Så er katastrofeåret eller jubelåret - afhængig af hvilket perspektiv man vælger at antage! - 2012 kommet godt i gang, og yes yes, der er helt klart tunge toner at spore i årets melodi, meeen samtidig giver det jo de fedeste muligheder for at sætte en helt ny dagsorden. Og det kan du gøre ved at benytte dig af cocreation og selv være en cocreator og sørge for ikke at lide af mikrokedsomhed. +1 er det ord (eller sted!), som selv Kim Jong-un kender, men som altså lige gik dine ører forbi …
COCREATION
Du har måske hørt om det før, men det er så stor og vigtig en trend, at jeg vil nævne den alligevel.
Cocreation – på lidt ubehjælpsomt dansk: samskabelse - startede med at være en forretnings- og innovationsstrategi, hvor man involverer sine kunder i produktudviklingen, så de ikke blot er passive modtagere af en virksomheds marketing og kommunikation. I dag bliver tankerne bag strategien om involvering af alle partnere brugt langt bredere, og man taler om cocreation i alle typer af organisationer og virksomheder; selv i det offentlige, hvor borgerne bliver inddraget i løsningen af de udfordringer som de bliver mødt med til dagligt. Det er hvad mind-lab gør – se selv mere her www.mind-lab.dk
Cocreation handler om at udveksle og dele idéer, ressourcer og kompetencer for at skabe innovation og værdi for begge parter via nye former for interaktion, serviceydelser og læringsmekanismer. Det handler altså om at skabe noget sammen – og starte med at skabe visionen sammen, før man går videre til at løse opgaven.
Begrebet blev først introduceret af C K Prahalad og Remkat Ramaswamy i en Harvard Business Review artikel fra 2000 kaldet "Co-Opting Customer Competence"
At lave cocreation kræver, at man selv er en cocreator – og hvad vil det så sige? En cocreator er en person, der er bevidst om sine egne kompetencer og kreative værdi, og som samtidig er drevet af en indre vision om evolution – på den ene eller anden måde – og derfor ofte søger at udvikle verden. På alle niveauer. Ikke bare strategisk, men også i det daglige. Ved samskabelse forventes hvert enkelt menneske at bidrage selvstændigt og kreativt til opfyldelsen af organisationens overordnede mål, og smide sit engagement, sin ekspertise og passion ind i fællespuljen af løsningsmuligheder.
De kompetencer man skal have er evnen til at være kreativ (selvfølgelig!), åben, social, engageret, mangfoldig og performende (dvs giv dig selv til verden og vis hvad du kan byde på).
Har du spillet Angry Birds? Eller Wordfeud? Et ret ukompliceret spil, som du liiige kan spille mens du venter på bussen, har to minutter før tv-avisen begynder eller sidder på toilettet. Man kalder det for casual games, som er spil der er hurtige at starte op og nemme at lære. De er tilpasset en travl hverdag, fordi to minutters spilletid giver lige så meget mening som at spille i en time.
Trangen til at blive underholdt i alle de bitte små tidsintervaller, som en almindelig travl hverdag giver, kalder man for mikro-kedsomhed, og til det er de nævnte casual games perfekte til.
+ 1: KØBENHAVN
Fast Company har udvalgt hvad de kalder jordens 10 mest "smart cities" hvilke de definerer som byer, der bruger informations og kommunikationsteknologi (ICT) til at være mere intelligente og effektive i brugen af ressourcerne, så det resulterer i omkostnings og energibesparelser, forbedrede borgerservice og livskvalitet og reducerede miljøfodspor – og hvor alt understøtter innovation og lav CO2-økonomi.
Og jaaaa - København er blandt de 10!
De andre er Wien, New York, Hong Kong, Toronto, Paris, London, Tokyo, Berlin & Barcelona.
