Generationerne Y og Z har frihed og produktion, som deres store idealer. Og begge dele gør de klogt i at øve sig i, for lige om lidt ligner lønmodtagernes vilkår de selvstændiges.
Silas var ni år, da han lavede sin første film. Med indlagt musik, effekter og viral udbredelse. Han havde optaget den på sin iphone og han var selv en af hovedpersonerne i den strøm af skatere, der løb henover skærmen. Næsten uanset hvilken skaterbane han var på, blev han genkendt. Ikke fordi han havde mødt de andre i forvejen, men fordi de kendte ham fra filmene.
Silas hører til Generation Z, som i dag maksimalt er 16 år og minimum 6 år, for allerede i 2010 begyndte den nye generation Alpha, som den første fuldbårne touch-generation, at indtage verden. Hans ældste storebror er 20 og dermed en del af generation Y (født 1980-2000). Han er lige nu i Asien på sin ”store dannelsestur”, inden han skal i militæret til sommer, hvor han regner med at tage sin kandidatuddannelse. Begge de to plus deres tredje bror (der har skabt sig et fritidsjob som lektiehjælper, selvom han kun går i 9ende klasse) har en livlig forretning kørende på Facebook, hvor de køber og sælger tøj, der ofte går til en højere pris, end det de selv har givet for det.
Generationerne Y og Z (jeg har døbt dem for GENYZ) kan med en samlet betegnelse kaldes for formålsgenerationerne. For det første fordi mange af dem har en social dimension i deres virke og selvforståelse. For det andet fordi deres sociale interaktioner og størstedelen af, hvad de bruger deres tid på, er styret af, om det skaber muligheder for dem på længere sigt i et afsindigt konkurrenceorienteret (globalt) samfund. Det hænger sammen med de to idealer, som primært præger dem: Frihed. Og produktion.
Før internettets opståen var den ideelle samfundsborger reproduktiv; hen var altså med til at genskabe de eksisterende sociale og økonomiske værdier, normer og varer i alle afskygninger, så samfundet forblev stabilt, mens eliten (kunstnere, ledere, akademia osv) havde et kraftigt monopol på det nyskabte. Dette privilegium er i dag blevet allemandseje. På samfundsplan er der vokset et krav frem om, at vi alle på et eller andet niveau skal være originalt bidragende. Skabende. Innovative. Initiativrige. 68erne og Generation X’erne ved, at det er nye betingelser, men GENYZ kender ikke til andet. Fra de kunne genkende sig selv i et spejl, har de mødt sig selv med en forestilling om, at de er originaler og selvstændigt, kreativt skabende, og de er oftest blevet klappet ind på denne scene af velmenende forældre og pædagoger. Det er bla. derfor vi i dag har begrebet ”You-tubere” (oftest unge mennesker, der har en menighed på Youtube, som følger dem i de videoklip, som de lægger op på deres egen kanal) og at mange unge kaster sig ud i at arrangere events, laver nye typer af fællesskaber/netværk, starter mikrovirksomheder op, samt gør sig selv synlige i en eller anden kreativ form på de sociale medier. Kort sagt: De ved, at hvis ikke de selv tager initiativ til at skabe deres egne muligheder, mister de deres ret og frihed til at skabe sig selv.
”Beslutningen om at rive rødderne op og gå selvstændig har været den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg har aldrig haft det bedre, har aldrig haft så meget energi og overskud til andre, mødt så mange spændende mennesker, fået så mange ideer, læst så mange gode ting, lyttet til fede podcasts eller dyrket så meget crossfit, som jeg gør nu!”
Citatet kommer fra Alexandra, 30 år, der i oktober tog til Bali, sammen med sin 25 årige kæreste Rasmus, som hun havde mødt på et reklamebureau. Lige om lidt river de Bali-rødderne op og bosætter sig i en periode i Sydfrankrig, og til efteråret rejser de 3 måneder til USA. På få måneder har de etableret deres eget internationale bureau, Twentyfive & Thirty, der betjener kunder fra hele verden. Uden at bruge en krone i markedsføring. Uden at alliere sig med en kapitalfond eller en investor. Deres netværk er deres kunder, som plejes via mails og skype, og de møder dem hvorsomhelst; på en strandbar, i deres crossfitcenter, via Instagram.
Alexandra og Rasmus lever den drøm ud, som mange GENYZ’er ønsker at være en del af. Friheden til at være hvor de vil, sammen med de partnere de ønsker, mens de laver det de har lyst til og på de præmisser, som de trives bedst med. Målet er max frihed og uafhængighed af gamle strukturer, normer og krav, så de kan leve af deres egen originalitet, som de selv tager ejerskab for.
Lyder det eksotisk?
Det gør det for de fleste. Men kravet om at være initiativrig, innovativ, synlig, kreativ, medskabende, selvstændig, selvledende og frihedselskende er på vej til at være alles arbejdsbetingelser. Vi står på tærsklen til en social revolution på arbejdsmarkedet, hvor vi kan se frem til, at andelen af såkaldte free agents (altså selvstændige i en eller anden form), der i dag udgør 1/3 af arbejdsstyrken på verdensplan, er hastigt voksende. Jobsikkerhed og anciennitet kommer til at være fremmedord og umiddelbart er GENYZ’erne ikke lige så udfordret af disse vilkår, som de ældre generationer. Men det skal vi som samfund ikke lade os snyde af!
Det er nemlig langt fra alle GENYZ’er, der er gearet til at trives med disse betingelser, og vil vi have et samfund, hvor stress, angst og depressioner ikke står for 40% af alle sygemeldinger (som det gør i dag!), skal vi også til at fokusere på den ufravigelige værdi af det reproduktive element, så vi får et balanceret samfund, der inkluderer alle arbejdsduelige borgere. Også de unge af dem!
(Min kronik i Jyllandsposten søndag 24.4.16)
