Hvad er forskellen på en høne og en and når det gælder klimaforandringer? Anden overlever! Hvorfor? Læs trygt videre….
Af Marie Sisse Brown, kommunikationschef for hjælpeorganisationen CARE Danmark.
De har lige sat sig til forhandlingsbordet i Mexico for at fortsætte klimaforhandlingerne. Og selvom hele verden ikke er ligeså højspændt som sidste år, da København gik COP-amok, så er verdenslederne og verdenspressen igen tunet ind på mere snak om klimaforandringer, klimatilpasning og karbonkreditter.
CAREs klimahold er også i Mexico. Vi har taget vores venner og partnere fra verdens fattigste lande med. Så igen i år prøver vi at hæve stemmen sammen med dem, der mærker klimaforandringerne hårdest.
Men mens verden taler – så kan du handle (ind). I CARE har vi nemlig sat en række klimaløsninger i julehandlen. Vi kalder dem for gave-gaver, fordi de udover at være en gave til din ven, veninde, kollega, nevø eller dine bedsteforældre også er en konkret gave til en af verdens fattigste.
Eksempelvis kan en juleand sikre en fattig familie i Vietnam mod oversvømmelser. I modsætning til høns, så drukner ænderne nemlig ikke. Det kan lyde poppet. Men CARE har længe erstattet hønsehold med ænder i for eksempel Bangladesh, der også plages af store årlige oversvømmelser. Det er enkelt, det er konkret, og det virker.
Jeg var i efteråret i Vietnam, hvor befolkningen rammes af flere og kraftigere tyfoner end tidligere. Med tyfonen kommer vandet. Det bliver blæst ind fra havet, og oversvømmer lavlandet, hvor bønderne får ødelagt deres rismarker af saltvandet, som også tager deres dyr. Bortset fra ænderne, der flyder ovenpå vandmasserne.
Fattige bønder i Vietnam er ekstremt afhængige af en god høst. Hvis den ikke kommer i hus, betyder det, at familien hverken har noget at spise eller noget at handle med. Men med ænderne har familien æg. Det er en vigtig proteinkilde og en salgsvare. Og så er der ænderne selv, som familien kan beholde, spise eller sælge. Ænder er på den måde med til at gøre de fattige familier mindre afhængige af deres landbrug. Når tyfonerne rammer, har de flere muligheder for at komme på fode igen. Samtidig med at ænder kan overleve et meget barsk klima, er de nemme at holde. De går typisk rundt for sig selv i nærheden af familiens hus. Her leder de selv efter mad, de kan spise.
Mens ænderne er en slags klimasikret høne, så sælger CARE også klimasikrede køer i form af kameler. I Niger, hvor tørkeperioderne strækker sig, og hvor landets ekstremt fattige befolkning igen og igen bukker under for sultkatastrofer, er kameler langt mere hårdføre end kvæg. Kamelerne kan klare sig længe uden vand og kan vandre over store afstande og være transport og trækdyr – samtidig kan kamelen ligesom koen forsyne børnene med sund og nærende mælk. Det vel at mærke i et land, hvor hvert tredje barn aldrig når at fylde fem år. Hvis der er overskydende mælk kan den sælges på markedet og give kvinderne penge til vigtige varer som medicin og tøj.
CARE giver kamelerne til ekstremt fattige kvinder i Niger. Halvdelen af dem er enlige og har uhyre lav status i det nigerske samfund. Med kamelerne vinder kvinderne status. Og med status kommer bedre chancer for at skabe sig et liv for sig selv og sine børn.
Giv en klimasikret juleand, en kamel eller en af de andre klimagaver til en ven – så giver CARE den videre til en af verdens fattigste og mest udsatte – klik på www.caregaver.dk
God jul / Marie Sisse Brown, kommunikationschef i CARE Danmark