Vil du være sikker på, at du bliver uundværlig nu og i fremtiden, skal du dyrke din evne til at være en supercool cocreator. Hvordan? Ved at træne dig i følgende kompetencer:
Kreativ
Original
Normbryder
Handlekraft
Resultatorienteret
Solidarisk
Evolutionær
Åben
Social
Et forslag inden du går til i stress eller opsøger den bedste coach du kan finde:
1. Find ud af hvilke kompetencer du allerede er god til, og træn dem en ad gangen i en uge, så du bliver bevidst om, hvordan du bruger dem
2. Træn en af de andre kompetencer et par uger ad gangen, til den føles mere naturlig for dig
3. Glæd dig over, at du hele tiden er i udvikling!
Dette år er blevet udråbt til alt fra den totale undergang til starten på en ny epoke. Hvis du vælger det sidste, kan du få hjælp af tre tendenser i tiden. Det handler om at være centreret, dyrke connections og turde være et multimenneske fuld af paradokser.
Af Emilia van Hauen
Hvert nytår tror jeg fuldt og fast på, at lige præcis dette år, bliver det bedste år nogensinde. Nytårsaften afslutter jeg hver eneste skål med dette ønske. Og efterhånden har optimismen smittet mange i min omgangskreds, som har adopteret traditionen, om end der stadig er skeptikere i blandt dem. ”Hvert år kan da ikke blive bedre end sidste år?!” er den indvending jeg oftest får. Men jo, det kan det altså godt. Det kræver blot to ting: For det første at du bliver klar på, hvad du skal gøre og opleve i løbet af dette år, for at du synes, at det bliver det bedste år nogensinde. Fx endelig at få den hamster, du har drømt om? Eller rejse til Ouagadougou? Kun du kan finde ud af, hvad du drømmer om i år, og kun du er i stand til at få det til at gå i opfyldelse. Den anden ting er, at du bevarer fokus på alt det gode, der sker dig. Er det et halvt fuldt eller halvt tomt år? Og så er der naturligvis undtagelserne, som uventet død og sygdom af sådan en karakter, at det aldrig giver mening. Det giver nok snarere det værste år nogensinde.
I år er det dog ikke kun på det personlige plan, at det kan blive det værste år nogensinde, for guderne skal vide, at 2012 er gået hen og blevet et næsten sagnomspundet år, hvor katastroferne lurer om hver en forudsigelse. Mayaerne mente, ifølge nogle fortolkere, at verden går under i år. Det samme budskab tillægges Nostradamus. Ja, så er den ged ligesom barberet. Det er dog de færreste, der tror på denne skæbne for året, og så er der andre grumme perspektiver at lade sig skræmme af. Klimamenneskerne fx, der forudsiger katastrofer til vands, til lands og i luften. Eller økonomi- og erhvervsmenneskerne, der forudsiger nok et kriseår med masser af fyringer, lukninger, konkurser og negativ vækst. Der er også udsigt til, at det arabiske forår ser ud til at blive afløst af den muslimske vinter. Mordkorea (tak ATS!) har fået endnu en kær leder, der kan undertrykke og mishandle sit folk. Europa kæmper for at overleve som idé og økonomisk magtfaktor. USA kan ikke internt blive enige om krisens omfang og middel og kan nå at gå konkurs inden næste nytår. Og i Danmark har vi fået tabermænd, uden at vi har fået flere bestyrelseskvinder. Opløftende er det bestemt ikke, og dette er kun nogle af aspekterne!
Men der er også muligheder. Selvom nogle mener, at man skal være så optimistisk og positiv i sine iagttagelser, at Leif Lalleglad vil syne som en deprimeret kærestesorgsramt Michael Strunge i lære som bedemand, for at kunne se den side af sagen også. Jeg vil ikke desto mindre prøve på at tilbyde tre trends, som du kan bruge til at få dit bedste år nogensinde.
