Politisk. Bevidst. Kritisk. Holistisk. Grøn. Især grøn! Sådan omtales fremtidens vigtigste forbruger ofte. Hun skal redde verden fra overforbrug, magtmisbrug, økonomisk ruin, ressourceknaphed og verdensulighed. Siger man. Men fremtidens bevidste forbruger er ikke én, der forbruger mindre.
Det er en, der forbruger mere! Bare på en intelligent og ressourceforøgende måde.
Totalforbrugeren kommer til at sætte dagsordenen i fremtiden – og vil øge virksomhedernes udviklingsbudgetter og globale ansvar betragteligt, for de vil have intet mindre end ALT på én gang.
Jeg har 88 par sko. Alle nøje udvalgt. Få mere end 3 år gamle. Jeg har også en cykel. Min fars meget gamle, meget rustne herrecykel. Nogle gange køber jeg buræg. De fleste gange køber jeg Fairtrade bananer. Hvordan placerer det mig som forbruger? Der er umiddelbart ingen konsistens i mit forbrug, når jeg har sko for udbetalingen til en mindre andelslejlighed, og samtidig knirker rundt på en rusten havelåge. Overforbrug, genbrug, bevidst forbrug, bæredygtigt forbrug er alt sammen noget jeg tilskriver mig i min dagligdag, hvilket gør det noget nær umuligt at placere mig som forbruger i et segment, man kan kommunikere med og producere til.
Og vi er rigtig mange, der opfører os sådan. Uforudsigeligt og for meget! Vi er de nye totalforbrugere, som både vil have alt og i den rigtige bæredygtige, globalvenlige, trendy og ikke mindst funktionelle udgave. Vi vil ikke bare transformeres gennem vores forbrug og forbedres eller forvandles; i stedet vil vi cirkulere ressourcerne og revitalisere os selv og verden. Vi tager image og selviscenesættelsen for givet, og fokuserer derfor mere på funktionen og det behov, det skal dække. Til gengæld forbruger vi hele tiden. Om det så bare er en telefonsamtale, et brusebad eller en relation.
Fra at have forbrugt (image) for forbrugets skyld før krisen, ønsker totalforbrugeren at indskrive sig i en bevidsthed om den cykliske bevægelse, som altid har karakteriseret naturen. Liv følger død, og død følger liv. På den måde genbruges alt i al uendelighed, og er med til at udvikle verden. Cradle-to-cradle hedder det nu, ikke cradle-to-grave. Fx et ispapir, der smelter og bliver til vand, når det kommer ud af fryseren. Og som i øvrigt er fyldt med frø fra sjældne arter, så man øger biodiversiteten, når man smider ispapiret i naturen! Nul forurening, masser af ressourcer: Affald = føde til næste produktionsenhed.
Totalforbrugeren vil have alt. Intet mindre. Og vil ikke gå på kompromis med sine behov. Men hun tror samtidig på helheden, og vil gerne tage ansvar for det store kredsløb i verden, og forlanger derfor af producenterne, at de finder på intelligente løsninger, der dækker hendes behov, uden at plyndre naturen, den næste generation eller de befolkninger, der ikke har samme høje levestandard som hendes. Derfor er det også essentielt, at affaldsproblematikken indgår som en naturlig del af selve udviklingen af varen; altså skal det være inkorporeret i varen, at den også kan bortskaffes på en ressourceforøgende måde.
Totalforbrugeren gider godt co-creation. Men forlanger, at virksomhederne enten betaler i dyre domme for kundernes co-creation evner, eller ganske enkelt leverer den rigtige vare i den rigtige sammenhæng med tiden, omverden og den ressourcemæssige balance i verden.
Totalforbrugeren er også global og lokal på samme tid, og udveksler gerne tips, løsninger og varer med andre totalforbrugere, fordi forbruget i sig selv er en adgang til et mere behageligt og meningsfuldt liv. Forbrug er altså på ingen måde noget, der tynger; kun noget der styrker hende.
Totalforbrugeren er i princippet grænseløs i videst mulig forstand, men båret af en overbevisning om, at hun gennem hendes forbrug tilfører noget til verden, frem for at udpine den.
Totalforbrugeren vil tvinge producenterne til at udvikle på en ny måde, der ikke blot er intelligent og medtager mange faktorer, men også er funktionel, etisk, æstetisk, bæredygtig og ikke mindst let at anvende og bortskaffe på en ressourceforøgende måde.
Hvor tæt er du på at imødekomme totalforbrugerens behov?
Hvis du er forpustet efter at have læst dette, er du nok lidt langt fra. Og så har du travlt. Meget travlt! Men du kan godt nå at være med. Læg en intelligent strategi for, hvordan du kobler totalforbrugerens behov sammen med dit livsformål, eller dit firmas eksistensberettigelse. For det er nemlig også noget, som totalforbrugeren kigger efter: Den autentiske mening med det man laver og tilbyder verden. Og dér kan du jo (trygt?) starte.
PS: Totalforbrugeren er mest en ”hun”. Og husk, at når du møder en kvindes krav til varer, så har du mødt mandens krav til varer mindst ti gange. Men det er en anden historie…
Bragt i Børsen i april 2012
