”Må vi lige tale med dig et øjeblik?” Foran mig stod to smilende kvinder. Jeg havde lige stået på scenen til Alle Tiders Kvinder konferencen med et indlæg om kvinders løgne, og tænkte, at det ville de måske kommentere på. ”Først vil vi gerne sige, at det er nogle rigtig pæne sko du har på!” Ok – godt start, tænkte jeg! Så smilede de videre: ”Men vi var ikke så glade for dit indlæg, for vi synes, at du talte ned til kvinderne! Jeg tror ikke på, at du nogensinde kunne finde på at tale sådan til mænd!”
Hov! Øh?! Først forsøgte jeg at indvende, at det kunne jeg da sagtens, for jeg havde talt om, hvor vi kulturelt set er udfordret mht vores selvopfattelse – og det er mænd jo også, blot på andre områder. Men jeg nåede ikke at tale færdig, før de talte videre og videre og videre og udspecificerede alle de steder, hvor jeg var gået galt i byen, og derfor lod jeg dem blot tale færdig, mens jeg lyttede.
Bagefter var jeg ramt. Ked af det. Følte mig dum og dårlig. Og det blev ikke bedre af at opleve Sanne Salomonsen stråle i et fantastisk interview, og bagefter Chris McDonald tage salen med storm. Konferencen var en helstøbt succes, men jeg følte mig halv. Og min hjerne begyndte at køre i loop over, hvordan jeg kunne blive mindst lige så god som Sanne og Chris.
Havde jeg været en fiasko? Mine evalueringer gav mig næsten 5 ud af 6, og der var vist syv, der i pauserne sagde noget virkelig pænt om mig og mit indlæg. Hvorfor tog jeg så de to kritiske kvinders kommentarer så meget til mig? Fordi min intention med mit budskab ikke havde været klar nok. Og fordi jeg ikke havde gravet dybt nok ned i stoffet, og fundet helt ind til det magiske punkt, hvor jeg gik i et med budskabet. Både fagligt og personligt. Og derfor blev de til et spejl på den tvivl og det svigt, jeg selv syntes, at jeg var ansvarlig for. Det var jo noget lort. Ærligt talt. Men det gav mig også et skub til at blive blive dygtigere og nå dybere ind i min faglighed, og ikke mindst mig selv som et instrument for mit budskab.
I alle livets forhold gælder det nemlig, at når vi tør lære os selv at kende og tør stå ved dem, vi vitterlig er, brænder vi langt mere igennem hos andre. Og virker inspirerende og frigørende, fordi vi gør livet større og mere menneskeligt. Også ved indirekte at fjerne de barrierer der opstår, når en rolle møder en rolle, fremfor når et menneske møder et menneske. Hvilket gælder uanset om du står overfor et enkelt andet menneske du elsker, eller 800 kvinder til en konference.
Vi kommunikerer nemlig hele tiden. Også når vi bare står og står. Så kommunikerer vi gennem vores kropssprog, adfærd, og de tegn og symboler, som vi bærer. Vi læser hele tiden hinanden – selv når vi ikke ønsker at gøre det, og det kan vi bruge til noget positivt, for jo bedre vi kender vores egen fremtoning, jo bedre kan vi få vores budskab igennem.
Igennem noget tid har jeg holdt et foredrag med titlen Drop facaden og bidrag til fællesskabet. For det er præcis, hvad ægte kommunikation handler om. Og ja, det har jeg jo selv erfaret, at det bliver man nok aldrig færdig med J
Som jeg ser det, er der fem elementer, vi skal være bevidste om og eje hos os selv, for at kunne brænde igennem uden filter. Først og fremmest skal vi ville noget med vores kommunikation. Vi skal altså have en intention. Dernæst skal vi eje vores egen status. Vi skal anerkende og turde udstråle den status vi end har, om det så er som mor, kvinde, direktør eller butiksassistent. Når vi tager vores egen status på os, gør vi andre trygge, for så ved de, hvad de har at holde sig til. Fremfor at skulle gætte sig til den, og hele tiden være usikre på, om de tager fejl.
Som det tredje, skal vi være troværdige. Vi skal simpelthen dyrke vores faglighed, så vi bliver dygtige og til at stole på, når vi siger noget. Og vi skal handle efter de aftaler, vi selv laver. Igen: for at gøre modtageren tryg og åben overfor vores budskab.
For det det fjerde skal vi kende vores erotiske kapital. Et begreb der er ganske nyt (fra 2010), men som grundlæggende går ud på, at man er godt selskab. Fordi man er i kontakt med sin seksualitet på den fede måde, nemlig ved at kende sin egen livskraft og bruge den positivt ved at være åben og charmerende overfor andre. Og hvis du tror, det mest af alt handler om at være smuk og sexet, så tænk Kurt Thorsen eller Lisbeth Dahl, og du får en lidt anden forståelse af, hvad erotisk kapital også er!
Som det sidste element skal du bruge din magt. Alle mennesker har magt til at skabe en virkelighed, som andre frivilligt tilslutter sig, og den magt skal du bruge, til at skabe et socialt rum mellem dig og din modtager, så du kan tilbyde din inspirerende verden til andre – fremfor at sidde og trykke dig i et hjørne og vente på at blive opdaget.
Intention. Status. Troværdighed. Erotisk kapital. Magt. Tilsammen ISTEM. For at istemme dig selv som et klangfuldt instrument, der når langt udover dine egne grænser. Så du kan bidrage til fællesskabet med din stemme. Så er du med til at skabe den verden, som du ønsker at være en del af.
Originale formidlere
Karen-Marie Lillelund, der gerne bruger sin egen størrelse som en lynafleder på mange af de perfektions idealer vi hele tiden bliver mødt med som kvinder – og som har en genial humor!Sanne Salomonsen, der tør lægge sin egen sårbarhed ud i sine sange.
Lisbeth Dahl, der aldrig har lagt skjul på sine egne fejl og mangler og som gerne taler om dem på en befriende måde
Michelle Hviid, der har gjort det til sit livsprojekt at fortælle åbent om alt i sit liv (aktuel med ny bog, Skru op for livet.
ISTEM dig selv
Intention: Hvad vil du med dit budskab? Hvilken verden/forandring vil du være med til at skabe?
Status: Ej din status og vis at du tør placere dig ift. andre. Du udstråler den status, du selv synes du har!
Troværdighed: Dyrk din faglighed og lav aftaler du kan holde med andre…og dig selv
Erotisk kapital: Kend din indre livslyst og lad den komme ud som charme overfor andre. Vær godt og livligt selskab – fordi det også er sjovere for dig!
Magt: Tag din magt på dig til at skabe den verden, du ønsker at være en del af, og fuldfør din intention!