For det første har den fortsatte krise hjulpet os til at blive mere centreret i os selv, så vi kommer tættere på det, vi virkelig er dygtige til og brænder for. Vi er tvunget til at se på essensen af os selv og vore egne liv, og stille spørgsmålet: Lever jeg virkelig det liv jeg gerne vil? Og hvis ikke jeg gør, hvad er det så jeg længes efter? Mange vil vælge trygheden, mens andre vil vælge det ukendte, for alt er alligevel så pokkers usikkert, at det er nu, der er åbent for de nye og skæve muligheder. Og det gælder både professionelt og privat. Det er slut med mennesker og ideer, der blafrer rundt efter enhver tosset eller panisk overlevelsesidé, og ind med personer, organisationer og produkter, der tager udgangspunkt i eget centrum. De går nemlig aldrig død i energi og kreativitet eller brænder ud af stress. Centrering handler om, at du tør tænke og handle autonomt, og følge din egen indre overbevisning, selvom det kan betyde udstødelse af den gruppe, du umiddelbart gerne vil være medlem af. I stedet kan du være med til at skabe noget nyt, som andre vil opsøge, og på den måde kan du skabe et nyt fællesskab, som passer bedre til dine overbevisninger og livsformål. Hvis ikke der allerede er plads til dig – skaber du den.
For det andet har vi aldrig haft så mange muligheder for at indgå i lige præcis de fællesskaber, som vi drømmer om at dyrke. Fællesskaber er socia-cool, og uden dem er du intet. Det er blevet klart nu, hvor vi har sagt farvel til individualitetens epoke. Men fællesskaber er ikke nok. Det er hvordan vi er tilknyttet, der bliver det vigtigste i fremtiden. Jeg kalder det for connections, og det handler ikke bare om netværk og relationer; det handler også om, hvordan vi forbinder os med viden, resultater, handlinger, idealer, værdier, organisationer, ideer – og ikke mindst de muligheder, som alle vores connections – og nettet - giver os! Hvis du er ensom eller ufrivillig alene (om fx en idé), har du de bedste muligheder nogensinde for at skabe meningsfulde relationer med din omverden; det er blot op til dig, hvordan du vil forbinde dig med dem.
For det tredje er vi i gang med at sige farvel til det holistiske menneske og goddag til multimennesket. Vi er nemlig ved at opgive den urealistiske drøm om en tilværelse i evig zen og balance med en gennemfarvet identitet, der i sin kerne er urokkelig og hel. I stedet anerkender vi vores menneskelige fejlbefængthed og bliver til multimennesket, som forstår at favne en lang række paradokser, og derfor formår at navigere sikkert, fleksibelt og troværdigt rundt i det foranderlige landskab, som vores tid er. Multimenneskets særlige egenskab er en udbredt paradoks-elasticitet, der holder det smidigt og levende. Man skal huske på, at paradokser kun er en svaghed, hvis man ikke ved, hvordan man bruger dem, som kreativ energi. Hvor i dit liv finder du dit største paradoks? Dér finder du også dit største vækstpotentiale!
Hvordan vil DU gøre 2012 til dit bedste år nogensinde?
Penge, connections og individuelt forbrug er gode steder at starte. Men uden centrering lykkes du nok ikke. Tjek ud her, hvordan du kan bruge tidsånden aktivt til at nå dine mål i 2012.
Tidsånden er nemlig en gratis ressource, du gør klogt i at bruge aktivt i din forretningsplan. Men hvordan? Ved at koble dig op på nogle af de vigtigste megatrends, og udnytte den energi og det fokus, som de bringer i samfundet og forbrugernes bevidsthed.
Den vigtigste er centrering, som bla. Steve Jobs (Apple) var eminent til at forfølge. Det kræver stål i hovedet – især i krisetider, hvor mange panikker og løber efter alt, hvad der ligner penge. Desværre ofte med den uheldige bivirkning, at du går på kompromis med din eksistensberettigelse og udvander dit forretningsgrundlag. Slut med at placere dig stærkt i markedet pga. din originalitet og autenticitet (som også er to vigtige trends) - og så er du fucked! For så bliver du bare til det, alle ”de andre” også er.
Centrering handler om, at du tør tænke og handle autonomt, og følge din egen indre overbevisning. Organisationer, ledere og produkter, der tør det, går nemlig aldrig død i energi og kreativitet eller brænder ud af stress. Og har ofte evnen til at skabe noget nyt, som aftagerne vil opsøge, fordi de får direkte adgang til det, der er med til at sætte dagsordenen. Med andre ord: hvis der ikke allerede er plads til dig, skaber du den. Det gjorde Jobs. Det kan du også!
