De unge generationer siges at leve på online oxygen, som gør dem afhængige og ulykkelige. Videnskaben kan dog ikke bevise det entydigt. Det er noget helt andet, som ledere bør forstå om de unges forhold til livet på de sociale medier.
Appelsinmarmelademadder og tegneserier. Begge dele slugt alene på værelset. Det var en stor del af min barndom. Ligesom de mange tusind aftener, hvor jeg løb og legede med luftfriske kinder sammen med de andre børn i kvarteret og nogle gange gemte mig i vores affaldsrum, hvor edderkopper frit kunne lande i mit hår, mens jeg stod helt stille og holdt vejret for ikke at blive fundet af den der var. Dengang var tegneserier stadig opfattet som ulødig litteratur og de voksne bekymrede sig over, om børn overhovedet kunne blive til ansvarlige voksne, når de læste så mange Anders And hæfter.
Om min generation overhovedet er blevet en ansvarlig og god voksengeneration kan nok altid diskuteres, men størstedelen har da fået jobs, uddannelser, børn, ægteskaber, huse, biler og vi har også været med til at skabe en af de største revolutioner siden Gutenberg, nemlig Internettet og hvad der er fulgt i dets kølvand.
Det har medført en masse muligheder og noget af det, der diskuteres heftigt i dag er, hvad den konstante adgang til både internettet og de sociale medier medfører ift de unges livskvalitet og evne til at være medarbejder. Og ligesom dengang jeg var barn, hvor det blev diskuteret, om vi overhovedet blev normale dannede mennesker af at læse tegneserier, bliver det i dag debatteret, om hvorvidt der skal sættes restriktioner op for børn og unge, så de ikke tilder psykologisk og ender i en farlig afhængighed.
Med denne kronik vil jeg for det første gerne mane lidt til ro ift. angsten for, om de unges psykiske velbefindende bliver dårligere pga. des sociale medier. For det andet give et konkret råd til, hvordan man som leder og kollega kan skabe et bedre arbejdsmiljø for de unge.
De fire generationers forhold til kommunikationsteknologi
Lad os starte med at se på forskellene mellem de fire erhvervsaktive generationers forhold til kommunikationsteknologi. Dengang jeg sad alene og læste på værelset, gik diskussionen paradoksalt nok ikke på, om jeg blev asocial af al den læsning. Som jo var langt mere alene end mange børn og unge i dag er i dag, når de spiller sammen; enten ved fysisk at sidde i det samme rum, eller ved at være på den samme platform, bare på hver deres værelse. Det der frustrerer de unge er, at de voksne ikke forstår den høje grad af socialitet, der findes i at spille sammen eller interagere over de sociale medier. Derfor er det vigtigt at forstå, at man som voksen – uanset om man er forælder eller leder – ikke blindt skal gå ind og lave restriktioner, uden at sætte sig ordentlig ind i den sammenhæng, som den unge lever i. Der kan nemlig både vise sig en konkret nytteværdi for arbejdspladsen i adfærden fra den unges side, men lige så vigtigt er det at skabe et arbejdsmiljø, som en unge føler sig godt tilpas i. Hvis man vel og mærke ønsker at fastholde sine unge ansatte.
I denne video 14 ud af 20 kan du få et overblik over, hvilket forhold de fire erhvervsaktive generationer hver især har til kommunikationsteknologi. Og det spændende er, at babyboomer-generationen faktisk har en hel del mere til fælles med generation Z end man måske lige kunne tro.
Lykkeligere af at stå af de sociale medier?
Selvom der altså sker en del social interaktion mellem de unge via SoMe (sociale medier), så har det naturligvis også nogle konsekvenser. Ifølge Deloittes Millenial Survey fra i år, viser de danske tal, at 57 procent (mod 64 procent globalt) tror, at de ville være mere fysisk sunde, hvis de var mindre på de sociale medier, 53 procent (mod 60 procent globalt) tror de ville være lykkeligere, 61 procent (mod 55 procent globalt) tror at de sociale medier gør mere skade end gavn og 49 procent (mod 41 procent globalt) kunne godt tænke sig at droppe de sociale medier.
Det kan være tegn på, at SoMe er ved at finde det, man kunne kalde et naturligt leje, hvor det ikke opleves som tvangsagtigt at skulle være aktiv på, men som får lov til at fylde det, den enkelte selv oplever er tilstrækkeligt.
En glimrende udsendelse på DR, FOMO, giver et fint indblik i hvilke overvejelser de unge gør sig om deres tilstedeværelse på de sociale medier. Den følger tre unge, hvoraf én slet ikke har været på, én er stået af og en tredje føler sig alt for domineret af det, og derfor vælger at hoppe af undervejs. Hvilket ikke kun er lutter harmoni-lykke, for hun kæmper med angsten for at blive en såkaldt ”nobody”, hvis hun ikke kan gøre sin eksistens gældende på de platforme, hvor hun normalt optræder. Men det viser sig, at fremfor at blive ghostet (altså at forsvinde fra de andres opmærksomhedssfære), ender hun faktisk med at blive langt gladere for sig selv. Før hun slettede sin instagramkonto, brugte hun timer på at finde ud af, hvad hun skulle tage på af tøj og endte oftest med at være ked af det, når hun endelig trippede ud i verden, fordi hun ikke syntes hun så godt ud. Efter at hun slettede den, brugte hun meget mindre tid på at style sig selv, og gik samtidig glad og tilfreds ud af døren.
Igen: Det handler om at finde det niveau, hvor man vil bruge de muligheder, der findes for både at vise sig selv frem og interagere med sin omverden, uden at føle sig tvunget til at fremstille sig selv på en særlig måde eller med en særlig frekvens, for at føle, at man overhovedet eksisterer i gruppen. Denne angst kan også finds på arbejdspladsen, og derfor er det vigtigt at ledere har en bevidsthed omkring denne situation.
