Da jeg blev 50 var jeg meget i tvivl om, hvordan jeg havde lyst til at fejre det. Umiddelbart var det, der kaldte mest, et kæmpe cocktailparty, hvor alle jeg holdt af skulle med, hvor vi ville spise let og mest stående, så folk frit kunne bevæge sig rundt mellem hinandens historier, hvor vi ville drikke boblende og farverigt, og hvor vi ville danse hele aftenen og natten med.
I stedet blev det til to middage, hvor jeg inviterede mine veninder, for det jeg egentlig havde mest brug for, var at holde det nært. De to aftener blev helt magiske. For os alle.
Selvom vi var 14 om bordet begge gange, lykkedes det næsten hele aftenen at være samlet om de anekdoter, som hver enkelt delte med de andre, og alt fra befriende grin til hjertegråd forbandt os i en fælles fortælling om det at være kvinde og menneske midt i livet.
Da de var gået, måtte jeg begge gange lige sætte mig i min sofa og synke ind i den vidunderlige energi, som de havde efterladt, før jeg var klar til at gå i seng med en dyb følelse af taknemmelighed over, at jeg havde sådan nogle fantastiske kvinder i mit liv.
En fælles materiel gave var det også blevet til, for jeg havde ønsket mig et særligt armbånd, som næsten alle bidrog til, så jeg kunne sende dem alle en kærlig tanke, hver gang jeg tager det på. Og præcis sådan har det været, når jeg åbner øsknen og spænder det rundt om håndleddet.
Da jeg skulle holde min fødselsdag i år, var set-up’et lidt mere beskedent, og jeg nøjedes med at invitere til en enkelt middag. Op til dagen tikkede beskeder ind om hvad jeg ønskede mig ind, og først var jeg ved at lave en liste over ting. Men pludselig slog det mig, at det eneste jeg egentlig ønskede mig af dem, var… dem selv.
Samvær.
Dagen efter middagen, hang der derfor på køleskabet et væld af kort og billetter og udklip med løfter om operakoncert i DR’s koncerthus, flere middage på lækre restauranter, gåtur og brunch, en kunstudstilling, turpas og frokost i Tivoli, SUP surfing (den skulle jeg nok have indløst, da det var lidt varmere!) og et besøg i en nøgensauna for begge køn efterfulgt af en vegetarisk frokost på Christiania. Den sidste bliver muligvis en anelse grænseoverskridende, men måske også den jeg senest vil glemme!
Flere af gaverne har jeg allerede indløst – og det har gjort, at festen har varet i flere måneder. Og kommer til at vare endnu længere, for jeg har heldigvis stadig nogle af gaverne tilbage.
Nu nærmer julen sig og du vil sikkert få spørgsmålet om, hvad du ønsker dig. Hvis du er en af dem, der nærmest skal opfinde ting du måske kunne ønske dig, hvis du virkelig skulle, så har jeg et forslag til dig:
Ønsk dig samvær.
Tid og nærvær er om noget det, som det moderne menneske savner mest. Statistikker viser, at halvdelen af befolkningen er stresset på forskellige niveauer og ensomheden er stigende, så meget tyder på, at vi har brug for mere samvær, fremfor flere ting. Samtidig viser utallige undersøgelser, at det, der for alvor skaber et sundt og lykkeligt liv er gode relationer, og et samvær om en fælles oplevelse, er en fin måde at dyrke og styrke en god relation.
Min drøm er i hvert fald, at min køleskabsdør fra nu af og til jeg dør, altid har kommende hyggeligt, sjovt, spændende, udfordrende samvær hængende. Jeg vil nemlig hellere gå i graven med mange oplevelser i hjertet end mange sko i skabet.
Klumme i Femina 20.12.18
