Hvis du har børn, er du nok ret bevidst om, at du har barns første sygedag. I vores samfund anerkender vi det som noget ganske naturligt, at vi har brug for særlige privilegier, når vi har børn – fordi de har brug for det.
Men sådan er det ikke, hvis du skal passe din gamle mor eller svigerfar. Vores samfund har igennem nogle generationer udliciteret meget af den ældreomsorg, som før i tiden kom fra familierne selv.
Det er imidlertid ved at ændre sig, og i dag ser vi et stigende behov for, at vi selv tager os af vores plejekrævende ældre i familien – bla. fordi vi gerne vil. Hvilket kun kan ses, som en meget sympatisk adfærd.
Hvis du både har børn og ældre i familien, som du tager dig af, er du en traditionel sandwich. Hvis du også har bedsteforældre eller børnebørn at drage aktiv omsorg for, er du en clubsandwich! Og bla. fordi vi lever længere og får børn senere, er det en livsform, som bliver mere og mere udbredt.
At være en sandwich er imidlertid en ret stresset livssituation at stå midt i, fordi de fleste føler sig udspændt mellem egne børn, partneren og arbejdet på den ene side, og den plejekrævende ældre på den anden. Derfor ender det ofte med en massiv følelse af dårlig samvittighed overfor ….alle!
De fleste synes aldrig, at de gør nok og er omsorgsfulde nok, og derfor plages de af konstant skyldfølelse. Måske en situation du kender?
Samtidig kan du også risikere at støde ind i nogle heftige tabuer, når du bevæger dig ind i den ældres verden. En udbredt oplevelse er fx væmmelse ved forfaldet. Eller vrede over, at den ældre ikke bare dør, når sygdommen trækker uendeligt ud med stor lidelse til følge. Men fordi det virker koldt og følelsesmæssigt afstumpet, tillader de færreste sig at føle sådan. I stedet dunker de sig selv i hovedet med bebrejdelser over at føle sådan.
De færreste anerkender, at det er en naturlig reaktion på en usædvanlig situation, og derfor klandrer de sig selv igen og igen, at de har det sådan. Og det får man jo ikke mere overskud af. Tværtimod.
Og midt i alt dette, glemmer de fleste at give sig selv omsorg. Hvilket heller ikke øger ens personlige overskud, så man har mere at give dem, der er afhængige af dig.
Glem bebrejdelserne, se i stedet dine tabuer i øjnene og del dem med andre, der er i samme situation. Frigør noget energi den vej rundt, se dig som det kærlige om omsorgsfulde menneske du er (ellers ville du jo ikke have dårlig samvittighed, vel?) og find ud af, hvor du finder overskud.
Det at være en sandwich kan nemlig blive den største og mest kærlige oplevelse i dit liv. Endelig at kunne give noget tilbage til de mennesker, der gav dig noget som barn.
I øvrigt mener jeg, at Ældre Sagen har set helt rigtigt, da de oprettede www.familieuniverset.dk for den klemte sandwichgeneration, hvor man gratis kan koordinere pasning af den ældre + få masser af praktisk information.
