Jeg er totalt hooked på flere ugentlige 1:0 dopaminudløsende forhold. Og selvom de er stærkt vanedannende, har de mest af alt beriget mit liv. For det gør de gode tv-serier nemlig: Udvider vores verden og menneskesyn og slipper en masse fordomme fri, så der kan blive plads til mere liv, flere følelser og større grin. Især af os selv…
Jeg elsker tv-serier. Som i ÆLSKER! De gode af dem – dem med troværdige, flossede personer, provokerende emner og udvikling i livet – vier jeg gladelig time efter time i deres univers, for at blive forført og mærke rusen fra de gode fortællinger. Jeg elsker dem, fordi de får mig til at blive klogere på os mennesker, og underholder på en intelligent måde. Og ikke mindst har de evnen til at lade mig opsluge af andet end mit eget liv for en stund – og mange gange bedre end en film gør, fordi den altid skal slutte. Snart. Mens tv-serien giver mig lov til at lære personerne at kende i dybden, og derfor bliver langt mere nuancerede og overraskende. Fuldstændig som de mennesker jeg kender i RL (real life).
Og ja, det er jo fiktive personer, der aldrig har eksisteret. Og ja, de bliver spillet af skuespillere, som tager de udleverede personligheder på sig og formidler dem på en overbevisende måde. Men det er alt sammen lige meget, for jeg tror jo på dem, når de gør det godt. Jeg tror på, at de liv de spiller, er virkelige eller lige så godt kunne være det, fordi de formår at skabe en identifikation med mit eget liv som menneske, kvinde, mor, veninde, forsørger og nogle gange en bundløs fiasko. Men også de kommer op igen, og får vendt livet, og så er der håb igen lige om det næste afsnit, hvor de møder Mr. Right Now, får det ultimative job, bliver genforenet med en tabt ven osvosvosv. Fuldstændig som jeg kender det i virkeligheden.
Jeg elsker tv-serier fordi de rigtig gode af dem, er med til at flytte vores kultur og skabe nye trends, som forløser en længsel efter en ny måde at leve på. Uden at skulle føle sig som en forkert minoritet. Som når Sex and the City (SATC for dedikerede fans) tager et velkomment opgør med fordommene omkring kvinders seksualitet og forhold til mænd og kærlighed (aldrig har der været solgt så mange dildoer, som da serien kørte!). Eller som da Seinfeld og Venner gjorde det legalt at være single, og at dyrke sine venner mere end sin familie. I dag er en af de store hypes serien Mad Men, der revolutionerer ved at tage kønsspillet op og befrier den moderne mand fra speltsuppen og i stedet indsætter ham i en glamourøs handlekraftig magtfuld whiskeysjus. En verden også kvinder længes efter at finde ham i!
Tv-kiggeri bliver ofte beskyldt for at være fordummende. For at passivisere os til zombietilstand, så vi glemmer at rejse os fra sofaen og gå ud og leve vores egne liv. Og det kan man da godt vælge at gøre. De fleste bruger det imidlertid som et tilvalg, og når tv er godt, er det noget af det bedste til at flytte folk og fæ mod en ny indsigt og kultur, der kan inspirere til at ændre i sit virkelige liv. Fordi det sker ad fortællingens vej, og det har om noget altid været menneskets ypperste form for inspiration og dannelse.
Af samme årsag siges tv-serier at være stærkt vanedannende. Faktisk er hele 10 procent kommet for sent til en aftale, fordi de lige ville se en tv-serie. Selv ser jeg dem oftest på nettet, så jeg slipper for underteksterne og på den måde kan massere mit engelske samtidig (fed underskyldning!) På vanlig amerikansk vis, taler man om et addiction disorder forhold, og det kan faktisk også føles som en kold tyrker, når man er færdig med en serie. Hvis den er god, evner den nemlig at få en til at føle, at man har fået nogle nye og vigtige venner, hvis liv man gerne vil følge med i. Det er ikke for ingenting, at de bliver kaldt intime fremmede, for det er præcis hvad de er. Du har et 1:0 forhold til dem, fordi du følger deres fiktive liv, og lever dig ind i deres problemstillinger, mens de naturligvis ikke aner, hvem du er. Men det gør ikke noget, for du tager ubevidst stilling til dit eget liv den vej rundt. Det er altså meget mere end passiv underholdning!
De gode tv-serier rammer tidens idealer og kan til tider være på first mover niveauet, så de næsten egenhændigt udbreder en trend. SATC gjorde. Nutidens idealer cykler rundt om personlig udvikling, og vi forventer derfor at personerne gennemgår kriser og konflikter og udvikler deres personlighed igennem dem, så de modnes gennem sæsonerne. En ny trend er, at kunne overkomme modstand ved at disciplinere sig selv.
Det passionerede menneske med en mission er også i høj kurs, og generelt er det bedst, hvis hovedpersonen tør bryde med de gængse normer. 2012-idealmennesket er imidlertid også menneskeligt, så det svigter jævnligt og er fyldt med fejl og mangler, men ender oftest med at gør det rigtige. For fællesskabet. Alt dette serverer serier som Mad Men, Damages, Boardwalk Empire, Weeds og mange flere – og formår dermed både at fange og afspejle drømmene i tiden, og gøre dem tilgængelige for en bredere masse, så de kan få en reel indflydelse. Ikke bare på skærmene, men også ude i virkeligheden. Med andre ord: Se de banebrydende tv-serier hvis du vil følge med, hvad der er på vej i virkeligheden. Og gå derefter selv ud i verden og lev det!
SE MERE HER: Boardwalk Empire, Terra Nova, Spartacus, Pan Am, Damages, Downtown Abbey og selvfølgelig Mad Men, House, Desperate Housewives, Friends, Sex and the City og ikke mindst CSI (der er verdens mest sete tv-serie med over 65 mio seere på verdensplan) er bare nogle få at de seværdige tv-serier gennem de senere år. Mange fås i dag i samlebox.
FAKTA: Danske kvinder så 203 minutter tv i 2010, mens mænd så 199. Det skyldes bla. tv-serierne, der oftest retter sig mod kvinder. Mord og kærlighed er de helt store emner, og seriernes afsnit er ofte bygget op, så man både får forløst adrenalin og dopamin (en neurotransmitter, der populært kaldes kroppens eget lykkemiddel) og derved skabes der en afhængighed af serien.
