Hvordan integrerer man freelancere og hvad kræver de af ledelsen? Virkeligheden er nemlig, at der kommer flere og flere af dem. Selvom vi danskere i dag har den laveste andel af freelancere i EU, søger mange unge denne arbejdslivsform og ikke mindst har virksomhederne brug for dem til at øge deres kreativitet og innovationskraft. Dette er den sjette kronik ud af 10 om de nye fællesskaber.
For 25 år siden blev jeg freelancer. Og er det stadig. Dengang var det et usædvanligt move for en fastansat med en karrierestilling; i dag er det en normalitet i alle generationer. Nogle vælger det frivilligt, andre gør det af nød. Nogle gør det i perioder. Andre hele/resten af livet. Men én ting er sikker: Freelance livsstilen kommer til at blive mere og mere udbredt i fremtiden og som leder, er det en nødvendighed at skabe en organisation, der kan inkludere disse.
Gode råd til hvordan man gør det, får du af Mille Sjøgren, der kalder sig selv for digital nomade, længere nede, for først skal vi forbi årsagen til, at arbejdsmarkedet er ved at ændre sig markant.
Verden kræver nemlig mere innovation og dynamisk tilpasning end nogensinde før, hvorfor man naturligvis må justere på de kreative kræfter i virksomheden, som skal matche markedet. Især også fordi flere og flere kunder kræver særligt tilpassede løsninger, som skal modsvares af specialistkompetencer internt. Fremfor konstant at fyre og hyre og lave en uendelighed af organisationsændringer, der ofte skaber både utryghed, smadrer flow (både mht effektivitet, udvikling og relationer), samt laver huller i kulturen, er svaret i stedet at følge med samfundsudviklingen og skabe plads til altid at have en fast mængde freelancere tilknyttet sin virksomhed. For freelancere understøtter præcis det, som de fleste organisationer har brug for, for at kunne klare sig i en hyperkompleks verden, der i visse områder lever med eksponentiel udvikling. Udfordringen består naturligvis i, hvordan man bedst integrerer dem med den faste organisation, så alle vinder ved samarbejdet.
Her kan du se en kort video, der beskriver hvorfor vi går mod freelance-livsformen
Innovation og dynamisk kompetencetilpasning
I dag ved man, at ægget kommer først, fordi det er i ægget og ikke hønen, at de genetiske forandringer sker. Sådan er det også med spørgsmålet om freelancere eller organisationers brug af dynamisk arbejdskraft. Siden 80ernes heftige fokus på individualisering, har flere og flere søgt et mere frit og fleksibelt arbejdsliv, der i dag er blevet gjort muligt af digitaliseringen, mens organisationerne følger efter og bliver nødt til at tilpasse sig de nye vilkår, hvis de gerne vil tiltrække og fastholde (om end på dynamisk vis) de mest interessante samarbejdspartnere/medarbejdere.
I dag ser vi det være udbredt i de kreative fag mht kommunikation, formidling, design mm, men indenfor it-udvikling, databehandling og administration, jura, rådgivning mm er der en stigning i gang, og det er i virkeligheden blot et udtryk for, at alle opgaver, der kan udføres via en computer, er i den grønne zone, når det gælder freelancing.
Statistik afspejler ikke fremtiden
I USA er 35 procent af arbejdsstyrken freelancere (Edelman Intelligence, 2018) og det er i højere grad et valg, fremfor af nødvendighed, og der er en overrepræsentation blandt de unge. Coronakrisen har i dag naturligvis øget andelen, fordi så mange har mistet deres arbejde, men motivationen bag, nemlig frihed og fleksibilitet, gælder stadig. I Danmark er tallene meget anderledes. Kun lidt under 8 procent er enten selvstændige eller freelancere, hvilket er noget under gennemsnittet af EU, som er på lige under 14 procent. Epinion har lavet en undersøgelse for Ase der viser, at flere end 800.000 danskere skifter job hvert eneste år, hver femte er under ét år i den samme stilling og indenfor ét år foretager hver tredje lønmodtager et jobskifte.
Ifølge Bording Denmark har unge under 35 år en gennemsnitlig ansættelse på 2,6 år, før et jobskifte. Og nyuddannede prioriterer work-life balance dobbelt så højt, som for bare få år siden. Læg dertil at hvor større organisationer tidligere kunne håndplukke de dygtigste, fordi de kunne tilbyde prestige, størrelse og langsigtede karriereplaner, afgøres coolnessfaktoren i dag af, om man fra starten af kan tilbyde stort ansvar, sexede opgaver og ikke mindst en leder, der gider udvikle medarbejderne og skabe en personlige relation til dem. Hvilket sætter en del store virksomheder af som uinteressante for de unge.
Når man læser ovenstående tal, afspejler de ikke den betydning, som freelancing kommer til at betyde i fremtiden. For virkeligheden er, at vi lige nu på samfundsplan befinder os i en perfekt storm af vilkår, der i kombination skaber et helt nyt grundplan for ikke blot arbejdsmarkedet, men også for den enkeltes arbejdsliv.
