Vågn op! For hver mand jeg møder, der referer til sin kone, som om hun var hans chef. Og for hver kvinde jeg møder, der hellere vil tage en tur med støvsugeren end med hendes mand, får jeg lyst til at råbe: VÅGN NU OP!
For det er på tide, at begge køn vågner op og tør se deres egne længsler i øjnene – og tager ansvar for dem. I stedet for at kæmpe rundt om hvem af de to, der ejer sandheden om deres hverdag, deres familie og deres samliv, alt imens den ene bliver impotent og den anden bliver frigid. Ikke kun i sengen, men også i hjertet og sindet – og i forhold til livet generelt.
Forleden aften var jeg inde og høre John Gray. Parguruen for nogle. Blålyset for andre. Han kom med sin bestseller, Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus, i 1992, hvor han beskrev forskellene mellem kønnene. Det gør han stadig. Og fra scenen opfordrede han mændene til at tillade sig selv at være mænd – i en tid, hvor for mange har opgivet deres maskulinitet.
Fx har mænd altid håndteret stress ved ikke at tale om det, der generer dem. De kommer hjem fra arbejde, og det eneste de ønsker, er at glemme dagen, så de kan få stressen på afstand og lade op. Derfor sætter de sig ind foran skærmen og hujer til fodbold, tennis eller golf (nå ja, man hujer nok ikke til golf!).
Kvinder lader op ved at være sociale. Og de viser deres kærlighed til deres omgivelser ved at tale. Så når hendes mand kommer træt og stresset hjem fra arbejde, spørger hun: ”Nå, hvordan gik din dag så? Jeg ved, at du havde et vigtigt møde!” Det er altså et udtryk for omsorg, at hun overhovedet gider spørge, for måske har hun mest af alt lyst til at tage et langt karbad eller læse en god bog, og også forsvinde lidt fra omverden. Det er bare mere forbudt for hende, fordi en stor del af hendes eksistensberettigelse ligger i at være social.
Forskellene er i høj grad genetisk bestemt. Fx løber der otte gange mere blod igennem kvinderhjerner end mandehjerner i det limbiske system, som er det område i hjernen, der styrer følelserne. Kvinder ”føler” altså otte gange så meget som mænd! Mon det kan medføre konflikter? Ja!
Han bliver mindet om det, han forsøger at glemme, og siger et par skrabede sætninger, for at få fred. Og hun anstrenger sig for at være sød og imødekommende, og føler sig ignoreret og afvist. Ups. Øv. Og alt det pga biologi og lidt kultur!
Hvis vi nu ved, at der er forskel og orker at tage hensyn til det, og samtidig bliver bedre til at være tro mod vores egne behov, uden at tromle den anden med vores egen virkelighed, mon ikke vi så kan komme langt? Samfundet har nemlig brug for begge køns styrker og svagheder, for det gør os mere menneskelige og rummelige. Men det vigtigste er, at vi bruger mangfoldigheden som en vægtstang til at udvikle vores fælles virkelighed. Og til det, er kønnenes forskelle helt geniale at bruge.
Hvis vi altså kan bruge dem konstruktivt.
