Martin Thorborg har fået over 1 mio views på en video, hvor han shamer de unge for at klynke. I et åbent brev til ham opfordrer jeg ham til at tale de unge op i stedet. For de unge kæmper nemlig med et lavt selvværd, som der er flere logiske årsager til. Det kan både forældre og ledere hjælpe dem af med. Shaming er ikke en af løsningerne.
Kære Martin,
Vi mødtes første gang til en konference, hvor du fortalte, hvordan du havde haft en elendig chef, der var sur hver anden dag. Du fortalte også, hvordan du var blevet super træt af at arbejde for sådan en chef og at du bla. derfor havde startet dit eget. Og at du en dag havde opdaget, at du var blevet en værre chef end den chef du hadede, for du var ikke bare sur hver anden dag. Du var sur hver eneste dag. Det var en ret skøn fortælling om selvindsigt. Leveret med det punch og den provokation, som er blevet et af dine varemærker.
Provokationer er nødvendige og gode for at flytte et samfund. Og nu har du fået mere end en million views på en video, hvor du starter med at skælde de unge ud i en såkaldt Motivational speech no. 1for TV2 Øst med titlen: Drop klynk og ævl.
”Der er måske mange unge, der er bange for at blive stressede, men det der stress der, ikke, undskyld jeg siger det, HOLD NU FUCKING KÆFT, altså! Der er alt for meget klynk og ævl, altså, for at sige det som det er. Alle de der Politiken læsere, der tuder over alle dem, der synes det er stressende at være ung, så drop da instagram og alt det der glamourlorteliv og få det væk. Undskyld – nogle gange bliver jeg bare irriteret, så der er for meget klynk og ævl. Der er for mange unge, der synes de har det hårdt, hold nu kæft altså! Kig på hvordan man havde det i gamle dage, vi har alle muligheder her i livet, det handler om at vælge fra. Du bliver ikke stresset af at arbejde meget, du bliver stresset af, hvilken fest du vil gå til, eller hvilket land du har lyst til at rejse til eller hvilket playstationspil du vil spille eller hvilket facebookopslag du vil lægge op. Prøv at hør her – det handler om at vælge fra! Lad være med at tro, at livet er så glamourøst.”
Forførende men falsk
Jeg forstår, at det kan være forførende, at komme med skarpe udmeldinger, som er lette at forstå. Og som nurser den gruppe i de ældre generationer, der synes, at de unge i dag er forkælede og skulle tage sig sammen, så de kunne blive mere lig de voksne. Problemet er bare, at du med den retorik er med til at skabe en kløft i stedet for en bro mellem generationerne. For du taler de unge ned og gør dem forkerte. På et tidspunkt i deres liv, hvor de allerede selv føler sig rigeligt forkerte. Fx udøver 10-15 procent af de unge selvskadede adfærd og 40,5 procent af de 16-24 årige piger og 23,4 procent af de 16-24 årige drenge har høj stress (Den Nationale Sundhedsprofil), altså den form for stress som udløser en sygemelding, hvis man er på en arbejdsplads.
I videoen nedenfor har jeg samlet flere fakta på, hvordan de unges mentale velbefindende er og hvad der er årsagerne til det:
Video 5 af 20: Generation Y og Z”s mentale velbefindende
Din video har jeg vist til flere unge, for at høre deres reaktion. De fleste dropper at se den færdig, fordi de synes du er en idiot. Deres udtryk.
Hvilket er super ærgerligt, for har man lidt tålmodighed og ser videoen til ende, leverer du nogle vigtige og gode budskaber til de unge. Serveret med den samme form for klædelig selvindsigt, som jeg bemærkede for mange år siden. Derfor havde det været så meget federe, hvis du fra starten havde talt de unge op, som du har mulighed for at gøre, ud fra din privilegerede position. I stedet for at tale dem ned.
Du har ret – livet er ikke et racerløb
”Hvordan kan det være, at de unge har så lavt et selvværd, når de samtidig er blevet båret på hænder og fødder af deres forældre?!”