Spørg dig selv: Hvad ville verden miste, hvis min organisation ikke fandtes? Kan du ikke svare på det indenfor to sekunder (ja, to sekunder!), så brug december på at finde dit centrum og din eksistensberettigelse på markedet. Husk at runde begreber som kultur, livsformål, idealer, værdier og normer. Ja, de er svære at måle, men bidrager afgørende til bundlinjen.
Det leder direkte videre til den næste megatrend: Penge. Værdi. For få år siden, var penge noget nærmest inferiørt vi bare skaffede. Gennem investorer eller kunder. Nu dominerer manglen på dem fuldstændig vores dagsorden – fra mikro til makroplan. Derfor: Tænk penge og værdi ind i det, du laver. På en måde, så du skaber muligheder og håb - ikke frygt. Tænk også alternativt på, hvad der er værdi. Anarconomy, den paralleløkonomi der eksisterer gennem de gratis ydelser på nettet som google og youtube, vokser sig hele tiden stærkere, og udfordrer vores opfattelse af, hvordan man sælger og køber ydelser. Frygt ej udviklingen, men brug den konstruktivt i din forretning. Altså: Hvordan kan du skabe overskud, ved at give en vigtig ydelse væk?
Vær også bevidst om at udnytte din kognitive kapital; dvs. idéer og koncepter. Den bliver som regel mere og mere værd, efterhånden som den deles med flere og flere. Modsat fysiske varer, der forbruges og forsvinder. Cocreation er en af de metoder du kan bruge, for at øge din kognitive kapital og skabe et bedre kreativt og socialt miljø på din arbejdsplads. Hvilke opgaver har du i 2012, som bedst løses i en cocreation ramme? Og få styr på de kompetencer, teamet skal repræsentere, for at visionen for opgaven bliver forløst bedst muligt.
Penge er direkte koblet op på tillid. Hvad bliver vi enige om har værdi – og har vi tillid til, at den værdi øges i fremtiden? I disse dage kæmper EU en hård kamp for visionen om et fælles og stærkt Europa. Og det leder direkte hen til den tredje megatrend: Connections.
Fællesskaber er socia-cool, og uden dem er du intet. Men fællesskaber er ikke nok. Det er hvordan vi er tilknyttet, der bliver det store tema i fremtiden. Connections er ikke bare netværk og relationer; det handler også om hvordan vi connecter med viden, resultater, handlinger, idealer, værdier, organisationer, ideer – og ikke mindst de muligheder, som vores connections giver os! I en verden af forbindelser, er der to møntfod: Tillid og hastighed. Tillid er det, der i en verden med færre autoriteter, skaber troværdighed og langsigtede resultater, mens hastighed er det, der giver os adgangen. At være ”konstant på” bliver ikke mindre relevant; tværtimod, så jo hurtigere og bedre vi kan få det vi søger, jo mere søger vi det. Hastighed handler også om at kommunikere ikonisk-klar. Hvis dit firma, din stilling, dit produkt var et ikon – hvordan så det så ud? Der skal gå mindre end et sekund fra ikon til klik – ellers taber du i kapløbet.
Til sidst skal du bruge trenden individuelt forbrug. Forbrugere (i alle udgaver, også organisationer) bliver mere krævende på at få dækket deres individuelle behov. Træn dig derfor i din essens, og tilbyd noget enestående til alle dine kunder – uden at knække halsen på at individualisere det i en grad, der giver røde tal på bundlinjen. Tænk derfor i moduler, når du tænker afsætning; moduler der kan tilrettes den enkelte kundes behov ved individuelle kombinationer på aftagerens vilkår.
I USA medfører debatten om homoægteskaber en diskussion om flerkoneri skal gøres lovligt. Anne Grethe Rasmussen fra Information skyper fra USA og min danske vinkel på ægteskabets 1:1 beståen kan du se her ca. 17 min og 20 sekunder inde i programmet.
