Fra Egofest til Co-Creation

Vi oplever et skift i tidsånden. Efter 30 års intens fokus på det personlige potentiale, vender vi os nu mod det personlige livsformål. Hvor det før primært handlede om vores egen selvudvikling, handler det nu om at gøre en forskel og indgå i helhedens tjeneste. Velkommen til ”Den Store Samskabelsens Tid.” Hvilken verden vil du gerne være en del af? Og hvad vil du gøre for at komme til at opleve den? Disse to spørgsmål vil vi i fremtiden blive mødt med en forventning om at kunne svare på. På et kvalificeret niveau. Og i en sammenhæng, hvor helhedens bedste er det definerende punkt. Siden 80’ernes yuppie-tid, hvor det var personlige udfordringer og målsætninger, der var i højsædet, henover 90’ernes selvrealisering og 00’ernes personlige potentialerytteri, er vi nu så småt ved at lide af identitetskvalme og søger derfor nye måder at bruge os selv på.

Hvor sætningen: ”Jeg vil ud og finde mig selv” var definerende for den epoke, vi forlader, vil sætningen: ”Jeg vil bare gøre en forskel” tegne den epoke, vi træder ind i nu. Vi ser tegnene overalt. Lange ventelister med folk der gerne vil arbejde frivilligt hos Røde Kors og andre hjælpeorganisationer. Reklamer der rask væk bruger dette som begrundelsen for at sælge sit produkt. Folk der foretager professionsskift midt i en ellers velkørende karriere.

Reaktionen er en naturlig og forventet følge af de mange coaching-forløb, terapisessioner, udviklingssamtaler, selvudviklingskurser og andre lignende oplevelser, som en stor del af den arbejdende styrke har gennemgået. Udover at have forløst en enorm mængde af original og kreativ energi i befolkningen, har det også medført en længsel efter at bruge denne nyfundne identitet og dette nyopdagede potentiale i forbindelse med andre mennesker eller i nærkontakt med en organisation. Det handler derfor stadig om selvrealisering, men frem for primært at kigge indad, handler det nu om at kigge udad og sætte sig selv ind i en større sammenhæng, der giver mening for flere og ikke kun for én selv. Tendensen handler nemlig også om at blive bevidst om, hvilken udvikling vi vil tage ansvar for. Hvor skal menneskeheden bevæge sig hen? Hvilke værdier skal vi leve efter? Hvilke opgaver vil vi løse?

Kort og godt skal vi tage et aktivt ansvar for vores egen og klodens evolution – og det forpligter både den enkelte og de mange organisationer.

Mennesket har gennem hele sin historie altid pendlet
mellem selvstændighed og fællesskab, så den horisontale
akse i modellen (se boksen) er den historiske forankring.
Det, der gør denne model aktuel, er reproduktion-produktionsaksen. I dag har vi et ideal om at være kreative og
skabende mennesker, og ordet innovation indgår i stor
stil i alt fra virksomheder til børnehavers handleplaner.
Tanken om at bidrage med noget originalt og selvstændigt til verden, er en tanke, der dyrkes meget i dag,
hvorfor den i høj grad også er med i vores moderne selvforståelse. At kunne skabe noget har altid været finere
end at kunne bruge det skabte. Kunstnere, virksomhedsmagnater, mennesker der kunne skabe noget af værdi for menneskeheden har givet mere social status end dem, der
fulgte strømmen og gjorde som alle de andre.
Grundlæggende set har det altid været samfundets
elite, der har været de toneangivende og skabende elementer i samfundet. I dag giver vores nye infrastrukturer
og vores langt mere åbne sociale strukturer i princippet
alle adgang til at være produktive. Som samfund lever
vi i dag i udstrakt grad af de gode idéer på grund af en
næsten ekstrem omsætningshastighed, og det har givet
langt flere end tidligere en adgang til at dele sine egne
idéer med omverden: læg din film, din bog, dit billede,
dit tøj ud på nettet og udbyd det til hvem som helst – og
afvent så og se, om det skaber genklang hos andre. Dog
er det vigtigt at være klar på, at man skal rumme alle fire
evner i modellen for at udvikle sig til at være et helt menneske eller en velfungerende organisation – og derfor er
hjertet midt i modellen.
Hvordan ytrer kræfterne sig? Man kan sige, at det
originale kommer fra autonomien, men uden fællesskabet bliver det ikke implementeret. Stabiliteten i samfundet kommer fra reproduktionen, men uden visionerne i
produktion udvikler vi os ikke som samfund.