Dette spørgsmål er det jeg oftest får, når jeg holder foredrag om de unge. Hvilket jeg gør rigtig meget, fordi vi netop står midt i et generationsskifte, der afføder et behov for bedre gensidig forståelse generationerne imellem. Svaret er, at det er der flere gode og logiske årsager til, for nutidens unge er nemlig helt faktuelt vokset op med nogle afgørende andre vilkår end tidligere generationer. I nedenstående video forsøger jeg at give et overblik over de faktorer, der gør, at de unges lave selvværd langt fra er deres eget ansvar.
Video 6 af 20: Årsagen til de unges manglende selvværd
I din video er du selv inde på, at livet ikke er et racerløb og at man skal droppe at tro, at man skal blive overlæge i en alder af 25. Jeg kunne ikke være mere enig. Især fordi der er en stor sandsynlighed for, at en stor del af de unge bliver mere end 100 år gamle, så de kan nå at få flere karrierer i løbet af et liv. Og de har brug for dit budskab, for problemet for dem er, at de er født ind i et system, som pacer dem frem til at tro, at de hele tiden skal præstere max.
Medaljeforvirring fører til sårbart storhedsvanvid.
Mange børn er nemlig vokset op med forældre, pædagoger og lærere, der i misforstået godhed og demokratisk sindelag, har sørget for at skabe en kultur, hvor alle vinder en medalje – uanset indsats. Det betyder, at de børn, der virkelig har leveret et stort stykke arbejde og gjort sig umage, får en medalje for at levere noget særligt godt. Men det gør de børn, der ikke har brugt tid eller energi på at gøre noget særligt ud af deres bidrag, også. Så uanset hvad barnet i virkeligheden har leveret, bliver det præmieret. Og det gør begge forvirrede. Den dygtige vil undre sig over, hvor meget mere der skal til, for at få en særlig anerkendelse. Og den der ikke leverede noget, bliver skamfuld over at føle sig som en bedrager. Resultatet er, at begge parter får undergravet både deres egen selvforståelse og selvværd, hvilket er præcis den modsatte effekt af det, der egentlig var tiltænkt. Og det kan føre til et sårbart storhedsvanvid, som gør, at nogle unge tror de kan blive verdenskendte youtubere på en måned.
Hvilke udfordringer de unge har, har jeg samlet i nedenstående video:
Video 7 af 20: De unges største udfordringer
Læring er præstering. Ikke mestring.
Ifølge rapporten ”Karakterbogen” fra Center for Ungdomsforskning, oplever alt for mange unge i dag, at læringsrummet er blevet instrumentaliseret. I stedet for at være et kreativt rum, hvor nysgerrigheden kan udfolde sig og gøre dem reelt klogere, forventes de i stedet at levere konstante præstationer. Det medfører, at en del elever ikke for alvor bygger viden op indefra, så de med tiden kan mestre den og dermed levere selvstændige synspunkter. Hvilket er med til at opbygge selvværdet. Tværtimod opstår der en slags ”sorte skole” kultur, hvor elever lirer udenadslære af, for at imponere læreren og få en god karakter, men uden reelt selv at forstå, hvad de siger. Flere år i den kultur gør de unge sårbare og mindsker deres selvtillid og selvværd – selvom de på overfladen får høje karakterer. CEFU henleder bla. opmærksomheden på det konstante måleri, som en af årsagerne til, at denne kultur har udviklet sig. En kultur, som selv Singapore, der ellers er kendt for et benhårdt præstationsskolesystem, har forladt i år med deres skolereform kaldet ”Lær for livet”. Færre eksaminer og rangering i klasserne under begrundelsen af, at de skal lære glæden ved at lære, og ikke bare præstere, at kende. Fordi læring skal være en selvdisciplin, man skal kunne beherske livet igennem, så de forbliver nysgerrig og ivrige efter at lære resten af livet. Inspirationen har de interessant nok hentet bla. fra Danmark.
