændene syntes var super frækt!
Jeg var rystet og befriet, for tænk at man overhovedet kunne se dem, som noget positivt! Det var så fuldstændig fremmed for mig, at jeg ikke rigtig havde et sted i min bevidsthed, hvor den tanke kunne bo. Men efterhånden som jeg selv fik børn og opdagede, hvad de også var i stand til at udrette, og hvor pæne de blev ved med at være, da jeg var færdig med at amme, og jeg fandt anderledes hjem i min egen seksualitet, ændredes mit forhold til mine bryster.
Alligevel er det ikke mere end få uger siden, da jeg lyttede til et afsnit af den fantastiske podcast Fries before Guys, hvor Nanna og Josephine delte erfaringer med at have store bryster, at jeg midt i et hysterisk grin over deres fortællinger, kapitulerede fuldstændig til små bryster. For de fortalte, hvordan de ligesom forsøgte at holde på deres bryster, når de lå på ryggen og havde sex, så de ikke gled ned i armhulerne, og hvis de sad og red en mand, holdt de også på brysterne, så de ikke slog dem i ansigtet, mens mændene troede, at de klemte sammen om dem, for at være sexede og frække.
Det er jo nærmest pinligt, at jeg først i en alder af 53 år, for alvor forstår, at alle bryststørrelser har fordele og ulemper. Jeg havde bare ikke haft fantasi til at tænke de scenarier, mens jeg kunne diske op med masser af ulemper med de små.
Og det er jo ikke mere kompliceret end, at det der for alvor gør bryster smukke, lækre, sexede og dejlige er, at de bliver elsket af hende, de er en del af. Uanset om man så elsker dem, man har fået i fødselsgave, eller om man vælger at justere på størrelsen og formen.
Jeg har en drøm om, at det en dag bliver helt normalt, at voksne kvinder lærer unge piger at forholde sig bevidst og nysgerrigt til deres egne kroppe og deres egen seksualitet. Fx ved at vise dem tusind forskellige bryster og tusind forskellige underliv, ved at lære dem om alle kvindens forskellige orgasmeformer, og ikke mindst ved at vise dem, at glæden ved ens krop først og fremmest kommer fra ens egen kærlighed til sig selv. For mig ville det have gjort en kæmpe forskel gennem hele mit ungdomsliv. Og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste…
Bragt i Femina d. 9.4.2020