Det er Information, der har sat debatten i gang herhjemme og du kan læse en artikel om det her
Lad os slå det fast med det samme. Ingen ved, hvordan vores verden ser ud om 100 år. Faktisk er nærmest alt usikkert på så lang sigt. Vi ved simpelthen så lidt og samtidig er så meget på spil, at det giver grobund for angst og usikkerhed. Der er brug for positive visioner for de næste 100 år.
Af Steen Svendsen og Gitte Larsen, fremtidsforskere og partnerne i House of Futures
Derfor samarbejder vi med 150+ danske og internationale forskere, tænkere og visionære praktikere om at skabe positive fremtidsscenarier for mennesker og planeten på det lange sigt i projektet ”In100Years”.
Nogle vil nok mene, at 100 år er så lang tid ude i fremtiden, at vi ikke kan tage det alvorligt nu og her, men det er forkert. Vi skaber fremtiden lige nu. Det er netop os, der i disse år bestemmer, om kloden skal være tre, fire, fem eller seks grader varmere, når vores børn og børnebørn vokser op. Det er os, der bestemmer, om millioner af mennesker skal flygte fra naturkatastrofer og ødelæggelser i det 21. århundrede.
Udviklingen de sidste to århundreder er gået afsindigt hurtigt. Ud af det samlede økonomiske output siden år 0 er 55 procent produceret i det 20. århundrede og 23 procent alene i det første tiår af det 21. århundrede. For bare 25 år siden var vi fem milliarder mennesker på jorden, i dag er vi syv milliarder, og prognoserne siger, at vi bliver 9,3 milliarder i 2050. Det er helt vildt. Hvor skal vi bo? Hvad skal vi spise? Og hvad skal vi leve af?
Hvis du vil se hvilket nummer du selv er i række, så gå til dette BBC link
Fremtiden kommer hurtigere, end vi forventer, og vi må langt hen ad vejen prøve os frem. Vi må vænne os til, at vi skal leve fremtiden, mens vi skaber den. Når vi skal sikre os, at vi også om 100 år har en planet, vi kan kalde vores hjem, og dermed et livsgrundlag, er der brug for radikal innovation af vores økonomiske og politiske system, af vores produktions- og forbrugsmønstre og af vores evne til at tænke langsigtet og mere holistisk.
Den gode nyhed er, at vi før har klaret kriser, som minder om dem, vi oplever nu. For cirka 100 år siden løb vi i Danmark tør for skov, men vi fik omlagt produktionen og samfundet og kom videre. Og vi kan gøre det igen, men det kræver, at vi erkender problemernes omfang, og tør tænke visionært. Næsten alt kan forandre sig radikalt de næste 100 år. Det gælder planeten og vores hjem, og det gælder alt det, vi kalder natur, f.eks. det grønne, miljøet og det økologiske. Det gælder alt liv, som vi kender det i dag, både dyr og mennesker og andet levende. Derfor handler vores hundredårsprojekt om at stille spørgsmål som f.eks.:
- Hvad er natur? Og hvordan vil relationerne mellem mennesker og natur ændre sig på langt sigt?
- Hvordan vil vi forstå os selv, vores slægt, medmennesker og omverden? Hvilke værdier bliver de afgørende for os på langt sigt?
- Hvordan vil vi producere og forbruge? Hvad kommer efter forbrugerkapitalismen?
- Hvordan vil vi organisere os og træffe beslutninger i fællesskab?
- Hvad vil det sige at leve i et bæredygtigt samfund? Hvad er ’bæredygtighed’?
Der er ikke ét svar på disse spørgsmål, men sammen med andre kan vi pege på det, vi ønsker for verden, for hinanden og os selv. Og frem for alt må vi erkende, at det er på tide at stille spørgsmålene – både politisk, i erhvervslivet og hjemme over spisebordet.
Intet varer evigt – eller gør det?
