De magtfuldkomne falder på stribe i disse dage.
Qvortrup. Tidligere Aller-chefer. Lars Løkke. Ok, næsten Lars Løkke! I deres iver efter at opnå magt, ære, penge eller noget helt fjerde, er de røget udenfor den bæredygtige cirkel af samfundssind, som vi alle bliver nødt til at blive indenfor, hvis vi på lang sigt skal overleve i et demokrati.
Det eftermæle som de vel drømte om skulle bestå af storhed og anerkendelse, er nu i stedet skiftet ud med et blakket billede af grådighed i forskellige udgaver. En grådighed der hverken hører den krisementalitet til, som vi har levet under siden 2008 – men så sandelig heller ikke hører til i en post-krise tid, som vi er på vej ind i nu!
2014 viser nemlig mange tegn på at blive det første år, hvor vi kan sige farvel til krisefesten og i stedet for alvor tro på, at der venter en mere kreativ og produktiv fremtid med overskud foran os.
Det kræver imidlertid af os, at vi kobler os op på de nye værdier og dyrker den kultur, der skal til, for at vi kan vækste. Også på lang sigt. Kodeordet for succes er nemlig balance. Balance mellem det jeg har valgt at kalde for relationel og produktiv kapital (inspireret af Bourdieus kapitalbegreb) på den ene side, og mellem magtfuldkommenhed og magtløs på den anden.
For 5 år siden beskrev jeg i min bog, ”Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber”, hvordan organisationer, der var bevidste om deres formål og sørgede for at skabe fællesskaber omkring sig på alle niveauer, ville være dem, der overlevede. Det har vist sig at være mere aktuelt end nogensinde før. Jeg vil dog påstå, at det ikke længere er nok.
Skal vi være med til at sætte dagsordenen i fremtiden, skal vi danskere slippe vores berøringsangst for begrebet ”magt” og i stedet tage det helt på os, i bevidstheden om, at ”magt” i et frit demokratisk samfund først og fremmest handler om at være i stand til at skabe en virkelighed, som tiltrækker flest mulige frivillige mennesker.
Magt er altså en neutral evne, der kan bruges enten positivt, hvis man sørger for at bygge noget godt og bæredygtigt op, eller så sandelig også kan bruges negativt til at korrumpere et system, fordi man for enøjet forfølger et mål, der ikke tjener helheden.
Vores tid forlanger af det enkelte menneske, og i endnu højere grad af organisationer, at vi er bidragende. Gerne på en selvstændig og original måde. Det kræver, at vi ser os selv som magtfulde, for gør vi ikke det, oplever vi heller ikke, at vi har magt til at skabe noget. På den anden side skal vi samtidig være ydmyge overfor, at andre også har noget at byde ind med, så vi skal også være villige til at slippe vores egen magt og respektere andres (juhuuu, hører I efter, Se og Hør?!).
Det totalt velafbalancerede mentalt sunde menneske eller den bæredygtige organisation befinder sig lige i midten af de to yderpunkter, magtløs eller magtfuldkommen, og da ingen er perfekte, befinder vi os indenfor en rimelig radius af begge yderpunkter.
Det er på denne akse at vores samfund i dag møder nye og store udfordringer mht vores sammenhængskraft, for mens flere og flere oplever, at de ikke kan gennemskue det stadig stigende komplekse (videns)samfund og derfor føler sig mere og mere fremmedgjorte og reelt magtløse, er der samtidig stadig flere, der ser sig selv som magtfuldkomne.
Her taler jeg ikke kun om de mennesker, der besidder de traditionelle magtfulde etablerede positioner, men i høj grad også om de magtfulde sociale mediestjerner, som har titusindvis af følgere, der er med til at sætte en dagsorden, som mange politikere kun kan drømme om.
Magtbegrebet er på den måde blevet demokratiseret i en grad, som vi ikke tidligere har oplevet, og det stiller krav til os alle om at have en indre sund balance mellem de to yderpunkter.
Den anden akse er lige så vigtig. Den handler om have balance mellem at kunne handle og manifestere resultater på den ene side, og samtidig kunne skabe gode relationer og bæredygtige sociale systemer hele vejen rundt. Under krisen er især den produktive kapital blevet vægtet højest, fordi det skabte hurtig sort bundlinje, men det er for kortsigtet og især nu, hvor vi er på vej mod vækst.
Relationel kapital handler nemlig om at være dygtig til at lægge og gennemføre en social strategi, der skaber forbindelser og tillid mellem mennesker og får dem til at føle og følge et commitment overfor fællesskabet, opgaven og visionen. Personer med høj relationel kapital vil være afgørende for at skabe et godt og kreativt arbejdsklima, vil være dygtige til at placere sig centralt i en organisation, fremfor højt (som ellers er traditionen, men med fare for at blive isoleret fra omverden), og oplever derfor ofte at være et knudepunkt af energi, viden, ideer, kontakter mm – også eksternt.
Produktiv kapital handler mere klassisk om at være dygtig til at få lagt og gennemføre en strategi på selve produktionen af varer, ydelser eller services i organisationen, og til at styre det finansielle flow. Mennesker med en høj produktiv kapital er dygtige til at fokusere på at skabe effektive og klare interne og eksterne infrastrukturer, plus gode til at nå alle typer af mål, således at alle resultater bæres hjem i tide, og sådan at fremtidens pipeline er sikret. Både kreativt og produktivt. Alle mennesker og alle organisationer trækker på begge kapitalformer, og i den fremtid af vækst, som er på vej, vil det være mere påkrævet end nogensinde før, at begge kapitalformer valideres lige højt på alle niveauer i systemet.
Vil du vækste – som menneske eller organisation?
Så befind dig indenfor cirklen i en bæredygtig balance mellem de fire yderpunkter, der forstærker hinandens indbyrdes kræfter og tiltrækker andre med samme form for balance. Se og Hør ledelsen, der gik for hårdt efter oplagstal og satte sig udenfor den gængse moral og lov, eller Lars Løkke i sine bilagssager, der havde for travlt med at placere sig selv som en magtfuld person, frakoblet sine egne medlemmers livsvilkår, ryger udenfor cirklen. Det samme gør kriminelle bander, der ofte søger et fællesskab, fordi de føler sig magtløse indenfor det eksisterende system, eller arbejdsløse, der ikke kan få lov til at bidrage gennem deres arbejde.
De magtløse skal samfundet være med til at skubbe indenfor i cirklen igen, mens de magtfuldkomne nødvendigvis må straffes. På den ene eller anden måde.
I virkeligheden er det uhyre enkelt: Står du i et tvivlsspørgsmål, så spørg dig selv om du – eller dit projekt – befinder sig indenfor eller udenfor cirklen?
Næste store spørgsmål er så, hvilken slags vækst vi egentlig ønsker at forfølge i et samfund, hvor vækst ikke længere kun handler om bundlinje.
Bragt i Jyllandsposten 8.6.14
