Ligestillingen bliver stærkt udfordret i disse år og mens vi kæmper for at holde på det kvinder har opnået, er det også på tide at almindelige mænds undertrykkelse bør komme på dagsordenen.
Af Emilia van Hauen, sociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter
Da jeg fandt ud af, at den britiske forfatter Neil Gaimann, der er forfatter til flere geniale børne- og ungdomsbøger med et særligt blik for deres sårbarhed og fantasi, nu er blevet anklaget af flere kvinder for voldtægt og sexchikane, var min skuffelse så indædt og sammenbidt, at jeg med lethed kunne bide hans tykkeste bog midt over. Han trådte dermed ind i den alt for lange række af magtfulde mænd, der fremstod som helte og siden viste sig at være en rådne skurke. Som mor til tre voksne sønner, søster til en bror, ekskone, ekskæreste, kollega, samt ven og fortrolig til en række mænd fik det mig til at tænke over, hvordan det er at være en normalfungerende, ordentlig mand i et samfund og en tid, hvor der er mere fokus på, at mænd er enten (vanvittige) guder eller ødelæggende rovdyr, end at de er ligevægtige, kærlige og almindeligt fejlbehæftede mennesker, der bidrager til vores fælles samfund.
Ligestillingen er endnu ikke en realitet og er samtidig truet på ny, og der findes stadig for mange mænd, der privilegieblindt ikke respekterer kvinder. Men størstedelen af drenge og mænd vil gerne leve, lege, arbejde sammen med og elske kvinder på en gensidig respektfuld måde – og risikerer samtidig at blive gjort forkerte alene pga deres køn. Det hjælper ingen. Tværtimod bør vi i mangfoldighedens navn begynde at have fokus på det, de møder og også gøre plads til deres frustration. Uden at forvandle det til en konkurrence om hvilket køn, der har det sværest i samfundet, så vi undgår at grave grøfter, hvor vi kan bygge broer henover almen menneskelighed. Der er i hvert fald 10 situationer, hvor jeg godt forstår, at mænd i dag kan være udfordret.
1. Det er forståeligt, at man som dreng kan blive forvirret over at blive hyldet for sin stærke fysik, fart og konkurrencelyst, når man er på sportspladserne og i frikvarterne, men samtidig forventes at sidde stille i en klasse time efter time uden at kunne bruge sin krop til at lære og udtrykke sig med. Og hvis man gør det, er man pludselig umoden, måske lidt dum, men i hvert fald et problem i stedet for en helt.
2. Det er forståeligt, at unge mænd bliver trætte af at høre om kvindernes manglende ligestilling hvis det samtidig kobles til at det er dem, der har alle privilegierne og at det er deres toksiske maskulinitet og Rip Rap Rup-effekten, der sikrer dem forfremmelserne. Også på trods af at de synligt støtter deres søstre og kærester i deres karriere. Mens mange af dem samtidig aldrig føler, at de præsterer stærkt og godt nok, er nok fremme i deres karriere, tjener nok penge og har en sikker nok fremtid foran sig. Og dermed også er et stærkt nok kort på datingmarkedet.
3. Det er forståeligt, at unge mænd, der ikke så lyset i skolen og fandt det i håndværkerfagene eller på erhvervsskolerne, men som nu føler sig ladt tilbage af deres søstre og veninder, der tog til byerne for at få uddannelser og nu virker, som om de ikke længere har brug for dem.
4. Det er forståeligt, at midaldrende mænd, der lærte, at en god mand forsørgede sin familie, arbejdede igennem, var fodboldtræner i weekenderne og huskede bryllupsdagen, er træt af at blive mødt med foragt, kritik og mistro, bare fordi han ligner en midaldrende mand, der har haft alle privilegier. Uden at der er blik for, at også han har oplevet afsavn, opgivet drømme, er blevet misforstået og har kæmpet med at skulle være øverst i fødekæden for at sikre familiens eksistens.
5. Det er forståeligt, at mænd kan blive frustrerede, når de i et forhold forsøger at sætte ord på deres følelser og frustrationer og bliver mødt med suk, vrede, aggression eller himmelvendte øjne, fordi de alligevel ikke formår at sætte de rigtige ord på det de føler, fordi de alt for sjældent har trænet i at mærke sig selv. Ja, mærke sig selv. Og så føler sig endnu mere forkerte end før de prøvede og nogle til sidst opgiver.
6. Det er forståeligt, at mænd kan blive usikre på deres eget værd, når de lagde deres primære identitet i en succesfuld karriere og nu står overfor unge mænd, der ryster på hovedet af deres ”latterlige” prioriteringer og kalder dem ”dinosaur”.
7. Det er forståeligt, at mænd kan blive forbitrede over, at blive mistænkeliggjort som pædofile, når de udviser kærlig omsorg for børn.
8. Det er forståeligt, at mænd oplever at linen de skal gå på, når de udviser interesse for en kvinde, føles meget tynd mellem på den ene side at tage initiativ og på den anden ikke virke overgrebsagtig og samtykkefjendsk.
9. Det er forståeligt, hvis en mand nogle gange har brug for at kunne bryde sammen, være usikker, tvivlende, sårbar og skrøbelig uden at opleve, at han derved kastrerer sig selv. Eller bliver det socialt af sin partner, sin kollega, sin chef eller bare samfundet.
10. Det er forståeligt, at mænd kan blive trætte af, at de som far aldrig kan konkurrere med moren om at være den rigtigste forælder.
Kvinder har alt for længe været det andet køn, så vi har hundredvis af års erfaring i at være forkerte. Men samfundet bliver ikke mere lige af at mænd nu bliver forkerte. I stedet skal vi tage et opgør med hensynsløs adfærd, der ødelægger andre mennesker eller vores samfund, uanset hvilket køn aggressoren er, for menneskeheden har altid udviklet sig stærkest, når der har været plads til menneskelig diversitet.
Udgivet i Berlingske Tidende d. 21. marts 2025