Eksistensmatrix© består af fire livsformer, som jeg har
givet navnene: Egofest, guruisme, voksenkultur og co-creation med henvisning til den primære værdi, der dyrkes
i hver livsform. De sidste cirka 30 år har vi befundet os
meget i egofest og guruisme med vores fokus på selvrealisering og vores hang til en broget palet af eksperter.
Egofestens vigtigste værdier er selvstændighed, selvansvar, social status, personlig udvikling, lyst, interesse og
behov. Guruismen, derimod, har affødt en kultur, der er
åben over for egne mangler og fejltagelser, og som ser
en værdi i personlig vejledning, der gerne må ske i en
fællesskabsramme. Guruismens værdier er hengivelse,
selvindsigt, ønske om forbedring, perfektionisme, længsel
efter essens, afhængighed, underkastelse, kritisk stillingtagen, sandhed, samhørighed og ensretning og diversitet
på samme tid. Ensretningen ligger i at kunne hengive
sig til én enkelt rådgiver, og især hvis en gruppe bruger
en enkelt idé til at navigere efter, mens diversiteten er
et udtryk for, at man søger mange forskellige råd og indgange til at løse en problemstilling. Samlet set er den vigtigste værdi nok frelse, for det er, hvad de fleste tvivlende
mennesker søger, selvom det ikke er et udtryk, vi bruger
i hverdagen. Disse to livsformer kender vi naturligvis
indgående, da vi har levet med dem i over en generation.
Voksenkultur og co-creation er til gengæld fremtiden

Voksenkultur indebærer, at man ønsker at tage ansvar for
andre end sig selv på en måde, hvor man bruger sin auto-nomi på at forbedre verden – i en eller anden forstand.
Kodeordene for denne livsform er at ville være åben over
for nye vilkår og relationer, fleksibel i forhold til egne
sandheder og gældende strukturer og at være dynamisk,
innovativ, forpligtet, have selvdisciplin og ikke mindst
være selvstændig. Voksenkultur dyrker også erfaringen
og perspektivet som en stødpude til udviklingens inerti,
og den dyrker egen kreativitet og ens evne til at tænke
nye strukturer, der bedre matcher de gældende vilkår og
formål. Dermed er voksenkultur meget nært knyttet til at
turde tage et ledelsesansvar – ikke blot formelt, for det
behøver det ikke at være, men at man i sin bevidsthed
oplever sig selv som en, der gerne går foran for at skabe
en ny (og bedre) verden, og som derfor også føler sig
forpligtet til at handle som et forbillede. Således anerkender voksenkultur også, at der findes et naturligt hierarki,
som er værd at dyrke. Inkluderet i dette ligger også en
viden om, at man til tider må gå på kompromis med egne
behov, men også at man aldrig skal opgive ens fundamentale værdier og overbevisninger, men derimod må
kæmpe for dem. Derfor er vilje til succes eller ligefrem
sejr også et karakteristisk træk for voksenkultur.
Voksne imødeser en demografisk jackpot, idet denne
gruppe øges kraftigt de næste mange år, og samtidig har
de en langt mere aktiv livsstil end tidligere tiders voksne.
Derfor forventes de også at ville kræve at få tildelt en mere
attraktiv status, end vi oplever pt. Nyvoksne kunne man
kalde de voksne, der bibeholder ungdommens fleksibilitet,
åbenhed, innovationsiver og dynamik, og som kombinerer
det med erfaring, personligt magt, langsigtet fornuft, overblik – og (desværre!) en lettere dødsstivhed i lemmerne.

