Hvis dit nytårsforsæt ikke er gået helt, som du ønsker det, har du helt sikkert en virkelig god grund til det. Som sagtens kan være dovenskab. Men som mere sandsynligt handler om frygt. Også selv om det er forklædt som mangel på motivation.
Hvordan går det med dit nye jeg?
Altså det ”jeg”, som du omkring nytåret besluttede dig for, at du gerne ville være? Tyndere. Sundere. Ærligere. Klogere. Modigere. Vildere. Kærligere. Mindre sur. Mere doven. Eller noget.
Andet. End det du allerede er. Eller var?
Nu er det nemlig snart otte uger siden, at det blev nytår, og du har haft 56 ud af de 66 dage, som det ifølge en nyere og langt mere seriøs undersøgelse af Philippa Lally, i gennemsnit tager at ændre en vane.
Glem alt om de 21 dage, som man ellers populært refererer til, og måske skal du også være ligeglad med de 66 dage, for undersøgelsen viser også, at det er individuelt, hvor lang tid det tager at manifestere den eller de nye sider af din personlighed, som du længes efter. Det, der virkelig betyder noget, er at du bliver ved med at praktisere det, du gerne vil være. Også efter at du er faldet i. Også selvom det er mange, mange gange.
Hvis det ikke er gået helt, som du ønsker det, har du helt sikkert en virkelig god grund til det. Som sagtens kan være dovenskab. Men som mere sandsynligt handler om frygt. Også selvom det er forklædt, som mangel på motivation.
Da jeg skulle holde op med at ryge for 24 år siden, var jeg sindssygt motiveret. Jeg trængte i vild grad til at holde op med at være styret af min trang til nikotin, til at kunne trække vejret friere, komme i bedre form, ikke hoste hele tiden, ikke stinke af røg og til at kunne smage alting igen. Min motivation var altså kæmpe stor!
Min største forhindring var, at jeg skulle opgive min identitet som ryger. Som i min bog betød, at jeg pludselig mistede en synlig lidt vild og smårebelsk side. Gennem hele min ungdom havde ikke-rygerne været ”de kedelige og pæne” og nu var jeg bange for, at jeg ville blive til ”en af dem”. I min logik ville jeg altså ændre fuldstændig personlighed og blive uinteressant, blot fordi jeg holdt op med at gøre en fysisk ting, der systematisk nedbrød mit helbred.
Det var så skørt! Og fuldstændig normalt.
For det at opgive en del af vores egen personlighed, uanset hvor ødelæggende den end er, er uundgåeligt knyttet til frygt.
Derfor dur det ikke, at en beslutning om at ændre en del af sig selv, kun sker med den logiske del af vores selvforståelse. Eller kun er baseret på vores længsel og motivation.
Vi bliver simpelthen nødt til at gå igennem vores frygt for det vi mister, hvis vi laver ændringen, før vi overhovedet er i stand til helhjertet at lave selve ændringen.
Jeg blev nødt til at indse, at jeg ikke pludselig blev en kedelig forudsigelig velafrettet duks, ved at blive ikke-ryger. Jeg holdt bare op med at ryge. Og da det var på plads – og det tog mig ret lang tid at slutte fred med det – var der fuld skrue på motivationen og det lykkedes mig at stoppe.
Forandringer har altid at gøre med identitet. Og det kan være svært at opgive en identitet – uanset om den er positiv eller negativ i social eller helbredsmæssig sammenhæng – for alle ens identiteter har altid tjent en godt på et tidspunkt, hvor den var, eller føltes, nødvendig for ens overlevelse.
Alligevel skal man selvfølgelig gøre det! For når først længslen efter forandring har meldt sig, vil den forvandle sig til konstant selvpiskeri og nedbrydelse af ens selvværd, hvis ikke den bliver efterfulgt. Så find din frihed ved at gå gennem frygten. Og husk:
Bare i år har du mere end 300 dage tilbage til at øve dig i 😊
Klumme bragt i Femina 28.2.18 #femina #succestyranniet
