40% af al sygefravær kommer fra stress, depressioner og angst.
Hvad tænker du, når du læser dette?
At det er et afsindigt højt tal for et samfund, der er så udviklet som vores? At ledelsen i mange virksomheder svigter sine medarbejdere? At folk er svage og at der er gået modediagnose i den? Eller måske en hel fjerde grund?
Uanset hvad grunden end er, er jeg til gengæld ikke i tvivl om, at disse tal hænger ufravigeligt sammen med det, som jeg betragter som det moderne menneskes største udfordring:
Fraværet af ontologisk sikkerhed.
Ontologisk sikkerhed betyder i bund og grund, at man føler sig sikker i sin egen væren. Altså at man har tillid til, at man selv er placeret med sikkerhed i det samfund, som man er en del af og at ens eksistens dermed er grundlæggende sikret. Det handler først og fremmest om en følelse af sikkerhed; en slags indre vished om, at man er en del af en helhed og at man har en vigtig rolle at spille i den.
Dette står i skærende kontrast til de dominerende vilkår, som mange ledere og medarbejdere lever under i dag, nemlig omstillingsparat, udviklingsvillig og organisationskompatibel. Vilkår, der på flere planer, skaber et grundlæggende fravær af ontologisk sikkerhed, både i det enkelte menneske og fælles i organisationen. Især hvis den ikke er båret af en meget tydelig leder, der kan skabe sikkerhed for, at rammerne er holdbare. Længe.
Ontologisk sikkerhed er nært knyttet til to andre begreber: Tillid. Og anerkendelse.
Vi er verdens mest tillidsfulde folkefærd. Ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen mener 78% af den danske befolkning, at man kan stole på andre (mod 5% i Brasilien) og det er mannagryn direkte på bundlinjen. En høj grad af tillid gør nemlig, at man bruger sine kræfter på at udvikle nyt, fremfor at kontrollere det, der allerede findes. Eller de andre.
Tillid er også direkte forbundet til forudsigelighed. Et ord, der desværre har fået gammelmands-status. Forudsigelig associerer i dag til rutine, gentagelse, kedelig, stagnation. Hvilket står i modstrid med det, som vi værdsætter i dag, nemlig egenskaber som dynamisk, fleksibel og innovativ. Men hvis du forestiller dig, at du aldrig ved hvornår du får løn, hvis du overhovedet får det, eller at du aldrig kan forudse, hvad de andre trafikanter gør, bliver det absurd tydeligt, hvor vigtig forudsigelighed er i et velfungerende samfund og en velsmurt hverdag, hvis ikke det skal blive til en evig kamp om overlevelse – på alle planer!
Manglen på forudsigelighed og sikkerhed giver sig udslag i, at alt for mange mennesker lider under en permanent følelse af indre uro og ustabilitet, usikkerhed for fremtiden, angst for hvilken værdi de egentlig har for fællesskabet/gruppen/virksomheden/samfundet – også fremadrettet. Og sidst, men bestemt ikke mindst: Angsten for at være overflødig. Med andre ord: Et fravær af ontologisk sikkerhed.
Oven i det kan vi så lægge det tredje begreb, nemlig anerkendelse. Uden basal anerkendelse dør vi. Det behøver ikke at være en fysisk død; det kan snildt være en indre død, hvor vi forvandler os til sociale zombier, der hverken formår at bidrage til fællesskabet (i hvert fald ikke kreativt, innovativt og originalt!) eller er med til at skabe et godt socialt miljø. Tværtimod udvikler nogle af de zombier sig til ”giftige brokkerøve”, der trækker al optimisme og overskud ud af fællesskabet. Som art har vi brug for at blive mødt i anerkendelse på både vores person og vores bidrag, for at få en oplevelse af, at vores eksistens har en betydning, der rækker udover vores egen.
Sikkerhed i din egen væren. Tillid til dig selv og omverdenen. Anerkendelse. Det er de tre elementer, der skaber den grobund, som vi alle har brug for at blive dyrket på. Det stiller gode krav til ledelsen om at skabe et arbejdsklima, hvor der er fokus på, hvordan man skaber et ontologisk sikkert kreativt miljø.
Som test kan du kort spørge dig selv, hvor sikker du mon føler dig i din væren? På en skala fra 1-10, hvor 10 basalt set er en dyb følelse af fred, sikkerhed og fuldendthed, og 1 er en total uforudsigelighed og usikkerhed på alle områder, hvor ligger du så, når det gælder fx dit job? Dit ægteskab/parforhold? Dine relationer? Din økonomi? Din krop? Din fremtid?
For nogle er 9 det magiske tal, når vi taler job, mens det for andre er rigeligt med 6. For nogle vil et 5 tal i ægteskabet være rigeligt, mens det for andre vil være lig med skilsmisse. Hvor man ligger på skalaen afhænger meget af, hvordan ens psyke og værdier er skruet sammen.
Alligevel kan vi altså se, at der er nogle alarmerende hovedtræk ved den måde, som vores samfunds dynamik er i dag, for 40% sygefravær baseret på en indre psykisk tilstand, er både alt for højt og unødvendigt.
Det moderne (arbejds)liv hylder individualiteten, kreativitet og selvstændigheden, og de fleste forsøger at leve op til dette. Men hvis det ikke parres med stabilitet, en vis grad af forudsigelighed og en sikker rammesætning, især for hvornår man er en succes og en fiasko, oplever alt for mange at blive så fundamentalt usikre på deres egen eksistens, at de krampagtigt forsøger at være en succes på samtlige parametre på samme tid – og det fører direkte til udmattelse på kort sigt. Hvis presset bliver ved, opstår risikoen for depression, stressnedbrud eller angst.
Løsningen er ikke spor enkel, for man skal kombinere forudsigelighed med innovativ dynamik, sikkerhed med kreativ frihed og selvstændighed med klar rammesætning – men der er faktisk ikke nogen vej udenom, hvis man ikke vil ende med en zombie-organisation, der nedbryder folk i stedet for at opbygge samfund. Og markeder.
Denne kronik er den anden i en søndags-serie i Børsen, hvor jeg behandler de seks vigtige karaktertræk, der hjælper os til at være hele mennesker på arbejdet. Mit foredrag Fri os fra succestyranniet, handler bla. om dette. Se mere på https://www.emiliavanhauen.dk/flx/foredrag/farvel_succestyranni/
