”Joe…jeg havde tænkt på en ny carport. Og en enkelt aften ude med konen et fint sted, kan det nok også blive til!”
Når en nyslået Lottomillionær udtaler sig sådan, synes jeg slet ikke, at han har fortjent at vinde.
Og yes! Det er helt klart dyb misundelse fra min side, der lufter sin mindre flatterende side. Men det er altså også grundfæstet i en social indignation over, at vinderen ikke tager et samfundsansvar, som ville være så let at påtage sig, når man nu pludselig råder over et meget stort beløb.
Ikke at man behøver at give en stor andel til hverken velgørenhed eller andre sociale projekter. Men at man i det mindste overvejer at cirkulere en pæn andel af pengene, så de bruges til det, de er bedst til: Nemlig at skabe nye livsmuligheder. For enten en selv eller andre.
Ingen tvivl om, at krisen har lært os sund nøjsomhed efter en overdreven bling-bling periode, men den har desværre også lagt en overdreven tung dyne af forsigtighed henover vores land, der om noget skal leve og løftes af det gode og modige initiativ. Og for at smide denne dyne af os, skal vi gøre brug af fire vigtige evner, som vi danskere har.
1. Vi skal turde drømme.
2. Vi skal turde stole på vores talent
3. Vi skal udnytte, at vi er det mest tillidsfulde folk i verden, og derfor kan inddrage hinanden i udviklingen af nye forretninger og muligheder
4. Vi skal dyrke den individuelle frihed og selvstændighed, der kan give originale løsninger i fællesskaber, der gerne vil skabe noget sammen.
Disse fire fantastiske egenskaber bør skabe grobund for et land i rivende udvikling, og en befolkning der tør drømme stort og omvæltende. Og være spydspids for mange andre lande, der ikke har det samme gode udgangspunkt som vi.
Heldigvis har generation Y ikke helt samme frygtsomme tilgang til det faste job med den sikre hverdag, som mange af de voksne og mere stabile borgere, og blandt dem ser vi mange, der starter egen virksomhed op, rejser ud i verden for at skaffe sig nye oplevelser, eller er stiftere af alternative netværk, der ofte har som formål at bryde sociale grænser ned eller skabe nye former for fællesskaber, der kan virke produktivt på samfundet.
Måske er en af årsagerne til forsigtigheden og angsten for at drømme (for stort), at man ikke opnår drømmen, og er bange for at blive udstillet som en fiasko. Og det er også en reel risiko, som jeg selv kender ret godt.
Jeg har nemlig en drøm, om en dag at skrive en international bestseller. Det tog mig flere år, før jeg overhovedet turde tænke tanken med ord og senere sige det højt. For hvor pinligt ville det ikke være, hvis den ikke engang bliver udgivet! Det interessante er imidlertid, at hver gang jeg siger det højt (med angsten for latterliggørelse siddende i hjertekrogen) er reaktionen altid positiv. Støttende. Og mange gange også taknemmelig. For at inspirere dem til selv at tænke stort. Hvilket giver mig fornyet energi til at gå videre med skriveriet.
For drømme skal jo ikke bare drømmes. De skal naturligvis også handles på. Ellers er det som om drømme om at vinde i Lotto og aldrig spille.
Jeg har rejst en del i Afrika som ambassadør for den humanitære organisation CARE Danmark, og har der mødt mange mennesker, for hvem en carport er en næsten umulig drøm. Men som gennem inspirerende vejledning og praktisk hjælp, har startet et nyt liv med to agerhøns, der siden er blevet til flere agerhøns, en skoleplads til den ene datter, et æsel, og en fremtid, der havde plads til flere drømme.
Til forskel for dem, er vi danskere ekstremt privilegerede. En international bestseller er muligvis en næsten umulig drøm. Men en carport i Danmark er på ingen måde en drøm. Det er bare en praktisk foranstaltning. Og vi har råd til at turde mere, hvis vi skal bruge den lille opgang der allerede er, til at komme flyvende ud af krisen.
Derfor skal vi – alle danskere, og ikke bare regeringen, politikerne, virksomhedsejerne og andre, der allerede har en masse penge og magt – begynde at drømme. Vi skal holde op med at være nærige med os selv, og i det her tilfælde er beskedenhed overhovedet ikke en dyd. Tværtimod!
Skal vi have gang i de mange nye muligheder, som en krise også altid medfører, skal vi have gang i drømmeriet hos den enkelte. Og vi skal dele dem, så vi kan inspirere hinanden til at turde drømme bedre. Vi skal også lade være med at være bange. Uanset hvor mange danske jobs der flytter til udlandet, hvor galt det står til med landets BNP, eller hvor dårlige nyhederne er i aviserne, bliver det alt sammen kun værre af, at vi ikke tør tro på en ny og bedre fremtid.
Hvad med alle os, der bare er tilfredse med livet som det allerede er? Som fx mig selv. Det er slet ikke det, det handler om. Man kan sagtens være dybt taknemmelig og mere end tilfreds med ens eksisterende tilværelse – og stadig drømme om noget andet. Det er blot et udtryk for, at man er i live og hele tiden har lyst til udvide sin oplevelse af livet. Så…hvad drømmer du om? Hvad vil du bidrage med?
Og det er forbudt at svare: En ny carport!