House of Futures har designet og leder projektet ”In 100 years – starting now”, som er støttet af Velux Fonden. Læs mere på In 100 years
Jeg er ambassadør for rynkereduktionsklinikken N’Age. Så er præmissen lagt frem med det samme, og du, kære læser, behøver ikke spekulere rundt i interessante hypoteser om skjulte dagsordener. I stedet - håber jeg - kan du bruge din opmærksomhed på at forholde dig til det, som er mit centrale budskab i denne kronik: Nemlig hvorfor jeg er det.
Samtidig ruster jeg mig til at møde en storm af fordømmende kommentarer på denne kronik, for jeg ved, at jeg piller ved noget, der provokerer intensivt. Især fordi jeg ikke forholder mig til, hvorfor vi mennesker er så pokkers bange for at ældes. Den kan jeg tage i næste kronik.
Men lad os tage en lille omvej først. Hvilke billeder poppede op, da du læste ordet ”botox”? Måske Anni hin Fønsby, Nicole Kidman, Melanie Griffith og – for de indviede – kattedamen Jocelyn Wildenstein? Kvinder der alle skiller sig ud, ved at have benyttet sig i generøse mængder af skønhedsregulerende midler, der er en smule mere avanceret end den bedste stribede fra Matas.
De er mest på ondt repræsentanter for, hvor galt det kan gå, når man jagter et skønhedsideal, uden at have æstetikken på plads, hvorfor de er endt med at være en omvandrende satirisk hån mod det, vi må formode, de gerne vil fremstå som: smukke og ungdommelige. Og hvad så? Jo, er der mange, der synes at mene, så har de også udstillet sig selv som sølle, usikre eksistenser, der sælger totalt ud af deres integritet, for at blive elsket for deres fremtoning, der er lige så naturlig som candyfloss.
Altså, rækker konklusionen mange gange videre, er de falske og overfladiske hele vejen igennem, og deres personlige troværdighed er nærmest lig nul. Med et snuptag fjerner man deres personlighed, deres indre værdier, deres intelligens og reducerer dem til en Dorian Gray lightudgave, fordi de dyrker deres udseende.
Mon det er derfor, at der er tusindvis og atter tusindvis af mennesker, der får ”lavet noget”, men som ikke tør at stå ved det? Også alle dem, man ikke kan se det på, og som kunne være gode inspirationskilder for de, der drømmer om det, men som ikke tør af skræk for at ende som de tegneseriefigurer, der med fryd eksponeres i medierne, som advarsler på denne form for forfængelighed. Eller er det mon fordi de er bange for at blive udstødt af det gode selskab, og derfor tager den kollektive undertrykkelse til sig?
Det er dette hykleri – at så mange gør det, men kun få tør sige det - der er grunden til, at jeg er blevet ambassadør, og gerne vil puste til denne debat, så flere og flere kan tage et selvstændigt valg baseret på egne autentiske ønsker, fremfor fordomme og begrænsende normer.
Udseendet betyder nemlig noget! Især for dine chancer på arbejdsmarkedet, ægteskabsmarkedet og det sociale marked. At lade som om det ikke gør, er at være dumnaiv. Det betyder ikke, at vi alle skal rende rundt og ligne en filmstjerne, men at det blot er en fordel, at dyrke sin personlige æstetik, så andre ikke ligefrem frastødes af vores fremtoning, eller vi bare selv bliver gladere, når vi kigger os i spejlet.
Æstetik er nøgleordet her, for tonsvis af forskning har gang på gang påvist, hvor stor en indflydelse æstetik har på vores generelle livskvalitet. Spørg dig selv om, hvor du helst vil gå en tur: I en grøn skov eller på en losseplads? Tåbeligt spørgsmål! Men ved du, hvorfor du vælger skoven? Fordi æstetik er langt mere end blot forskønnelse; at dyrke æstetikken har vist sig at være en effektiv overlevelsesstrategi, som vi mennesker har benyttet os af altid. Når du er omgivet af æstetik, bliver du ganske enkelt mere effektiv, tænker klarere, bliver mere kreativ og får mere håb! Dit overskud stiger, og du kan bidrage med mere. Det er derfor, at du vælger skoven. Eller bestiller tid til at få glattet rynkerne.
