Når man lige har udgivet en bog om kvinders særlige bidrag til samfundet, opdager man meget kontant og på godt og ondt, at køn er et yderst vanskeligt emne at italesætte rent ideologisk.
Især er det et meget personligt ømfindtligt emne at mene noget om, for mange kan hurtigt føle sig trådt over tæerne, hvis man iklæder sig sko, der leger med de arketypiske træk for at gøre kønnet til en praktisk anvendelig ressource.
Ikke desto mindre bliver de ledere, der gerne vil sikre deres organisations fortsatte overlevelse og ikke mindst kreative udvikling, nødt til at tænke køn ind som en praktisk og strategisk ressource i forretningsplanen.
Hvorfor? Af tre grunde:
1. Fordi der er forskel på kønnene og deres behov og bidrag.
2. Fordi samfundet bliver mere og mere neo-tribalt organiseret, dvs opbygget af mange små stammer, der samles om udvalgte interesser og visioner, og som bindes sammen af tillid og initiativ – og dermed skaber de bedste betingelser for langvarig kreativitet.
3. Fordi ingen producent længere kan eje et produkt (kopiering foregår i dag afsindigt hurtigt), men kan derimod godt ”eje” en relation, altså opbygge et tillidsbaseret og ikke mindst gensidigt forhold til deres kunder, der i dag hver især gennem de sociale medier har adgang til mange nye kunder.
Disse nye markedsvilkår (der også gælder arbejdskraft, og derfor skal også BTB-virksomheder vågne op til det) stiller krav til en ny balance mellem a) at være dygtig til at gennemføre produktionsprocesser plus at have styr på det finansielle flow, og b) skabe et arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten og det sociale flow, så tillid bliver det bærende element i en fri kultur, der er visionsdrevet.
En af hovedpointerne i min nye bog Ladycool er, at det arketypisk feminine stadig har en lavere status i samfundet end det arketypisk maskuline, men at det er ved at vende.
Eftertrykkeligt!
Netop fordi en socialt orienteret adfærd, der oftest knyttes til det kvindelige, i dag har en eksplicit høj værdi. Naturligvis også hos mænd! Og for ikke at ende i dødssyge kønsstereotype diskussioner, er der mening i at isolere de to køns arketypiske evner, og i stedet kalde dem noget, der kobler sig op på det særskilte de bidrager med, nemlig relationel og produktiv kapital (her låner jeg fra den franske sociolog Pierre Bourdieus kapitalbegreb-tankegang).
Relationel kapital handler om at være dygtig til at lægge og gennemføre en social strategi, der skaber forbindelser mellem mennesker og får dem til at føle og følge et commitment overfor fællesskabet, opgaven og visionen.
Personer med høj relationel kapital vil være afgørende for at skabe et godt og kreativt arbejdsklima, vil være dygtige til at placere sig centralt i en organisation og oplever ofte at være et knudepunkt af energi, viden, ideer, kontakter mm. Kapitalformen består af egenskaber som socialt reproduktiv, stabiliserende, fælleskabsorienteret i en dialektisk form, inkluderende med en central organisering, og fremmer rummelighed, tolerance og nærhed, og har mere fokus på processen end her-og-nu resultaterne.
Relationel kapital består også at empati, omsorg og følelsesmæssig balance indenfor gruppen, og en stærk relationsopbygning internt i gruppen og eksternt ud i omverden.
Produktiv kapital handler om at være dygtig til at få lagt og gennemføre en strategi på selve produktionen af varer, ydelser eller services i organisationen, og til at styre det finansielle flow.
Mennesker med en høj produktiv kapital er dygtige til fokusere på at skabe effektive og klare interne og eksterne infrastrukturer, plus gode til at nå alle typer af mål, således at alle resultater bæres hjem i tide, og sådan at fremtidens pipeline er sikret. Både kreativt og produktivt.
Kapitalformen består af egenskaber som selvstændighed, (de)konstruktion, autonomi, og en analytisk tilgang til opgaver, hvor konkurrence, hierarkier og resultater gerne driver handlingerne og målet. Konkrete målbare resultater er dermed også en del af produktiv kapital.
Alle mennesker trækker på begge kapitalformer, og en organisation i balance vil vægte den relationelle kapital lige så højt, som den produktive kapital, da det giver det bedste grundlag for kreativitet og vækst, fordi fællesskabet i gruppen er baseret på tillid. Traditionelt er den produktive kapital blevet vægtet højest, da den har været mere målbar og i perioder med krise og nedgang, fokuseres der naturligt nok på at skabe resultater.
Nu er vi imidlertid på vej ud af krisen igen, mulighederne for vækst viser sig tydeligt i horisonten og denne vækst vil komme hurtigst til de ledere, der forstår at bruge begge kapitalformer, til at skabe den mest konkurrencedygtige organisation.
Bragt i Børsen 30, april 2014
