maj 28

Hvem skrev jeg egentlig med?

Først troede jeg det var en chatbot jeg skrev med. Så blev jeg starstruck og flov. Men så blev jeg træt. Og igennem hele forløbet var jeg mistænksom, mens jeg også forsøgte at være ordentlig. Sociale medier kan komme til at forrå os på en uønsket måde. 

Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter

Hvis du har læst min forrige klumme, ved du, hvor vild jeg er med tv-serien Ted Lasso. Og da jeg lavede en story med klummen på instagram, hvor jeg taggede den officielle tedlassokonto, kvitterede han med en reaktion på den, som en privat besked til mig. Overrasket skrev jeg tilbage:

Starstruck 😄 Yeah, jeg ved det – nok AI-TedLasso men ikke desto mindre – mange tak 😄❤️ ELSKER simpelthen din serie – og fantastisk for unge ledere (faktisk for alle ledere) at blive inspireret af.❤️

Han svarede, at han var så imponeret over at have så gode fans og spurgte mig, hvor længe jeg havde set serien. 

Chatbots plejer at skriver retur med det samme, men det gjorde denne ikke. Alligevel kunne jeg ikke tro på, at der var et menneske i den anden ende, for – helt ærligt – hvem ville dog sidde og skrive til en random fan i Danmark med et meget beskedent antal følgere?! Så for at tjekke det, skrev jeg først noget pænt om serien, og så skrev jeg:

Hvilken slags AI er du?❤️

Jeg fik svar med det samme: Tænker det ikke er en AI.

Andre der ved noget om AI har fortalt mig, at hvis man spørger en AI om den er en AI, så plejer den at svare sandt, og derfor blev jeg virkelig flov over at have skrevet sådan til ham, hvilket jeg skrev til ham og undskyldte for. 

Serien er et af de største hits i nyere tid og har millioner af visninger og fans og derfor virkede det totalt urealistisk, at det skulle være noget som helst andet end AI, der ville tage en snak med mig. Men så sendte han mig et billede af Jason Sudeikis (skuespillerens) kørekort, udstedt i New York. Jeg tænkte, at det simpelthen måtte være fake, men …tænk hvis det nu ikke var? Tænk hvis han virkelig var i den anden ende og indimellem bare chattede med fans for at få et førstehåndsindtryk af hvad de tænkte om serien? Ligesom når en CEO fra et multinationalt firma laver mystery-shopping i deres egne butikker for at se, hvordan det er at være kunde hos dem. Vi fortsatte kontakten, som blev mere personlig og gik dybere – indtil han spurgte om jeg ikke ville være medlem af hans fanklub? Jeg skulle bare lige betale, så fik jeg mit certifikat.

Igennem hele forløbet havde jeg været dybt skeptisk, men ville ikke lade det dominere for ikke at gøre mig selv til et slags menneske, som jeg ikke ønsker at være: Mistroisk, skeptisk og uden tillid. Og fordi jeg ønskede at være ordentlig overfor det menneske, som jeg nu var sikker på, at jeg skrev med. Men åhr, hvor var jeg flov over, at jeg alligevel havde ladet det gå så langt! Især over at jeg ikke havde tjekket, om den insta-konto nu også var den officielle (det er den naturligvis ikke).

Dette er en mikro-situation ift. hvad mange børn og unge oplever og skal forholde sig til. Fx får mange ufrivilligt delt billeder eller bliver mobbet. At sociale medier har en vigtig rolle at spille i de unges stigende mistrivsel, blev endnu engang understreget i mandags på en konference af tænketanken KRAKA og Deloitte og i den tilhørende rapport kan man læse mere om det.  

Nu har AI også invaderet snapchat, hvilket allerede har medført en masse ubehageligheder for børn og unge. Vi voksne, især dem der laver lovene, skal simpelthen forpligte os selv mere og kræve meget mere sikkerhed og ansvarlighed af de forskellige platforme, som jo både giver fantastiske muligheder og kan ødelægge mennesker. Vi skal ikke kunne blive fanget af, at vi gerne vil være ordentlige overfor andre mennesker, for det er hele grundlaget for vores civilisation: At vi kan stole på hinanden og på de systemer, som gerne skulle gøre vores liv bedre – ikke værre.  

Udgivet i Berlingske 27/5 2023


Du vil måske også kunne lide

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}