Fakta eller fortælling
De senere år er der blevet skrevet en del om, at spil er bygget op, så der konstant udløses små mængder af dopamin, så spilleren får lyst til at spille hele tiden. Det samme er blevet påstået om de sociale medier og det har været kraftigt diskuteret, om der findes noget som afhængig af sociale medier. Der er rigeligt med undersøgelser, der gerne vil påvise sammenhængen mellem brug af internettet og sociale medier og livskvalitet. Fx en amerikansk undersøgelse fra 2018, som viser sammenhængen mellem skærmtid og livskvalitet, siden smartphones kom til i 2012. Den viser bla. at teens som brugte mere end fem timer om dagen på deres telefon var næsten dobbelt så udsat for at udvise depressive symptomer ift unge, der kun brugte op til en time. (Twenge, J. M., Martin, G. N., & Campbell, W. K. (2018). Decreases in psychological well-being among American adolescents after 2012 and links to screen time during the rise of smartphone technology).
Men. Problemet med den slags studier er, at brugen ikke kan isoleres så sikkert, at det faktisk viser en direkte sammenhæng. Flere forskere argumenterer for, at man ganske enkelt ikke kan bevise noget som helst og at dopamin-rushet, der udløses af enten spil eller sociale medier, ikke kan anskues isoleret.
Forfatteren Imran Rashid har med bøgerne Sluk og Offline er talsmand for farligheden af brugen, mens fx Anne Mette Thorhauge, tidligere formand for Medierådet for børn og unge, mere hælder til at vi ikke for alvor kan sige noget om konsekvenserne. Der findes flere andre disciple for begge retninger og Christiane Vejlø, der er vært på programmet Elektronista har lavet et udmærket program, hvor hun forsøger at få rede på fakta og fortællinger. Du kan høre udsendelsen her.
Jo mere jeg selv har læst mig ind i emnet, jo mere må jeg hælde til den konklusion, at der ikke er nogen sikker konklusion, om hvorvidt selve brugen er direkte skadeligt eller ej.
Det betyder imidlertid ikke, at man ikke skal forholde sig til, hvad disse vilkår gør ved de unge generationers livsvilkår. Og at man ikke skal forsøge at forstå, hvorfor de opfører sig som de gør. Igen: Konsekvensen af at man som leder ikke sætter sig ind i denne adfærd kan være, at man ikke får skabt et attraktivt arbejdsmiljø for de unge generationer og dermed ikke får den arbejdskraft man har brug for.
Online oxygen
Det der star klarest, når de unges udtaler sig om deres brug af sociale medier er, at der ingen adskillelse eller hierarki er, mellem deres liv på de digitale platforme og så deres fysiske virkelighed. Derfor vil de ledere og arbejdspladser, der forventer, at deres unge medarbejdere ikke er på de sociale medier i løbet af dagen, opdage, at de i virkeligheden fjerner et vigtigt arbejdsredskab. Både til at finde viden, få ideer og til at forbinde sig med mennesker, som kan være et aktiv ift virksomheden.
I denne video 15 af 20 fortæller jeg lidt om, hvilke faldgruber der findes med de sociale medier. Jeg starter med at fortælle om en ung mand, som interessant nok nævner facebook, hvilket er usædvanligt, for de unge bruger faktisk ikke facebook specielt meget ift Instagram og Snapchat.
Kontorkærlighed
Så hvordan skal vi egentlig forholde os til både brugen af de sociale medier og de unges brug af online oxygen? Når nu videnskaben ikke kan komme med et entydigt svar, kan vi bruge den viden vi allerede har om mennesker og deres lykke: Nemlig at nære og gode relationer er den bedste vej til lykke. Og det bedste værn mod ensomhed, social isolering og mistrivsel.
Med andre ord kan vi med fordel dyrke det, som jeg kalder for kontorkærlighed. Og nej, det handler hverken om kopimaskinesex og sexting på tværs af kontorlandskabet. Det er alle de nære relationer, som opstår på en arbejdsplads, fordi man ser hinanden hver dag og ofte også deler en dyb fortrolighed, der ikke kun er knyttet til arbejdet. Jo mere tillid og samvær der er mellem mennesker på en arbejdsplads, også mellem medarbejdere og ledere, jo mere inddrages alt andet også ind i arbejdet og dermed bliver brugen af de sociale medier og andre platforme, der anvendes, et aktiv. Fordi det bliver afbalanceret med det fysiske samvær og samarbejde.
Så løsningen kan være en kombination af forståelse for, at den virtuelle verden har samme status som den fysiske i de unges liv, og at man som leder respekterer det og ikke sætter misforståede begrænsninger op om brugen af SoMe i hverdagen, men i stedet har tillid til at den unge selv er i stand til at administrere det. Og at man i stedet bruger kræfterne på at skabe en god og tillidsfuld relation.
Vær broen
Dette er den niende kronik om generationerne Y&Z. Hvem de er. Hvad der driver dem. Og hvordan man bedst lever og arbejder sammen med dem. I hver kronik kan du også se en eller flere videoer, hvor du kan får hovedpointerne fra kronikken. Emilia van Hauen har i årevis beskæftiget sig med de unge generationer og hun har en klar opfordring til, hvor de ældre generationer kan starte, hvis de vil tiltrække og måske fastholde de unge: Hvis du vil have deres energi – giv dem din sympati! Med andre ord, er det de ældre generationers opgave at være broen ved at invitere de unge ind i deres systemer. Og så være åben overfor, at de kan levere noget andet, end det vi har været vant til.
Bragt i Børsen d. 4. august 2019
