I et af mine foredrag bruger jeg en tegning, der viser, hvordan de to køn løser denne opgave:
Gå til Gap og køb et par bukser.
Manden går ind i indkøbscentret og direkte hen til GAP butikken, hvor han køber et par bukser til 33 dollars, hvilket tager ham seks minutter. Kvinden bruger 876 dollars, 3 timer og 26 minutter på det, og når ind i alle butikkerne i storcentret – undtagen GAP!
Er det noget, du kan genkende?
Jeg kan! Og det er altså ikke, fordi jeg er dum, uansvarlig eller har for meget tid. Det er fordi jeg er i gang med at manifestere og styrke mine sociale relationer, mens manden først og fremmest er ude på at løse et problem.
For ham er det en mission, der skal løses lettest og hurtigst muligt. Han opererer efter HIHU- princippet (Hurtigt Ind Hurtigt Ud), og derfor er en P-plads foran butikken top-parameteren for succes hos mandlige kunder! Så gør det bestemt heller ikke noget, at det en kompetent (smuk og kvindelig) ekspedient, der tager sig kærligt og problemløst af ham. Lykkes hun med det, kommer han igen. Og igen. Og igen. Og det vil ofte være mindst et halvt års forbrug af tøj, der købes ind ad gangen. Med bemærkningen: ”Købte jeg ikke Boss og Tiger sidste gang? Det virkede sgu meget godt. Det tager jeg igen!” Nemt. Bekvemt. Hurtigt.
Når kvinder køber, er vores vigtigste opgave – muligvis ubevidst – at sørge for at være den sociale lim i familien. Eller de fællesskaber, som vi er medlemmer af. Det betyder, at vi vandrer rundt med hele batteriet af vigtige personer i hovedet, når vi går rundt og shopper, mens vi hele tiden scanner butikkerne for ting og sager, som vi tror, vil gøre manden, børnene, veninderne, forældrene, eller alle de andre glade.
Shopping er altså først og fremmest en social aktivitet, der skal styrke kvindens position, som den primære omsorgsbærer i gruppen. Nok derfor at jeg sidste lørdag præsterede at tage i Lyngby Storcenter for at købe en hvid skjorte til mig selv, og kom hjem med muffinforme i latex, drengebukser i to størrelser, superfed skjorte til teenageren, den nyeste Kenn Follet roman til manden, en fødselsdagsgave til veninden – og ikke nogen hvid skjorte til mig selv. Men dog med en skøn blondekjole, som jeg liiige faldt over….
Det at jeg køber noget pænt til mig selv, er også et udtryk for den sociale omsorg. Men ikke kun mod mig selv. Det er nemlig også et tegn på, at kvinden gerne vil blive ved med at være attraktiv og føle sig lækker, så hun kan bevare sin mands kærlighed – og dermed holde familien sammen.
Får du knopper af disse sætninger?
Forståeligt! De lyder jo oldnordiske og smager bastant af kvindeundertrykkelse, og vi burde være kommet meget videre i vores egen orkestrering af kvinders identitet og værdi i samfundet. Hvilket vi er! Men biologien og den sociale arv spiller altså stadig en stor rolle i vores grundlæggende adfærd, og derfor huserer den slags tanker og ubevidste mønstre stadig i os. Jeg synes heller ikke, at det er en dårlig egenskab at ville være noget for ens egne omsorgspersoner, og elsker det kram jeg får af min søn, når han ser bukserne. Men mon ikke jeg nyder den rolle ekstra, fordi jeg også ved, at jeg er i stand til at forsørge ham via mit professionelle virke? Jeg tror det. Så det traditionelle balanceres af det moderne og giver os kvinder frihed til andet og mere.
Der er også en anden afgørende forskel på kønnene, som ikke handler om hvorfor man shopper, men om hvordan. Mænd laver en liste. Og går benhårdt efter de vigtigste prioriteter. Derfor kan de nemt køre tre forskellige steder hen, for at nå de tre vigtigste ting. Også selvom det er besværligt og tager lang tid. Og det kan vi kvinder glæde os over, for indkøbene bliver gjort. Herligt!
Kvinder prioriterer ikke. Vi maksimerer. Står vi i en butik, sørger vi som regel for at købe så meget som overhovedet muligt af alt det, der skal shoppes – ikke bare det, vi skal bruge lige nu. Eller i morgen. Vi kan sagtens være flere uger fremme i tiden, for så har vi et problem mindre i fremtiden. Derfor skriver vi også ofte huskesedlen, så indkøbene bundtes sammen i få butikker i nærheden af hinanden.
Samtidig er kvinder uden tvivl de mest kræsne og krævende indkøbere overhovedet, så man kan være ret sikker på, at hvis man rammer kvindens behov, har man i hvert fald også ramt mandens. Volvo lavede engang et spændende eksperiment. De satte et helt hold af kvindelige designere, teknikere osv. til at designe en bil, som kvinder gerne ville køre i. Og da den kom ud som prototype, var mændene ved at tabe både mund og næse, for det var en af de fedeste øser de nogensinde havde set! Tænk at det ikke bare var lyserød stationcar med indbyggede børnesæder, men derimod en supersej sportsvognagtig bil! Der oven i købet havde en masse fede features, som automatisk oplåsning af dørene, lige så snart ejeren nærmede sig bilen, så hun ikke skulle stille indkøbsposer og børn fra sig, for at finde nøglen og så komme ind i den.
Verden og livet er ikke kun køn, så det her bliver meget stereotypt beskrevet. Men du kan måske genkende noget af det? Hvis ja, så vælg dig evt. i år en ny jule-shoppe-buddy og mød manden på en café bagefter til hygge. God fornøjelse!
BONUSINFO:
Forskellige undersøgelser viser samstemmende, at kvinder står for mellem 75-90% af alle købsbeslutninger i en husholdning. Alle! Også biler og tv. Sjovt – eller trist – at tænke på, at ca. 90% af alle indkøbschefer så er mænd!
BONUSINFO:
Shop Nothing Day: En international protestdag mod overforbrug, oftest fejret fredagen efter Thanksgiving. I år bliver det den 24. November. Den første gang var organiseret i Mexico I september 1992 “som en for samfundet til at undersøge vores overforbug”. I dag finder der kampagner sted i mere end 65 lande.
