Ved du hvad HSP er? Hvis ikke, bør du nok sætte dig ind det, hvis du vil give dig selv en mulighed for at være forrest i markedet. Både med hensyn til produkter/ydelser og når det gælder om at skabe et arbejdsmiljø, der fastholder og tiltrækker de dygtigste medarbejdere, fordi atmosfæren ikke blot er social venlig, men også kreativ, udviklende og engagerende.
HSP står for Highly Sensitive Person og begrebet blev opfundet af Elaine Aron i midten af 90erne. Det er endnu en slags karakter-betegnelse dannet af bogstavkombinationer. Vi har set dem myldre frem de seneste år, der kan ses, som endnu et symbol på et samfund, der elsker at kategorisere alt ned til mindste detalje, for at skabe en illusion om, at vi kan overskue og dermed styre virkeligheden i den retning, som vi selv ønsker den skal udvikle sig i.
De fleste alfabet-diagnoser trækker fra i en jobsamtale, fordi der er en forventning om, at de også vil trække fra på bundlinjen, men HSP kan faktisk blive en organisations redningsplanke i et marked og et samfund, der lider af kronisk innovationsfeber. Hvorfor? Fordi de ved at være netop særligt sensitive, mærker hvad der er på vej, før så mange andre.
HSP kan give sig udslag på mange forskellige områder, men fælles for mennesker, der lever med dette vilkår er, at de gennem deres særlige følsomhed overfor omverden, lader sig påvirke af meget mere, end det, som gennemsnittet af befolkningen gør. Dvs de fungerer som (ufrivillige) seismografer over alt, der bevæger sig i samfundet, og netop bevægelser er grundlaget for forandringer og udvikling. Udfordringen for den enkelte ligger i, at denne følsomhed på mange måder udsætter dem for at være i en tilstand af kronisk udmattelse, hvis ikke de selv har udviklet startegier til at holde verden på afstand, når de skal rense ud i de overvældende mange indtryk. Ophold i naturen, sport og meditation er udbredte renselsesstrategier, fordi det ikke alene går ind og renser hjernen, men også sanserne, som i høj grad også er på overarbejde i en almindelig hverdag i et moderne samfund, der er præget af en hyperhøj buzz – på alle områder!
Man siger populært, at 50% af de jobs der eksisterer om 10 år, ikke findes endnu. Tallene varierer afhængig af hvilken guru eller undersøgelse, man holder sig til, og ingen ved det alligevel med sikkerhed, så det fælles budskab bag, man skal lægge mærke til er: Vi udvikler os som samfund så hurtigt i dag, at vi ikke kan forudse hverken hvilke produkter, ydelser og medarbejdere, vi har brug for i fremtiden.
Derfor er det vigtigt for alle typer af organisationer, at have mennesker, der er beriget med en særlig følsomhed overfor de strømninger, som vi alle er underlagt, og som kan betegnes som en særlig form for kollektiv bevidsthed, som langt fra alle er i stand til at tappe ind i. Som virksomhed skal derfor ikke blot tænke i at ansætte mennesker med HSP; man skal også tage konsekvensen af det og skabe nogle rammer, som understøtter de særlige behov for tilbagetrækning og kompleksitetsreduktion, som de har brug for. Ellers er der risiko for stressnedbrud mm, og det tjener hverken den enkelte, afdelingen eller økonomien.
De fleste organisationer er i dag præget af det, man kan kalde for lineær kreativitet, der baserer sig på hierarkiske, rationelle og successive processer, hvor man gerne vil gå fra problem A og direkte til løsning B. Det er imidlertid en gammeldags måde at arbejde med udvikling på; i stedet skal man tænke i organisk kreativitet, hvor man definerer problemet/behovet åbent og derfra trækker på mange forskellige mulige måder at løse det på, uden at have en klar idé om, hvor processen/løsningen skal ende.
Tværtimod handler det om at skabe så tilpas løse rammer om processen, at man kan inddrage især uventede fagligheder, markedsinformationer, kulturelle påvirkning osv, som får lov til at gå ind og ud og ind igen i de mulige løsninger, så processen får plads til at bevæge sig i mange forskellige retninger, inden man lander på et resultat. I mange tilfælde et helt andet sted end man selv var i stand til at forudse.
Man kan tale om at man stiller sig til rådighed for processens egen intelligens, mere end at man styrer evolutionen frem mod et særligt resultat. De fleste banebrydende opfindelser er sket gennem en særskilt kombination af fornuft, logik, sanser og følelser, der hver især har afspejlet forskellige indgange til fællesskab, identitet, behov og vilkår. HSP’ere kan i denne sammenhæng optræde som ikke blot katalysatorer til nye og kreative indgange til løsningen, men i høj grad også som den lim, der bringer alle enkeltdelene sammen i et resultat, der på forunderlig vis får alle enkeltdelen til at falde sammen i en helhed, der giver mening udover det logiske.
Ifølge Aron er 15-20% af befolkningen særligt sensitive og det betyder, at der med garanti allerede er flere i din organisation, der har denne særlige disposition. Du kan måske genkende dem ved, at deres arbejdsplads er mindre rodet end gennemsnittet, at æstetikken er mere fremtrædende, at de ofte arbejder intuitivt og evner at tænke på tværs af det gængse, at de er meget påvirkelige overfor stemningen i lokalet, at de ikke bryder sig om, hvis der sker mange ting på en gang, at de bliver mere forskrækkede over pludselige høje lyde osv. Måske genkender du dette ved dig selv?
Vores kultur har en tendens til at se særlige træk, som en belastning for fællesskabet, og det på trods af, at vi siden 80erne har hyldet individualiteten. Tiden må være mere end moden til at vi i stedet begynder at sam-arbejde vores mange forskellige evner, så vi formår at lave ægte samskabelse, ved at trække på de mange ressourcer, som vi mennesker byder på. I mange generationer har vi hyldet handlekraft, resultatorientering og no-bullshit-typer, der kunne flytte varer og ideer hurtigt og effektivt.
Men kombineres de egenskaber med en særlig følsomhed overfor det endnu udefinerbare, der påvirker os på de usynlige linjer, har vi det stærkest mulige udgangspunkt for bæredygtig udvikling.
Derfor: Kig efter de HSP’ere I har i organisationen og hjælp dem til at bidrage så meget som muligt, ved at skabe de bedste vilkår for dem. Også.
Denne kronik blev bragt i Børsen søndag 24. juli 2018. Det er den fjerde i en serie af seks, som jeg har skrevet om det moderne menneskes vigtigste egenskaber for at være et helt menneske på jobbet. Vil du vide mere? Så er mit foredrag Fri os fra succestyranniet måske noget for dig og din organisation.
