Alder – meget af den – er på vej til at få en højere status i vores samfund. Primært fordi de ældre gør oprør mod at blive cancelled og fordi de yngre også gider at lytte til dem. Podcasten ”Wiser than me” med 10 gamle kvinder i studiet er et af de seneste eksempler på, hvordan der i høj grad er et 6-stjernet liv efter overgangsalderen.
Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter
”Hvis du er sund, kan 85 år faktisk være ret ung. Især hvis du holder dig i form. Jeg er lige blevet færdig med at lave workout.”
”Hvilken slags workout laver du?”
”Langsom!”
Sådan svarer Jane Fonda, Julia Louis-Dreyfus i hendes podcast Wiser than me, som indtil videre har 10 gamle kvinder i studiet, der deler ud af deres liv, erfaringer, fortrydelser og glæder – og læner sig ind i at livet og de ikke er perfekte. Det er noget af det mest interessante jeg længe har lyttet til. Som samtidig taler ind i en ny stærk trend, nemlig at høj alder og erfaring er en god ting.
I episoden fortæller Jane Fonda, at hun først i en sen alder opdager, at ”nej” er en hel sætning. Ingen forklaringer, ingen undskyldninger, ingen anerkendelse eller accept fra den anden for at ”få lov” til at sige nej. Hvis du ikke vil, er et enkelt nej rigeligt. Og i de ti kvinders tilfælde siger de i hvert fald alle nej til at lade sig begrænse af de forventninger der er til at gamle mennesker om ikke at være relevante, interessante, vigtige, magtfulde, kreative, stærke, spændende og nyskabende. Tværtimod.
I stedet siger de ja til et liv, de selv ønsker at skabe. De 10 kvinder er ikke gennemsnitlige, men deres mod til at gøre op med samfundet forventninger, og viljen til at søge noget, der giver mening for dem, er inspirerende for alle.
Jane Fonda, Isabel Allende, Fran Lebowitz, Darlene Love, Diane von Furstenberg m.fl. har alle fået nogle livserkendelser, alle kan blive klogere af at lytte til. Sidstnævnte siger bla. at hun vil opfordre til, at vi udskifter ordet ”aldres” med ordene ”at leve”. I stedet for at spørge hinanden om, hvor gamle vi er, skulle vi hellere spørge om hvor længe vi har levet. Det ændrer aldring fra at være et udtryk for forfald til at blive en kontinuitet af liv, hvilket ligestiller alle livsfaserne, så man ser den positive værdi i dem alle (også selvom den aldrende krop ofte gør ondt de mærkeligste steder).
For nylig flyttede min yngste hjemmefra og pludselig gik det op for mig, at jeg nu stod foran den del af livet, som jeg aldrig havde planlagt. Hvilket føltes berusende frisættende – og uventet. Selvom danskernes middellevetid er lidt over 80 år, mødes man nemlig som +50 årig med en forventning om, at man skal begynde at lægge an til pensioneringen, hvilket er en dårlig disponering af borgernes ressourcer. Og liv. Det er nemlig langt fra alle der er nedslidte i starten af 60erne; tværtimod er der faktisk mange, især kvinder, der først for alvor begynder at accelerere i den alder.
Overgangsalderen har i generationer været noget, som de fleste kvinder har skjult eller skammet sig over, fordi det ud fra det klassiske male-gaze blik gjorde, at de mistede deres værdi og eksistensberettigelse. De kunne lige så godt iføre sig et slidt dynebetræk og sætte sig over i hjørnet og være usynlige. Med andre ord blev kvinder meget tidligere end mænd gamle og irrelevante. Det tabu er de seneste år blevet udfordret i et hav af kulturelle indslag og i stedet er der kommet en ny form for selvbevidsthed om den styrke og frisættelse, der ligger på den anden side af overgangsalderen. Meget synligt ses det i magasinverdenen, hvor flere kvinder over 70 figurerer på forsiden af prestigiøse magasiner, som da Judi Dench som 85 årig var på forsiden af Vogue i 2020, mens 81-årige Martha Stewart i år var på forsiden af Sports Illustrated i deres badedragtsnummer. En kvik magasinredaktør burde samle 10 gamle danske kvinder og smide dem på forsiden med deres historier, så alle – også de unge – kan se, at livet ikke bare er langt, men også kan blive ved med at være …nyt.
Udgivet i Berlingske 9/7 2023
