Hvor meget synes du, at en mand ejer dig, når du har været ude og drikke ét enkelt glas vin med ham?
Hvis du synes, at det er et mærkeligt spørgsmål, er vi helt enige. Men jeg spørger, fordi jeg indenfor en længere periode, har haft nedenstående tre besked-udvekslinger:
Mand nr. 1:
”Du har vist været for meget i Jylland!”
”For meget i Jylland?”
”Ja, du er nærig med dine beskeder, emojis og ikke mindst de frække…det er jysk!!!”
Mand nr. 2:
”Jeg respekterer din position, Emilia, men jeg er ærligt talt overrasket over, at så socialt intelligent et menneske som dig, besluttede sig for at benytte sig af en sms for at slutte en samtale.”
Mand nr. 3:
”Men du kunne sgu da godt have været lidt mere modtagelig!”
Alle tre mænd er søde og ordentlige, og det har jeg selvfølgelig også været i min kontakt med dem. Men når jeg kunne se, at det hverken ville føre til hjertebanken eller ild i kussen (som min bramfrie veninde kalder det) takkede jeg pænt af, fordi det er det mest fair at gøre. Og det var, da den tredje mand kommenterede min manglende modtagelighed, at jeg begyndte at se et mønster i deres adfærd, som jeg har givet navnet emotionel manspreading.
Begrebet manspreading blev kendt for nogle år siden og dækker over det fænomen, at mænd spreder deres ben udover deres eget sæde/stolebredde, hvorfor dem der sidder ved siden af, må pakke deres ben sammen, hvis ikke de skal sidde og gnide sig op ad hinanden. At manspreading næsten kun sker, når det er en kvinde, der sidder ved siden af manden, forklarer måske, hvorfor New York i 2014 og Madrid i 2017 forbød denne adfærd i offentlig transport og faktisk førte til anholdelser (som dog senere blev frafaldet). Selvfølgelig er begrebet også blevet brugt som metafor i mange andre sammenhænge, hvor mænd spreder sig selv langt udover egen formåen, viden, beføjelser, magt mm og forsøger at gøre deres virkelig til den eneste gældende.
Og efter at have talt med flere kvinder om ”mine” tre mænds adfærd, har det vist sig, at det er en temmelig udbredt opførsel, og derfor tænker jeg, at der er basis for at indføre det udvidede manspreading begreb.
Det interessante og lidt skræmmende er nemlig, at de åbenbart føler, at de har retten til at eje min reaktion. Selvom jeg altså kun har mødtes med dem én enkelt gang. Og kun har drukket ét enkelt glas vin med dem. Mens det mest intime vi har delt, har været historier fra vores barndom. Men fordi de åbenbart har haft nogle andre følelser eller interesser på spil, så bliver mine følelser og mit manglende begær forkerte og burde laves om, så de matcher deres følelser og begær, fordi de føler sig berettiget til at sprede deres egen oplevelse udover min.
Man kan selvfølgelig ryste på hovedet af deres strategi, der blot er en meget menneskelig reaktion på at blive afvist. Men problemet er faktisk, at de fleste kvinder kulturelt set er opdraget til at være sociale og dermed passe mere på andres følelser end deres egne. Og straks gøre sig selv forkerte, hvis de ikke lever op til ”den andens” forventninger om, hvad hun burde give af sig selv. Så i stedet for at det handler om to mennesker, der bare ikke passer sammen, kommer det til at handle om, at den ene er en taber eller bare forkert. Hvilket jo ikke har noget med sandheden at gøre. Nogle gange klikker det bare ikke og længere er den jo ikke. Lidt ligesom at nogle tænder på Brad Pitt og andre på Daniel Craig (mig! 😊)
Så man kan ikke styre biologien, men man kan styre sin egen adfærd. Derfor vil jeg måske hviske disse frække ord i øret på den næste mand, der vælger denne uheldige strategi:
”Sweetie – man fanger flere fluer med sukker end med eddike!”
Bragt i Femina d. 25.06.2020
