I en virkelighed, der bliver stadig mere medieret, har vi brug for en bedre instinktiv forståelse for den æstetiske dimension i livet, så vi kan aflæse, indtage og selv sende de rette signaler. Både som individ og organisation.
Desværre bliver æstetik ofte misforstået. Det er nemlig meget mere end bare overflader og skønhed. Det er ren overlevelse. Og når det gælder vores udseende, har vi brug for at gøre op med det hykleriske statushierarki om det ydres underlegenhed ift det indre.
Sidst du bød på en 3-retters middag for nogen, hvordan gjorde du så:
Anrettede og serverede du retterne én ad gangen? Eller klaskede du al maden sammen på én tallerken og serverede den med ordene: ”Det går jo alt sammen samme vej, så… værs’go!”
Jeg gætter på det første.
Eksemplet er tåbeligt, fordi det trods alt er de færreste voksne, der vil servere såkaldte “ulækkermadder” for deres gæster. Som børn lærer vi tidligt, at mad ikke blot har en nærende funktion. Den har også en sanselig funktion, hvorfor dens æstetiske udtryk er helt afgørende for den samlede madoplevelse.
Det er den magt, som æstetiske oplevelser har. For æstetik vækker vores sanser, så vi bliver mere kreative, klogere, skarpere tænkende og får et bedre immunforsvar. Det hjælper os også til at øge vores opmærksomhed, fremme vores læring og styrke vores hukommelse.
Æstetik er tillige med til at ændre på vores humør og energiniveau, fordi det helt enkelt kan omforme negative emotioner til positive følelser. Hvis jeg f.eks. ser en sjov film, kan jeg blive i godt humør igen, selvom jeg lige har været gal. Æstetik kan også vende frygt til begejstring, og flugt kan omsættes til aktiv handling.
Det er en strategi, der bruges benhårdt i militæret ved at give alle soldater den samme uniform på, eller indenfor sport, hvor alle holdspillere har samme tøj på og deler et kampråb. En fælles og delt æstetik kan altså skabe overlevelse, fordi effekten af denne sanselige erkendelse er, at den skaber glæde ved deltagelsen af at være en del af et kollektiv, fordi deltagelsen både er kropslig og rammer bevidstheden.
Så jo, æstetik virker socialt, fysisk og emotionelt og har derfor igennem hele vores arts historie fungeret som en overlevelsesstrategi for os. Sagt i fire ord: Æstetik gør dig levende!
Moderne mennesker har imidlertid en trist tendens til at lægge alt for meget erkendelsesautoritet i kroppens øverste tiendedel, hvor logikken og intellektet antageligvis skulle findes, og med det effektiviseringsbål, der har hærget samfundet de seneste mange år, er der blevet mindre plads til kroppens sanselighed som bevidsthedskilde, hvilket har gjort os fattigere.
For vores krop er jo ikke blot et stativ til hovedet, og vores sanser er ikke bare nogle, der skal bedøves med chips, vin og tv-serier. Næh, nydelse, emotioner, indlevelse, medlevelse og oplevelse er også måder at skabe erfaringsdannelse på og få indsigt, hvilket gør os lykkeligere, hvorfor vi bør have meget mere træning i at bruge denne side af livet aktivt og bevidst. Punktum.
Nye generationers ændrede fokus
Vi står overfor en mindre revolution, hvor mere og mere af vores virkelighed bliver medieret. Det ved generationerne Y & Z (født mellem 1976-2010) godt, for de er allerede intensivt trænet i både at modtage og skabe medieret æstetik gennem deres udbredte brug af sociale medier, hvor de ofte kommunikerer gennem billeder og videoer. Lige i hælene på dem kommer den såkaldte touch-generation, som er endnu mere ekstreme.
Det oplevede jeg i et akvarium, hvor jeg så et barn i førskolealderen stå og betragte en fisk gennem ruden. Pludselig lægger han alle fem fingre på ruden i en lille cirkel – som han derefter udvider. Med en klar forventning om, at fisken ville opføre sig, som alle billederne på hans iPad gør, når de bliver strakt ud. Men fisken blev ikke større. For fisken var virkelig og ikke et billede, som kunne manipuleres i størrelse og form.
Vi bliver nødt til at forstå æstetikken
Hvis de kommende generationer har så intimt et forhold til medieskabt æstetik, er det døden at bilde sig selv ind, at æstetik bare handler om overflader og flygtig skønhed, hvilket det desværre ofte bliver italesat som. Tværtimod bliver vi nødt til at forstå æstetikkens væsen helt ind i dens dna for at kunne bruge det, som vi altid har brugt det: En kommunikations-og relationsstrategi, der får os til at overleve. Sammen.
