”Hun er smuk” nærmest henånder den mandlige journalist, da han møder en kendt amerikansk skuespiller på 73 år.
Ja, det er nye tider.
For mindre end en generation siden, var kvinder over tredive ved at være pænt afdanket som skønhedsobjekter, mens fyrre års fødselsdagen var den rene selvskade. Franskmændene har imidlertid længe ment, at kvinder først begynder at være interessante, når de er blevet netop fyrre – og nu er resten af den vestlige verden ved at give dem ret.
Denne udvikling har dog ikke kun betydning for, hvordan vores generelle æstetik er ved at flytte sig; den giver også den enkelte kvinde en ny opfattelsen af, at skønhed er en vare, som vi nu kan handle med i længere tid. Og at skønhed ikke bare er stram hud og bryster i festhøjde, men også kan være en levende personlighed i en erfaren krop.
Men der er langt mere på spil end æstetik, for det handler overordnet om magt. Magt til at skabe sig et langt og interessant liv med mange muligheder i alle livsfaser og på alle livsområder. Og ikke mindst magt til at sætte en ny dagsorden i samfundet, hvor køn og alder bliver faktorer, der udvider verden fremfor at lukke den. Men lad os først lige svinge forbi, hvad vi skal kalde kvinder, som har forladt ungdommen.
Mens nogle synes, at udtrykket moden kvinde, er noget de vellysteligt vil sætte tænderne i, får det i stedet mig til at tænke på noget, der er ved at dumpe tungt og smattet ned fra et træ. Splat! Og det synes jeg ikke, er et udpræget positivt billede af en kvinde, der er i sine bedste år. Så er jeg mere til udtrykket voksen kvinde, som får mig til at tænke på en cool lady, der hviler i sig selv, og som oser af sensualitet og selvsikkerhed. Men måske kunne vi mødes om udtrykket primetime kvinde, for det er da ikke til at misforstå: nemlig en kvinde, der er i sin bedste tid. Og hvem vil ikke gerne være det?
Primetime er et begreb, der blev lanceret af den amerikanske forfatter Marti Barletta, som gennem bunker af research har bevist, at kvinder +55 år uden sammenligning er den forbrugergruppe, der har størst indkøbsmæssig indflydelse.
De bruger buler af penge på alt muligt, fra sindssygt dyre limited edition køleskabe, til skabe af tøj og sko – hver sæson! – og samtidig er de også indkøbere for deres familie og en stor del er også ansat i mindre virksomheder, så de har en enorm økonomisk magt.
De er derfor en forbrugergruppe, som burde få en masse særskilt opmærksomhed – men som ikke gør det. For der er ikke sex og seertal i reklamer til midaldrende kvinder. Hvilket jo er løgn, for ifølge Marti Barletta forbruger befolkningen over halvtreds 2,5 gang så meget, som de yngre. Hvis der hertil lægges, at kvinderne tager over 80 procent af købsbeslutningerne (og ja, også mht tv og biler!), så begynder der sig at tegne et mønster, man skal være meget fordomsfuld, for ikke at se.
Men lad det nu være, for en dag opdager ”de” hvor magtfulde de reelt er, og så ser vi andre reklamer på suppen.
Det handler imidlertid ikke bare om forbrug. Kigger vi lidt bredere på det, er det også ved at være den befolkningsgruppe, der er på vej til at få størst indflydelse på alle samfundets områder.
Et ex er de såkaldte cougars med cubs, altså voksne kvinder med unge mænd som kærester. De er et fænomen, der er ved at slå luften ud af de voksne mænd og den klassiske opfattelse, at kvindens primære opgave er at være reproduktiv. Nu er hun også interessant, alene fordi hun har både magt og erfaring – og derfor bliver opsøgt af de unge mænd, der savner begge dele. Et privilegium der ellers har været mændenes alene.
Selvom det på overfladen ser ud til at handle om sex, er det faktisk et billede på en stille historisk revolution af magtfordelingen mellem de to køn, og det kan få en stærk indflydelse på den måde, som vi vælger at indrette samfundets institutioner og sociale strukturer på i fremtiden.
Og nej, det er ikke bare er et fænomen fra de glittede sider. Næsten dagligt hører jeg saftige og sjove historier fra primetimekvinder, der opdager en helt ny verden, når de oplever at blive råflirtet med af de yngre mænd i deres sportsklubber, på arbejdet, i byen – hvorsomhelst. Oh yess, primetimekvinder er bare cool ladies i dag!
Vi er også cool, fordi flere og flere kvinder med uddannelse og erfaring, indtager flere magtfulde stillinger i erhvervslivet og i det offentlige, og på den måde virker som inspirerende forbilleder på de yngre.
Helle Thorning Schmidt, Margrethe Vestager, de to kræftramte Bergsøe-søstre, Ellen Hillingsøe, Malene Birger, Susanne Bier, Stine Bosse er blot nogle få af oplagte danske eksempler. Men franske Christine Lagarde, der er blevet kalif i stedet for kaliffen (nemlig skandaleramte Strauss-Kahn) i Den Internationale Valutafon, IMF, og som i øvrigt er kåret til at være en verdens bedst klædte kvinder, er også et godt ex på en kvinde, der forstår at kombinere erfaring med en traditionel kvindelig dyd.
Der er brug for et opgør med forestillingen om, at livet på det nærmeste slutter, når man bliver fyrre. For mange er det først der, hvor det for alvor begynder. Og det får samfundet også en pokkers masse ud af, for hold nu op, hvor bliver der tænkt og skabt nyt af disse kvinder!
Men det bliver bedre endnu.
For nogle år siden lancerede jeg begrebet voksencool, og forleden søndag så jeg så i Berlingske Tidende, at man er begyndt at tale om oldcool, fordi det nu er de gamle, der er på vej til at være in, heftigt anført af skønne Iris Apfel på 90 år, der om nogen er blevet til et eftertragtet stilikon.
Og så er det, at jeg må spørge: Kan det blive bedre???
Jo ældre du bliver, jo bedre bliver det åbenbart! Jeg regner med at blive mindst 100 år, så jeg har over 50 år endnu, hvor det bare er ren optur. Halleluja – hvor er jeg dog glad for at leve i 2012…
