Få min BLOG via RSS | english
Fortolker og formidler
tidens trends og tendenser

Hvordan gør du tidsånden til branding og bundlinie?

Når du kan placere dig selv og din organisation med mening i markedet, samfundet og tiden, kan du også være sikker på, at verden vil tage imod det, du tilbyder den. Altså:

Har du det rigtige produkt med det rigtige budskab på det rigtige tidspunkt?

For at sikre dig det, har jeg udviklet min model IVAN, som sørger for, at alle de betydende faktorer er med, for at du kan tage en kvalificeret og rigtig strategisk beslutning. IVAN står for

  • Idealer
  • Værdier
  • Adfærd
  • Normer

Når jeg har anvendt IVAN på din organisation, kan du være sikker på, at du bliver dine interessenters første valg, fordi du rammer dem lige der, hvor de rykker lige nu!

 - 185,8 KB

Gennem mere end 15 år har jeg været en af de oftest citerede sociologer, når det gælder om at kommentere på tidens tendenser. Jeg er også en af Danmarks mest brugte foredragsholdere og rådgivere, når det handler om at sætte fingere på pulsen og gøre trends og moderne livsformer operationelle ift branding og bundlinje.

IVAN er et resultat af den særlige kompetence jeg har, nemlig at jeg kombinerer sociologi med over 20 års professionelt arbejde med salg, marketing og kommunikation, en HD(A) og en IAA. Hos mig får du også adgang til mit store netværk af kapaciteter indenfor mange forskellige brancher, min mulighed for at være med til at sætte en dagsorden i medierne, samt ikke mindst min vidensbank, som dagligt opdateres på viden om forbrugertrends, samfundstendenser og særligt interessante fænomener i tiden.

Du kan læse meget mere om min IVAN-model og dens anvendelse her  og i denne kronik, der blev bragt i Børsen.

Tre cases der viser, hvilke forskellige opgaver jeg typisk løser:

Kulturanalyse i en organisation, feltarbejde, strategisk rådgivning

Direktionen for en større sports- og eventorganisation havde brug for at afdække deres egen kultur for at kunne udvikle den, så den matchede markedets nuværende krav. Virksomhedens image blev også analyseret og anbefalinger til både organisationsændringer og imageudvikling blev givet. Opgaven affødte bla. over 35 kvalitative interviews, både med enkeltpersoner og grupper, en analyse af markedet for sportsevents, familieaktiviteter, partnerskaber, en større interessentanalyse og ikke mindst strategiske anbefalinger. Resultatet blev en kombineret strategisk og operationel plan for videreførelse og udvikling af den eksisterende organisation, og er stadig under implementering.

Opgaven blev løst i samarbejde med Identity People.

PR rådgivning

Noir/Illuminati II

Dansk highfashion mærke baseret på CSR og solgt i de dyreste forretninger over hele verden. De havde brug for at få fortalt deres historie og tanken bag deres forretningsidé, og opgaven blev løst som en kombination af et mindre feltstudie og interview med direktøren, Peter Ingwersen, som blev sat i forhold til en aktiv interessentbeskrivelse og den zeitgeist, der influerede på deres fremtidige position på markedet.

"Emilia van Hauen er en inspirerende foredragsholder hvor man er tvunget til at tage stilling til hendes tanker om tidsånd og trends som berører os alle både privat og professionelt. På NOIR har vi nydt gavn af hende som inspirator og som kick-off på vores kollektioner, når vi skulle være i den rigtige stemning til at designe vores kollektioner. Det handler ikke om kjolelængder og farver men om konsumentens tanker som er påvirket af mega trends." Peter Ingwersen

Markedsmæssig inspiration

Raun Sofaer

Virksomheden havde brug for en større viden om forbrugernes adfærd og de trends og tendenser, der især gjorde sig inden for bolig, men også i samfundet generelt.

Opgaven blev løst i samarbejde med Grenaa&Buchard

Diverse tænketanke

Jeg har deltaget i flere forskellige tænketanke, bla.

  • Vision Leddegigt 2020 under 3rd Dimension og Instituttet for Fremtidsforskning, hosted af Roche
  • Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i forlængelse af Forebyggelseskommissionens anbefalinger til de indsatser der fremover skal prioriteres når det handler om sundhed og kost.
  • Et samarbejde mellem Ingeniørforeningen og Dansk Industri for at finde ud af, hvordan man kunne tiltrække flere ingeniørstuderende,
  • Seks om Dagen (under Kræftens Bekæmpelse) for at afdække, hvad der skal få resursesvage familier til at spise mere frugt og grønt,
  • Gyldendals Forlag for at finde bogtitler til kvinder,
  • Hjerteforeningen og dens fokus på, at der ikke forskes nok i kvinder og hjerte- karsygdomme 

Ved alle rådgiveropgaver kombinerer jeg tre tilgange:

Sociologi: Jo bedre en virksomhed er i kontakt med sin omverden, jo bedre vil den klare sig på sit nuværende og fremtidige marked. Sociologien placerer de mennesker, du arbejder med – kunderne, medarbejderne, samarbejdspartnerne, leverandørerne og alle de andre – i forhold til din organisation og ikke mindst i forhold til det samfund, som de er en del af – og dermed de trends og tendenser de fleste af os er påvirket af. Og som vi kan bruge til at styrke vores egen position.

Sociologien giver dig dermed en særlig indsigt til at løfte din egen situation op i et helhedssyn, der giver dit virke mening i en større sammenhæng – og ikke mindst giver den en bevidsthed om hvilke megatrends, der er på vej, og hvordan de vil påvirke din situation.

Sociologien hjælper dig dermed til både at få sat din egen nuværende organisation og produktportefølje ind i samfundsmæssig sammenhæng, og til at få en pipeline ind til fremtidens behov og strukturer.

Salg/marketing: Før jeg læste sociologi på Københavns Universitet arbejdede jeg i 10 år med salg, marketing og ledelse, og tog eksamen i HD(A) og IAA, så både den praktiske salgserfaring og den merkantile uddannelse er altid nærværende, når jeg løser en opgave med bundlinjepotentiale

Kommunikation: 18 års professionelt arbejde med branding og kommentering af samfundet giver den nødvendig ballast til at kunne sætte en dagsorden. Brandingen af mig selv, som en af Danmarks mest citerede sociologer, er måske min bedste anbefaling.

Test din livsform

 - 34 KB

Er du egofester, guruist, voksencool eller co-creator?

Test dig selv her

Forespørg på foredrag/rådgivning

Hvis du overvejer et foredrag med mig, så send en uforpligtende forespørgsel.

Send forespørgsel

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret på tidens trends og tendenser


Se tidligere nyhedsbreve

Kalender

Ingen nyheder

TEDx Tale

Se Emilias tale p?TEDx.

Se video

FARVEL EGOFEST

- og goddag til formål og fællesskaber

Læs intro og køb bestselleren her

Tjek bestsellerforedraget ud her


Emilia van Hauen
Tlf. +45 2628 2618
evh@emiliavanhauen.dk
Dudal Webdesign