Urealistiske referencegrupper
Til sidst er der din gode pointer om, at de kendte, der har mange følgere på youtube og de sociale medier, naturligvis er lige så menneskelige og fiaskoramte, som alle vi andre. Paradokset er bare, at de unge jo godt ved, at det liv, som de kendte udstiller på de sociale medier, er en illusion. For de unge er jo ikke dumme. Tværtimod. De er ofte mere bevidste om det filter-liv, der udstilles, og hvad det kræver for at fremstå så perfekt, end mange voksne er. De unge forsøger jo selv at levere det til dagligt. Men selvom de ved det, kan de stadig blive fascineret af det og tro, at det er et liv, de gerne selv vil have. Hey, du er jo selv sådan én, som de unge kigger efter og lader sig inspirere af, og selvom du gør dig umage med at fortælle, hvor uperfekt du har været og stadig er, så er du ikke desto mindre et forbillede for mange og virker til at have lige præcis det glamourøse liv, som de gerne selv vil have. Vi voksne må ikke glemme, at de unge faktisk handler helt naturligt, når de kigger efter mennesker, der har succes, fordi vi genetisk er kodet til at opsøge status og stærke fællesskaber, for at sikre vores egen overlevelse.
Så hvad kan vi voksne gøre for at hjælpe dem til at falde på plads i deres eget liv, i stedet for at jagte et fata morgana? Du siger det selv: Vær noget for andre! Undersøgelsen Harvard Study of Adult Development, der har kørt siden 1938 har påvist, at netop gode relationer er det, der skaber sunde og lykkelige liv. Og det viser sig bla. ved, at når jeg spørger de unge, hvor stor betydning de kendte har i deres liv, er svaret oftest, at jo flere gode venner de selv har, jo mindre betyder de kendte. Altså kan vi voksne også tage den opgave på os at skabe gode og nære relationer til de unge, så de har et alternativ til glamour-livet, som du kalder det. Forældre kunne selv smide mobilen væk og være nærværende med deres børn, og lederne kunne skabe en sundere kultur ved at droppe KPI’erne og se de unge som midler til at opnå dem, og i stedet have fokus på at skabe en gensidig relation, hvor den menneskelige forbindelse er det centrale omdrejningspunkt, for at kunne levere kreativitet og innovation.
Drop shamingen og tal dem op i stedet
Vi havde det ikke hårdere end de unge har det i dag. Tværtimod. Og vi får endnu mindre godt ud af de unge og giver dem kun større problemer, ved at shame dem i deres adfærd. Din video viser tydeligt, at det du vil, er at frigøre dem fra det pres, som du synes, at de selv sætter sig i. Og da du er et menneske, der bliver lyttet til, fordi du både har en imponerende karriere, som kan virke inspirerende på mange unge, og nogle vigtige indsigter, du kan levere på en medrivende måde, vil jeg godt opfordre dig til at droppe den shaming du giver udtryk for i starten. Og i din næste video i stedet gå direkte til alle dine gode råd. Så vil flere unge helt sikkert se din video færdig og føle sig beriget. I stedet for endnu mere forkert. Og så bliver du i øvrigt den helt fede chef. Hver dag.
Vær broen
Dette er den tredje kronik om generationerne Y&Z. Hvem de er. Hvad der driver dem. Og hvordan man bedst lever og arbejder sammen med dem. I hver kronik kan du også se en eller flere videoer, hvor du kan får hovedpointerne fra kronikken. Emilia van Hauen har i årevis beskæftiget sig med de unge generationer og hun har en klar opfordring til, hvor de ældre generationer kan starte, hvis de vil tiltrække og måske fastholde de unge: Hvis du vil have deres energi – giv dem din sympati! Med andre ord, er det de ældre generationers opgave at være broen ved at invitere de unge ind i deres systemer. Og så være åben overfor, at de kan levere noget andet, end det vi har været vant til.
Bragt i Børsen d. 12.05.2019
