I årevis har det været debatteret, hvilken indflydelse sociale medier og brugen af smartphone har på de unges mentale velbefindende. En undersøgelse fra USA viser nu endegyldigt, at det har en negativ påvirkning.
Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem, forfatter
Jeg husker stadig hvilket mirakel det var at sidde med min mobiltelefon i et tog og forsøge at finde et telefonnummer på en hjemmeside. Det gik utroligt langsomt, skærmen var lillebitte og meget pixeleret, men pludselig stod det der, og jeg kunne ringe op – wow! Men det var først i 2007, at verden for alvor åbnede sig gennem mobilen, for nu havde jeg fået den første (rigtige) udgave af smartphonen, nemlig iphone 1. I dag 16 år efter har det vist sig, at alle de mirakler den gav os, også har medført ødelæggende oplevelser for især de unge.
”Hvor meget betyder de sociale medier?” er et spørgsmål jeg ofte får, når jeg fortæller om den voldsomme stigning i de unges mistrivsel, der er sket henover de seneste 10 år. Og i juli 2022 kom der så en ny undersøgelse, som til dato skulle præsentere de mest omfattende kausale resultater af sociale mediers effekt på vores trivsel. Social media and mental health af Luca Braghieri, Ro’ee Levy og Alexey Makarin viste, at brugen af facebook på college helt isoleret set øgede de studerendes mistrivsel med hele 24 procent, og at det havde en negativ påvirkning på deres akademiske performance. De undersøgte også, hvad mistrivslen skyldtes, og et af de vigtige svar var, at de øger de studerendes mulighed for at indgå i usunde sociale sammenligninger.
Det kan forklare, hvorfor der er sket en stigning på 62 procent på hospitalsindlæggelser pga selvskade for unge piger mellem 15 og 19 år, og 189 procent for pigerne mellem 10 og 14 år. Stigningen er sket fra 2009 til 2019 og tallene er indsamlet i USA, som ofte går foran os i tendenser og derfor er disse tal vigtige. Herhjemme har vi (endnu?) ikke helt de samme tal og ej heller den nødvendige forskning. Kigger vi på selvmord er stigningen for de ældre piger i samme periode på 70 procent og 151 procent for de unge piger. For drengene befinder tallene sig på et noget lavere niveau, men de er steget med samme takt som pigerne, så de oplever også en stærkt øget mistrivsel. Og ensomheden er samtidig blevet fordoblet på verdensplan for skolebørn/unge af alle køn siden 2012.
Disse tragiske tal kommer fra den amerikanske professor i socialpsykologi Jonathan Haidt, som i 2014 for alvor lagde mærke til, at der var noget helt galt med collegestuderendes mentale sundhed og sociale opførsel. Dette førte senere til to store undersøgelser, som han udførte bla. med Gregg Lukianoff og Jean Twenge.
Hvorfor mon det er pigerne og de unge kvinder, der påvirkes mest? En forklaring kan være, at platforme som Instagram og Tik Tok primært er billedbaserede, hvorfor ens fremtoning ofte er det vigtigste, hvilket traditionelt rammer hunkøn meget mere end hankøn. En rapport fra Børns Vilkår fra september 2022 viser, at mens 73 procent af pigerne i en fjerde klasse er glad for hvem de er, er det kun 49 procent i ottende klasse. Dette kan bla. skyldes netop Tik Tok, som ifølge DR halvdelen af de 9-14 årige bruger ugentligt og 41 procent dagligt eller næsten dagligt. Også på trods af at aldersgrænsen er 13 år. I 2020 indførte de en såkaldt forbedringsknap, hvor man med få klik bla. kunne få større øjne, mere markerede kindben, større læber og blive tyndere, som er i forlængelse af det ideal, som bliver kaldt ”instagram-face” og som bla. den kendte influencer og erhvervskvinde Kim Kardashian er et eksempel på. En intern undersøgelse, som Facebook selv har lavet i 2021, konkluderede: ”Teenagere giver skylden til Instagram for stigninger i antallet af angst og depression”.
Det vigtige at forstå om denne mistrivsel-krise er, at den ikke kom gradvis, men pludseligt. Der var intet at se i 2010 og i 2015 var den overalt, og det falder sammen med præcis den periode, hvor smartphones og sociale medier blev udbredt blandt børn og unge. Haidt understreger, at han ikke vil påstå, at det kun skyldes disse to vilkår, men der er ikke nogen alternativ hypotese, der kan forklare den kraftige stigning og udbredelse. Herhjemme har den nyeste undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning vist, at 44 procent af de unge oplever grader af mistrivsel.
Foran os står nu næste udviklingstrin, som handler om kunstig intelligens (chatGPT er allerede blevet en del af hverdagen for mange unge) og brugen af avatars, der kan agere venner eller kæreste. Hvilken indflydelse begge dele kan have på unges identitetsdannelse er svimlende stor, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund begynder at tage et større ansvar overfor vores børn og unge, når det gælder den digitale verden. Bla ved at stille større krav om sikkerhed og privacy overfor udbyderne, og ved at undervise børn og unge i konsekvenserne af at være tilgængelig hele tiden, at befinde sig på platforme, hvor man kan lave en lang række af sammenligninger, der ikke nødvendigvis er hverken inspirerende eller falder ud til egen fordel, og hvad det vil sige at være et menneske og have nære gensidigt forpligtende relationer.
Udgivet i Jyllands-Posten 26/2 2023