Æstetik kan simpelthen ændre dine følelser, så du bliver glad og handlekraftig igen! Derfor giver det også masser af livskvalitet at hjælpe sit udseende på vej i den retning man drømmer om, uden at have urealistiske forestillinger om evig ungdom (så dumme er folk altså ikke!). Derfor skal man naturligvis gøre det på en ansvarlig måde, hvor man sætter sig ind i, hvad der er realistisk at forvente, og hvem der skal have ansvaret for udførelsen. Som når man køber fx hus eller bil.
Når jeg fortæller, at jeg er ambassadør for en klinik, får jeg altid en af to reaktioner: Enten ”Hit med nummeret!” eller ”Jamen, hvordan kan du få det til at passe, med det du laver?” Og de sidstnævnte fortsætter ofte med noget i denne stil: ”Jeg har også tænkt lidt på det, men jeg tror ikke rigtig jeg tør. Hvad vil de andre ikke tænke?”
Denne kollektive undertrykkelse er, hvad der provokerer mig mest. Hvorfor er det lige, at man bliver et dårligere menneske af at lamme panden, eller fylde rynkerne ud med restylane? Hvis jeg ender med at ligne et meget glat lig, er det så ikke mit problem? Jeg begynder vel ikke at tale som en Pixibog, fordi jeg ikke længere kan rynke brynene lige så meget som før? I mit tilfælde er jeg bare blevet gladere, hver gang jeg kigger mig i spejlet, og det har sjovt nok ikke haft en negativ indvirkning på mine omgivelser.
I dag løfter vi ikke et øjenbrynshår når folk farver håret, får lavet extensions, barberer os, lakerer (kunstige) negle, går i høje sko, tatoverer og piercer os selv, tager hormoner mod bumser og overgangsalder, udvikler vores hjerner og hjerter gennem uddannelse og terapi, og tusind flere ting, som alle er indgreb mod den vi er, og som vi ser ud fra fødslen af. Meget af det er ligefrem nødvendigt, hvis vi vil klare os godt i samfundet. Men at bruge botox og restylane er selvudleverende pinligt og afslører en svag personlighed. Hvorfor er det, at grænsen går lige her? Alt er jo alligevel snyd, hvis 100 procent naturlig er idealet, så hvorfor er dette værre end alt det andet?
Højst sandsynligt fordi det stadig er en forholdsvis ny mulighed, som flere og flere søger og får adgang til. Og om få år bliver det lige så normalt, som at farve hår eller lakere negle. Hvilket er ønskværdigt, fordi branchen så vil blive større og dermed give os forbrugere endnu bedre muligheder for at vælge frit og sikkert. Det stopper nemlig ikke. Tværtimod. Fra tidernes morgen har vi mennesker udsmykket og manipuleret med vores kroppe, og dette er bare næste skridt på vejen.
Derfor vil jeg som forbruger hellere have, at man tør tale om det i det åbne, og gøre markedet gennemsigtigt, så jeg får de bedst mulige betingelser for at vælge rigtigt og sikkert. For selvfølgelig har jeg jo ikke lyst til at ligne et meget glat lig. Ikke engang den dag jeg er død!
Af Emilia van Hauen, bragt som kronik i Jyllandsposten 6.11.11
Lige om lidt rammer julefamiliehyggen, og generationerne samles mere eller mindre frivilligt. Den ældre vil måske føle sig digitalt marginaliserede når børnebørnene har gang i deres m-læring (ja, apps er andet end overfladisk gøgl) og så kan de voksne jo samle sig og lave en rask lille flash mob i kirken, hvis det hele bliver lidt for højtideligt. +1 er det ord, som selv Julemanden kender, men som altså lige gik dine ører forbi …
DIGITAL MARGINALISERING
89% af unge mellem 16 og 19 år har en Facebook-profil, mens det kun gælder 16% af de 60 til 74 årige (Danmarks Statistik 2011). Derfor diskuterer man, om personer på 60+ er digitalt marginaliserede på sådan en måde, at der er informationer eller færdigheder af samfundsmæssig relevans, som de ikke får del i. Det ses især som et problem, fordi de sociale medier får større og større indflydelse på vores hverdag og dermed på vores kommunikation med andre, vores relationer og ikke mindst vores selvopfattelse.