Alt det her er jo fint. Men der mangler noget. Dig. Du er jo selv æstetik, og bevæger dig rundt i verden som en æstetisk enhed, der bliver mødt af andre. Derfor har du helt sikkert set dig selv i spejlet (eller på den sorte skærm på din mobil eller tablet) mindst én gang i dag. Har du ikke?
Gjorde den oplevelse dig glad? Eller ked af det? En eller anden følelse strejfede i hvert fald dit sind og hjerte, for sikkert er det, at du ikke er ligeglad. Hvordan du har det med dit eget udseende, har en direkte indflydelse på din oplevede livskvalitet, og på hvordan andre mennesker opfatter dig, og dermed giver dig af muligheder. Derfor bruger mange mennesker en del tid og kræfter på at se ud på en særlig måde.
Alligevel hersker der et hierarki om, at det indre er mere værd end det ydre. Forstået på den måde, at hvis du skal klare dig godt i dagens samfund, skal du helst både tage noget uddannelse, gerne løbende gennem hele livet, og du skal helst også kende dig selv godt, enten via kurser i selvindsigt eller ved at gå i terapi af en slags. Så for at være et attraktivt menneske, skal du helst manipulere med dit indre, fordi det ses som et tegn på, at du tager ansvar for dig selv, og derfor også udviser ansvar overfor fællesskabet. Det kaldes nysgerrighed og udvikling.
At fremhæve det ydre
Men hvis du ændrer på dit udseende ved at blive opereret, eller benytter dig af de mange muligheder for korrigerende behandlinger (botox, restylane m.m.), er der en større sandsynlighed for, at du får negative kommentarer. De fleste vil handle om, at du er både overfladisk og må mangle selvværd, siden du kan finde på at gøre ”sådan noget”.
Det er dermed et krav og giver anerkendelse, at vi ændrer på vores personlighed, vores viden og på vores indre følelsesunivers, selvom det jo i princippet samtidig er anset for at være det mest autentiske ved os selv. Mens det er negativt, og for nogle direkte forkasteligt, at ændre på vores ydre, selvom det jo altså bare anses for at være overfladiske tegn og symboler på, hvem vi gerne vil fremstå som. Hvordan skulle det give logisk mening? Og er der overhovedet behov for at skabe et hierarki mellem det ydre og det indre?
Dyrk den æstetiske intelligens bevidst
Alle ved jo udmærket godt, at smukke mennesker kun er smukke, hvis de også opfører sig smukt. Så det handler jo ikke om at snyde sig til at være et bedre menneske i længden, for det kan vi slet ikke. Og selvfølgelig er ens egen – og andres – æstetik ikke ligegyldig og ren overflade. Kig op og find et fremmed menneske, du kan kigge på. Mærk begæret efter det menneske. Nå, ikke?
Æstetik er lige så ægte, autentisk og individuelt som personlighed, og både det ydre og det indre skaber tilsammen et helt menneske. For den måde man vælger at præsentere sig selv på, viser jo også en hel masse om, hvem man er indeni. Det er derfor et værre hykleri at mene, at det indre er det ægte, og det ydre bare noget overfladisk flygtigt gejl.
At dyrke begge dele er ægte respekt for det at være et levende væsen. Og lykkeniveauet vil afhænge af, om man finder frem til og er tro mod sin egen æstetik. Eller om man forsøger at forfølge nogle normskabte idealer, som man måske ikke kan matche, og som derfor gør en ulykkelig. Forsangeren for bandet Ghost, Beth Ditto, er et vidunderligt eksempel på et menneske, der har fuld smadder på sin æstetiske fremtoning og som derfor er blevet et stort stilikon, selvom hun på et afgørende punkt ikke lever op til tidens ideal. Google hende og find selv ud af hvorfor hun er en fest. En grundlæggende æstetisk tilgang til livet handler om at dyrke skønheden i både det indre og ydre og har ikke brug for at værdisætte det ene højere end det andet. Det spiller sammen. Og kun på den måde kan vi sætte os selv fri til at udtrykke hele vores personlighed eller organisation.
Med den stadig stigende mediering af vores virkelighed, er der kun én ting at sige: Dyrk den æstetiske intelligens bevidst, og vær med til at skabe den verden, du gerne selv vil bebo.
På alle planer!
Kronik bragt i Børsen 4.3.18 #borsen #succestyranniet