De seks vigtigste vilkår for det nye arbejdsmarked:
1. Den førnævnte individualisering, med tilhørende selvrealisering og ønsket om en livskarriere (og ikke blot en karriere)
2. Digitale muligheder for at arbejde uafhængigt af geografi, og dermed en fast arbejdsplads
3. Muligheden for at søge sammen med piers på tværs af alle landegrænser via digitale platforme, og både blive fagligt inspireret og finde nye kollegaer
4. Udbud af opgaver på internationale platforme, som alle freelancere kan byde ind på
5. Den øgede træning af kreativitet, innovation og performance, som de unge generationer får gennem skole- og uddannelsessystemet
6. Inspiration til egen udvikling og muligheder via den direkte adgang til en lang række idoler, iværksættere, influencers mm gennem de sociale medier og youtube
Hvad en ægte freelancer søger
Mille Sjøgren er freelancer og en såkaldt digital nomade, altså en der rejser over hele verden og udfører sit job digitalt. Hun lever af at lave voiceover og podcasts (millespeak), holder foredrag og er stifter af det nye community Freeliving, der netop er et community for freelancere.
”Det der drev mig i starten var at få fede kunder og gode opgaver, som jeg selv kunne vælge. I dag er det friheden til at rejse med min familie og leve på farten, så vi sammen kan få de mange oplevelser. Jeg er fx lige gået ud af et studie i Athen, hvor jeg lavede en opgave for en virksomhed i Düsseldorf, og vi var seks mennesker placeret seks forskellige steder i verden, der arbejdede om den samme opgave. Og nu er jeg på vej hen for at møde min mand og vores barn, og så skal vi ud og sejle. Den slags frihed er umulig at få i en fastansættelse og jeg er meget bevidst om, at ingen løn i verden kunne være stor nok til at fastansætte mig.”
Det der betyder noget for Sjøgren er, at hun involveres i projektet, og helst så tidligt som muligt i processen, så hun kan bidrage med sine input og specialistviden.
”Det vigtigste for mig er, at jeg arbejder med mennesker, som bidrager med noget personligt til mig; noget energi, noget fanden i voldskhed, noget der flytter mig. Det er også vigtigt, at de er super professionelle, så jeg ikke spilder min tid. Jeg overholder altid selv mine deadlines, og forventer derfor også, at mine samarbejdspartnere gør det samme. Det er også vigtigt at bliver værdsat af sine kunder og få feedback og anerkendelse for de opgaver, som jeg løser for dem. Jeg har brug for at vide, at det jeg giver dem, ikke bare er ligegyldigt.”
At være freelancer kan godt være ensomt i perioder, hvilket jeg selv kan genkende, og derfor er det vigtigt fra starten af, at sørge for at skabe nogle fællesskaber og relationer, hvor man kan bruge hinanden, sparre og finde et ”hjem” for ens arbejdsmæssige sejre og frustrationer. Men det erstatter ikke, at man som freelancer stadig har behov for at føle sig knyttet til de virksomheder, som man har et mere langvarigt samarbejde med. Fx ved at blive inviteret med til julefrokoster, sommerfester, månedsmøder osv. Ledelsen spiller en meget vigtig rolle i dette, for selvom det måske ikke er ledelsen selv, der har samarbejdet med freelanceren, er det ikke desto mindre vigtigt at de går forrest, og skaber en kultur, hvor freelancere naturligt tænkes ind i de sociale sammenhænge, som rammer enhver organisation ind.
”Kan man lede en freelancer, spørger du? Hm, ja – men det er en speciel måde at gøre det på. For vi er jo selvstændige, fordi vi har valgt det, og kan lide at arbejde sådan. Så den form for ledelse handler om at være dygtig og meget klar i opgavens formulering, instruktion og ikke mindst forventning til hvordan opgaven løses. Min opgave er jo at lytte til kunden og uanset hvad jeg end måtte synes om opgaven, så skal jeg jo kunne omsætte instruktionerne og forventningerne til noget meget konkret, som de kan bruge, så selvfølgelig kan man lede freelanceren i den enkelte opgave. Men man skal bare ikke forvente, at det er en medarbejder man kan dirigere rundt med ift fx tid,” siger Mille Sjøgren.
Freelanceren er dermed den ultimative udgave af en medarbejder, der lever i en hierarkiløs organisation, som jeg beskrev i den første essay om de nye fællesskaber, og som du kan læse her
Hvad søger freelanceren og hvad kræver det af ledelsen
• Frihed
• Fleksibilitet
• Uafhængighed
• Kreativitet og dynamisk faglig udvikling
• Inddragelse i organisationen. Ledelsen bør gå forrest og sørge for at invitere og inkludere, også ift det sociale miljø
• Konstruktiv feedback og anerkendelse.
• Klar forventningsafstemning ift deadlines, dna’et i virksomheden, resultatet
Hvilke elementer kan ledelsen inkludere i organisationen blandt fastansatte:
• Plads til selvledelse
• Tillid til processen (fremfor at ville styre den ud fra eksisterende organisationssystemer og hierarkier)
• Tillid til at det ender med et brugbart resultat
• En åben organisation, hvor medarbejderne selv kan ”hyre” fremmed kreativitet, faglig viden mm ind til de enkelte opgaver
Overvejer du selv at gå freelance, så tjek nedenstående ud.
Sjøgrens råd til den nye freelancer:
• Vigtigt at du øver dig så meget, at du bliver den dygtigste på dit felt
• Overhold deadlines
• Find dig en niche og skil dig ud, når du starter. Find din stemme/pensel/skrivestil – hav lidt kant
• Vær ikke bange for at sætte din pris – og arbejd ALDRIG gratis!
Essay bragt i Børsen 25.10.20
