Danmark er lukket ned og vi skal alle tage et kollektivt ansvar for at begrænse smitten af COVID.19. Men vi lider også under en anden epidemi, der både er langt mere udbredt og nu også bliver værre i fremtiden pga krisen, og som samtidig er mere diffus og svær at gøre noget ved. Især fordi vi ikke tager den alvorligt nok.
Tirsdag var vi tre, der var inviteret i studiet til DR2 Deadline for at tage temperaturen på den danske folkesjæl efter statsministerens opfordring til at udvise samfundssind. Vi var enige om, at vi som nation, nu havde set skriften på væggen, hvorfor vi ville lade vores selvstændighed gå i baggrund og i stedet tage et kollektivt ansvar. Men da Mette Frederiksen onsdag aften på surrealistisk vis lukkede Danmark ned, og bad folk lade være med at hamstre, blev supermarkederne stormet for toiletpapir og rugbrød. Heldigvis er det dog en undtagelse, for danskerne har faktisk taget situation seriøst og isoleret sig individuelt, så smitten ikke spredes unødigt.
Ingen tvivl om, at COVID-19 er en stor trussel for sundhedsvæsenet, hvilket gang på gang er blevet klart illustreret med de nu berømte røde og grønne grafer. Og ligeledes vil denne undtagelsestilstand medføre en stor global økonomisk krise, som vi slet ikke kender omfanget af endnu. Folk vil miste jobs, virksomheder vil lukke og små selvstændige dreje nøglen om. Ikke siden 2008 har vi haft udkig til så slem en krise og vi kan kun håbe på, at økonomien retter sig hurtigt op igen.
Men når denne epidemi er gået over, vil vi som samfund have brug for at få fokus på en langt mere diffus epidemi, som til gengæld er meget mere udbredt og har mange flere langsigtede konsekvenser. En epidemi vi som samfund burde være mindst lige så alarmerede over som COVID-19, men som er kommet snigende henover de sidste 10 -20 år, og som derfor nærmest er gået hen og blevet en normaltilstand, selvom det rent fysisk på ingen måde er det. Og som sørgeligt nok vil blive endnu værre i forlængelse af COVID-19 konsekvenserne.
Jeg taler om træthed.
Der på den ene side bla. er initieret af høje niveauer for stress, stigende søvnløshed (ifølge Sundhedsstyrelsen et problem for 45 procent af befolkningen og i stigning de sidste 10 år), depressioner (også stigende gennem de sidste 20 år), samt angst, der blandt unge nærmest er eksploderet de sidste 10 år, og som i dag rammer op til 30 procent af befolkningen. Og på den anden side også har rod i forkert ernæring, dårlige vaner mht brug af mobile skærme og ikke mindst div udefrakommende giftstoffer mm. Med andre ord: Vores moderne livsstil.
For et år siden var jeg selv ramt af en konstant træthed, hvilket ikke harmonerede med min overvejende sunde livsstil, så jeg gik til lægen og fik taget en masse prøver og lykkeligvis var alt fint. Men det løste jo ikke mit problem, så jeg gik alternativt til værks og søgte andre fagfolk, og endte hos Christina Santini, der udførte en række tests på mig, som man ikke kan få i det almindelige sundhedssystem. Bla en termografiscanning, en tungmetaltest og en pesticide/kemikalietest, der afslørede de ubalancer, som skabte denne grundtræthed.
Det viste sig også, at både mine symptomer og mine tilstande, er nogle, som er ret udbredte blandt voksne danskere i dag. Fordi vi alle er produkter af de omgivelser, som vi er en del af, fx marker med pesticider, skimmelsvamp i huse, for lidt jod i maden osv, samt en livsstil præget af stress, dårlige arbejdsstillinger og mobilskærmbrug. Og det ramte mig altså nu, hvor jeg er blevet over 50. Så jeg gik i gang med at rense ud og indtage kostmidler, der skulle regulere min balance, og den korte konklusion er, at jeg ikke længere er træt og jeg er oven i købet kommet af med symptomerne på overgangsalder.
Mange, mange andre har det som jeg. Både yngre og ældre. Ikke alle har dog mulighed for at opsøge denne slags eksperter, hvilket heller ikke burde være nødvendigt. For som borgere og samfund, har vi især brug for intelligent forebyggelse, og det betyder, at vi mest af alt har brug for myndigheder, der ligesom med COVID-19, tager et klart ansvar og har en skarp holdning. Både i praksis og værdimæssigt.
Et eksempel er vores brug af mobile skærme.
Der er flere undersøgelser der viser, at EMF-stråling (elektromagnetisk stråling) er skadelig og går ind og påvirker vores kortisolniveau, hvilket sætter vores krop i en permanent stresstilstand, hvilket naturligvis påvirker vores immunforsvar negativt og er skidt for den generelle sundhed på længere sigt (jvnf træthedsepidemien). I 2017 faldt der en dom i Italien, hvor Roberto Romeo fik rettens ord for, at hans brug af mobiltelefon via sit arbejde havde medført en hjernetumor. Men samtidig findes der også undersøgelser, der viser, at det ikke påvirker os nævneværdigt.
Hvad skal man som lægperson tro på?
Skal vi som borgere føle os sikre, bør myndighederne hellere sætte for stærke end for svage restriktioner op overfor et middel, som vi ikke kender de sundhedsmæssige konsekvenser af endnu. Forebyggelse er afgørende, og tallene ovenfor på vore sundhedstilstand burde medføre, at eleverne i folkeskolen lærer lige så meget om fysisk og mental sundhed, som de lærer om matematik og dansk. Livskvaliteten ville gå op, sygdommene mindskes og – som ekstra bonus – ville vi også have et langt stærkere immunforsvar mod epidemier. Som COVID-19.
Bragt i Jyllands-Posten d. 15-03-2019