Modsætningen er de digitale indfødte, som er unge født efter 1980, og dem midt imellem kaldes for digitale indvandrere, og er dem der er over 30 år i dag.
FLASH MOB
Har du oplevet, at der pludselig samledes en gruppe mennesker, som ellers ikke så ud til at kende hinanden, og inden du ved af det, står de og danser sammen eller falder om eller gør noget andet uventet? Så har du været udsat for en flash mob! Det sker altid et offentligt sted, og ofte er det de gør enten usædvanligt eller morsomt. Og når de er færdige, spredes de igen…
I gymnasiet gik jeg i klasse med en kineser, som lærte mig at sige ”jeg elsker dig” på mandarin. I dag kan jeg have hende og en million andre menneskers viden og kunnen i min lomme, hvis den lomme indeholder min iphone. Det er bare et spørgsmål om hvilke og hvor mange apps jeg har på den.
M-læring eller mobil læring er en videreudvikling af e-læring, som er netbaseret undervisning. M-læring er 2.0 udgaven, som alle med en smartphone eller tabletcomputer kan få gavn af. Øjeblikkelig viden er hvad man kan hente ned, uanset hvilket spørgsmål man har, og markedet i dag er så stort, at der er rig mulighed for ekstrem specialisering. Man kalder det også for multimodal læring, fordi viden ikke kun bliver serveret som tekst, men også gennem billeder, lyd og film.
Fx kan musikundervisning bestå af en række smartphones og tabletcomputere der gennem apps forvandles til forskellige instrumenter! Og så kan den være geografisk opdateret, da man via GPS’en kan hente relevant info om lige præcis det sted, man befinder sig.
Det bliver brugt mere og mere og folkeskolen og gymnasiet, fordi måden at lære på, minder meget om det som eleverne allerede bruger i deres hverdag, og derfor er der en umiddelbar accept til måden at indlære på.
+ 1: SWOPPING
Sharing is caring, so swopping is the new shopping. Genbrug og bytteparties har længe været hittet, fordi man sender det, man ikke længere selv kan bruge, i cirkulation og gør andre glade og verden mindre forurenet, fordi der skal produceres mindre, selvom man får nyt. Byt til nyt kunne det også hedde :-)
Trænger du til at udfordre dig selv lidt, så lav denne øvelse en (eller flere) dage i løbet af december måned.
Hvis du er som vi er flest, får du travlt med at lave og købe gaver til dem, du holder af. Samtidig skal året sluttes, og der er garanteret en masse du skal nå, inden du (måske) går på juleferie den 23. december. Så er der også liiige alle festerne, juleafslutningerne og julefrokosterne, oppyntningen derhjemme, bagningen, grøden og hvad der ellers skal nås, for at julen kan blive som den plejer.
Men hvad med dig selv? Ender du som en sitrende pose stress den 24. ved bordet, når alle andre ser ud til at hygge sig?
Jeg var for nylig til en spændende konference om fremtiden, In 100 years, hos House of Futures og var så heldig at høre en Doctor Saamdu Chetri, direktør for Gross National Happiness Center i Bhutan. Han var en lille solstråle af en glad mand med et positivt budskab, og han inspirerede mig til at prøve at gøre en utrolig simpel, men lige så utrolig svær ting:
Gør i 24 timer hele tiden præcis det, der gør dig gladest!
Det er udfordrende, fordi det virker ekstremt asocialt, men når du har gjort det, har du SÅ meget mere overskud at dele ud af til de andre. Og det er budskabet i sin enkelthed: For at gøre andre glade, skal du først og fremmest stræbe efter at gøre dig selv glad. (Meen naturligvis skal det ikke indebære andres lidelse at få det godt - så er man galt afmarcheret fra starten af).
Like mig på facebook og få (næsten) daglige input
