For nylig skrev jeg en kronik om, at kvinderne og de yngre mænd ikke ønsker at være underlagt en gammeldags organisering, hvor der er fokus på hierarkier, lineær kreativitet, KPI’er og intern konkurrence. Kronikken var naturligvis skrevet ud fra bla. fakta og undersøgelser, hvoraf få var refereret i teksten, men da en kronik ikke er en statistisk håndbog, var hovedvægten primært lagt på at fortolke disse data og komme med indsigter på, hvad fremtidsrettede virksomheder skal være obs på. Modsvaret kom fra headhunter Evan Tolstoj Hansen og var en stilistisk øvelse udi det gamle paradigme, hvor han bla forsøgte at fjerne troværdigheden i mit indlæg med argumentet om manglende data, mens han selv bragte data baseret på fortid til torvs.
Denne måde at interagere på er præcis det, som det nye paradigme tager afstand fra. Og der er masser af data til at underbygge denne konklusion med. Fx viser Deloittes nye Millennials Survey (kaldes også for Generation Y, født 1980-2000) at de i 2025 vil udgøre 75% af arbejdsstyrken, og at de ikke er drevet af penge, men i stedet bestræber sig på at gøre verden mere bæredygtig og innovativ. 75% af dem føler også, at virksomhederne fokuserer for meget på egne dagsordner fremfor at forbedre samfundet som helhed, 50% af dem er villige til at finde et job med en lavere løn, så længe det matcher deres grundlæggende værdier, der i høj grad er centreret om at skabe positive sociale og miljømæssige forandringer. Kigger vi på Generation Z (født efter 2000) vil man se denne fællesskabsorienterede adfærd blive forstærket endnu mere. Generelt handler det meget mindre om den personlige konkurrence og meget mere om – i nye fællesskaber – at flytte verden i en retning, der giver mening for helheden.
Visse dagsordensættende firmaer har set lyset: Fx har Accenture, Microsoft, Adobe, Expedia og Motorola droppet en stor del af deres medarbejderes performancemålinger og har i stedet erstattet dem med samtaler, hvor den enkelte person bliver set som en selvstændig ressource og ikke blot en KPI. Accentures CEO Pierre Nanterme udtaler til Washington Post, at det handler om at evaluere den enkelte i sin rolle og ikke sammenligne folk på tværs af alle mulige irrelevante faktorer. Han – og hans fremsynede kollegaer – ved nemlig godt, at hvis de skal tiltrække de mest interessante medarbejdere, og dermed få en konkurrencefordel, så er det den vej det går. Og kun den. Man kan ærgre sig over det, men vil man overleve, er det nok en god idé at bøje sig for virkeligheden!
Konkurrence som adfærd har altså ændret karakter. Og nej, det handler ikke om, at vi alle nu er bedste venner for evigt, samlet i en lyserød sky af kærlighed og godhed mod hinanden og verden i ophøjet ligegyldighed med manifeste resultater (for nu at tage den slags useriøse kommentarer i opløbet). I stedet handler moderne konkurrence først og fremmest om at opfinde nye måder at gøre tingene på, sætte nye standarder sammen med andre, og gerne din konkurrent, for på den måde være med til at udvikle samfundet, sporten, branchen eller hvad det nu er, man er en del af. I disse tider, hvor vi som planet har mere og mere fokus på bred bæredygtighed, social ansvarlighed og cirkulær økonomi, er det partnerskaber og relationer der er fokus, men det klare formål at skabe nogle entydige resultater, der flytter verden!
Det handler altså om at skabe. Om at bruge sine ressourcer til at sætte nye standarder, fremfor at slås om de gamle. Vi der taler til og rådgiver mennesker og virksomheder har en selvfølgelig pligt til at se frem i tiden og især være opmærksomme på, hvad der rører sig blandt de yngre generationer og i de grupper af samfundet, hvor værdierne ændrer sig og derfor udfordrer det eksisterende, så vi kan bringe denne indsigt frem og sætte det i den rette sammenhæng. Tolstoj Hansen og andre, der mest har blik for det allerede eksisterende, er naturligvis også velkomne til også at tage med på denne rejse, hvor nysgerrighed og åbenhed er de vigtigste parametre. Bla har Facebook og Google benyttet sig af den strategi og deres resultater er vel ikke så ringe?