Mennesket har altid samarbejdet, og det har på mange
måder været det middel, vi har haft for at overleve og
udvikle os selv som art. Samarbejde i en klassisk kontekst
er båret af en leder, der har evnerne til at sætte en dagsorden og gennemføre den ved andre menneskers hjælp.
De fleste organisationer er båret af denne idé om én
leder, der står som den endelige ansvarlige. I fremtiden
vil vi imidlertid se en ny måde at organisere os på. Frem
for samarbejde vil det nemlig handle om samskabelse –
eller co-creation. Livsformen co-creation handler om at
samle nogle originale kræfter, der sammen kan skabe
noget nyt; det være sig nye strukturer, nye produkter
eller nye sociale relationer. Co-creation er en måde vi
mennesker kan være med til at skabe en ny verden på,
der inkluderer flest muligt, og som holder de elementer
ude, der ikke hylder det skabende og livgivende element.
Co-creation er dermed det autoritæres og fundamentalistiskes fjende og vil med tiden sætte en ny verdensorden,
selvom udsigterne stadig er lange. Co-creations værdier
handler om helhed, inklusion, kreativitet, dynamik, åbenhed, naturligt hierarki, autoritet, anti-autoritær (og
ja, begge begreber er med, for voksenkultur hylder overlegen viden og frastødes af knæfald for en magt, der kun
er form og ikke indhold), evolution, tolerance, respekt,
mod, visioner og ikke mindst vilje til at skabe i fællesskab. Co-creation er dermed social i sit udgangspunkt og
innovativ i sit resultat.
Co-creation er fremtidens organisations- og skabelsesplatform, og Danmark har i kraft af 1) sin tradition for
selvstændig og kritisk opdragelse, 2) en udbredt demokratisk foreningspraksis, 3) en stor grad af personlig frihed,
4) et tillidsfuldt socialt klima og 5) en velfungerende velfærdsstat alle odds på hånden for at blive en global markedsleder inden for denne disciplin. De mennesker, der
skal gå i front herhjemme og ude i verden for at dyrke
co-creation, vil gøre klogt i at træne deres bevidsthed,
så den når et niveau, hvor det integrale perspektiv kan
anvendes. Denne bevidsthed arbejder nemlig ud fra helheder og inklusion, og der er ingen tvivl om, at det er ud
fra dette punkt, at vi bedst ruster os til at løse de problemer, verden står over for, og til at skabe den virkelighed,
som tjener flest mulige mennesker godt – og som fører
menneskeheden videre i vores evolution.

For første gang i menneskets historie har vi reelle
muligheder for at mødes på tværs af køn, fag, nationalitet, religion, social klasse og race og i meget mere
forskellige fora. Vi kan mødes  på alle planer fra det
nationale til det private, så vi på demokratisk vis kan
udveksle livshistorier, værdier, formål, kompetencer og
original skaberkraft – og ikke mindst kan vi mødes om
at løfte de opgaver, som verden står over for, og som
kun kan løses på globalt plan.
Det er vigtigt at bemærke, at vi alle har alle fire livsformer i os – og heldigvis for det! Uden egofest ville vi
ikke have et stort personligt drive til at skabe noget enestående og originalt. Uden guruisme ville vi ikke kunne
lære af andre og indgå i fællesskaber. Uden voksenkultur
ville vi ikke ønske at tage ansvar for andre end os selv,
og det vi kunne bidrage med. Og uden co-creation ville vi
ikke kunne flytte hele menneskeheden videre og frigøre
en masse samlet kreativitet.
Fremtiden byder på nye sociale strukturer, der kan
forløse og samle en masse kreativ energi, og vores ansvar
som individer og organisationer er at forholde os til dette
spørgsmål: Vil du forløse potentiale – eller vil du skabe
evolution?

For at give et overblik over de vilkår og værdier vi kommer fra, og de vilkår og værdier vi kommer til at dyrke i fremtiden, har jeg udviklet modellen Eksistensmatrix©. Den består af to akser: Den ene akse er udspændt
mellem autonomi og fællesskab, og den anden mellem reproduktion og
produktion. til sammen er de elementerne af en menneskelig eksistens,
og Eksistensmatrix© er dermed et møde mellem det sociale og det
skabende. modellen er bygget som et koordinatsystem, hvor X-aksen er
udspændt mellem vores behov for at være autonome på den ene side og
vores behov for at være en del af et fællesskab på den anden side. man
kan kalde X-aksen for den sociale akse, fordi den taler om vores tilhørsforhold og vores selvværd. autonomi er vores evne til at tænke og handle
selvstændigt og søge en sund grad af uafhængighed. sagt med andre
ord handler autonomien om det originale bidrag til menneskeheden, mens
fællesskabet handler om at kunne implementere dette originale bidrag i
en større sammenhæng. Fællesskabet udfordrer dermed vores selvstændighed og minder os om, at hvis vi gerne vil have et socialt liv, bliver vi
også nødt til at gå på kompromis med egne behov og ønsker engang
imellem.
Y-aksen handler om det, vi bruger os selv til. Her er vi udspændt
mellem at ville reproducere det eksisterende og skabe eller producere
noget nyt. når vi er de gode samfundsborgere, der betaler skat, går på
arbejde og stifter familie, reproducerer vi den virkelighed, vi er født ind i,
og vi er på den måde med til at skabe stabilitet i samfundet. når vi finder
på nye udgaver af noget eksisterende, eller når vi opfinder noget helt nyt,
er vi producerende og sætter dermed en ny standard for, hvad menneskeheden kan opnå. Der ligger vision, skaberkraft og et indbygget ansvar
for projektets bæredygtighed i denne værdi om produktion. Y-aksen kan
man kalde aksen for drivkraft.

??????